Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1030 Mggeltoiider Sogn.
thiiig, er omtalt ved Troiborg Ligesom dette 1400 som Pant kom til Ribe Vishe-
stol, saaledes var Mogeltonder-Slot langt tidligere kommet under samme; allerede
i et Document af 1288 kaldes det ,,cnsiknin ecictesiæ ei episcofii Ripeiisi5.« Paa
Møgeltønder, ligesom paa Trøiborg, holdt Nibe Biskovper deres Lehnsmaendz og
da Slottet ved Resorniationen var tilfaldet Kronen, bortforlehnede Koiig Christian
lil. det 1545 til Ditlev v. Ahlefeld, som laante Kongen l(5,000 Mark Lpbsk og
beholdt det for denne Sum indtil 1562, da han blev udlost af Niels Laage, som
da fik Slottet og Lehnet iPant og Forlehning, og foruden ovenncevnte Sum endnu
laante Kongen 4000 Joachimsdalere derpaa. 1583 var Benedict Rantzau Lehns-
mand paa Møgeltøiider, og fra den Tid synes Nantzanerne at have været kongelige
Lehnsniænd her, indtil strar efter Souverainitetens Indførelse den bekjendte Felt-
herre Hans Schack, der havde udmærket sig saa meget i den svenske Krig under
Kjøbenhavns Beleiring og ved at vinde det afgjørende Slag ved Nyborg, ved Kjøb
fik Mogeltonder iEie 1661. Denne første private Eier opførte 1661 den nuvcrrende
Hovedbpgning, bestaaende af 3 grundmiirede toetages Fløie. Han var blandt de
fokst udnirvnte Grever 25de Mai l67l, og døde d. 28de Febr. 1676. Hans Søn
Grev Otto Diderik Schack fik d. 213de Juni 1676 afKong Christian V. Megeltonder
ophøiet til Grevskabet Schackenborg, hvilket derpaa uafbrudt er gaaet i Arv fra
Fader til Søn, som alle afvexlende have hedt Hans og Otto Diderik efter den
grevelige Faniilies to Stiftere· Hovedgaarden ligger tæt ved Mogeltonder By ved
Enden af Slotsgaden, er omgivet med Volde og Grave med Vindebro, og har en
temmelig stor og vel vedligeholdtPark, som paa Vesteregnen er en stor Sjeldenhed,
hvorfor den hyppig besøges af Tonders og Oniegnens Beboere. Af det gamle
Megeltonderhiins findes intet Spor.
Til Grevskabet Schackenborg hører efter Statshaandbogen for 1859 1992 Tdr.
Htk. Ager og Eng, en Bankactie paa 1700 Ro. Af Hartkornet er talt-« Td. for-
beholdt ved Hovedgaarden, Livsfaeste 123 Tdr., Resten Arvefceste.
Ved Vester-Anflod har forhen staaet en Kirke.
Byen Gallehnus har faaet en egen Mærkværdighed i vort Fædrelands
Topographi ved Fundet af de to berointeGuldhorn. J denne Vi), der ligger4»Mile
shd for Utide, lig M. vest for Tender og l M fra Vesterhavet, stødte nemlig en
fattig Kniplepige ved Navn Kirsiine Svendsdatter fra Østerbh iNabosognetDaler,
da hiin d. 20de Juli 1639 gik fra sit Hjem til Tønder, med Foden an mod Noget,
som ragede frem paa Veien, men tog da ingen videre Notits deraf, da hiin ansaae
det for en Trærod, der stak frem af Jorden. Nogle Dage derefter gik hun tgiett
samme Vei; da hiin bemærkede det samme Anstød, saae hun nøiere efter, og blev
da vaer, at det var et Stykke Metal. Det kostede hende nogen Møie at faae det
op af Jorden, og hun faae nu, at det var dannet som et Hornz hnii havde nær
kastet det bort, i den Tanke, at det var et ubriigeligt Jægerhorn af nægte Metal,
men bar det dog hjem, rensede det fra Jorden, hvormed det var opfyldt, og lagde
dei tilsidez de løse Ringe, hvormed det var bekliedt iidvendig, fik Boriienei Huset
og Nabolaget Lov at lege med. Da hun efter nogen Tids Forløb gik til Kjøb-
stadeii, tog hun en af disse Ringe med, for at saae at vide, af hvad Metat den
var, og til sin store Overraskelse erfarede hiin nu-, at den var af fiint Guld. Det
mærkelige Fund rhgtedesz Amtmanden iTonder modtog Hornet af Pigen og sendte
det til Stiftanitmanden iRibe, som lod foretage Eftergravning paa— det Sted, hvor
Hornet var fundet, uden at dog denne førte til videre Opdagelsen Da rong
Christian l’»-"., som tilligemed sin Søn, den ndvalgte Prinds Christian, dengang
opholdt sig i Gliickstadt, fik Underretning om Fiindet, lod han Guldhornet afhente,
forærede det til Prindsen og lod Pigen tilstille en Belønning Prindsen tænkte
paa at lade Hornet oiiistobe til en Pokal efter den Tids Briigz men da«nogle· af
Hoffolkene gjorde ham opmærksom paa, at man iOldtiden brugte Horn til Drikke-
kar og raadede til at lade det beholde sin gamle Form, reddedes det heldigviis ior
denne Gang; hvorpaa det af en Guldsnied blev udkogt og poleret samt forsynet
med en Guldskrne, med hvilken dets sniallere Ende blev tillukkei, og hvorpaa der
stod ,,C-5. Denne Skrusve er gjort af nh 16739«. Det kom nu til at staae paa
Prindsens Skjenkebordz og efter den Tids Levemaade søgte Hofmændene kappeviis
at tomme det i eet Drag, hvilket dog ikke vilde lykkes Nogen af dem, eftekfom
Hornetrummede halvtredie Pot. — Men det blev ikke ved Fundet af dette Guldhokkls
Næsten l()0 Aar efter det første mærkeligeFund, d. 21de Apr. l734, blev en fattig
Bonde i Gallehiiiis ved Navn Jerch Laiisen (eller Erik Lauritzeii), som var gaaet
ud paa Marken for at opgrave Leer, efter at have gravet neppe et Qvarteer ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
