Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelling Sogn. 903
Maade samlede sig og holdt sig, indtil det ved sildigere og navnlig ved den sidste
Udgravning af Høien aldeles fortrængtes.
En nærmere Betragtning af de i den saakaldte »Dronning Thyras Gravhøi«
fundne Oldsager have nylig vakt ikke ugrundet Tvivl om, hvorvidt Holen virkelig
skulde være Dronning Thyras. De i Beretningen om Undersøgelsen onimeldte to
Jeriiringe have viist sig, efter al Rimelighed, at være Levninger af etBidsel, hvortil
ret mærkelig slutter sig en Hestetand, der ogsaa fandtes i Graven; enkelte af de
udskaarne Træstykker lade næsten formode, at en Sadel her kunde have været ned-
lagtz et andet udsiaaret Træstykke, som man i Begyndelsen vel erkjendte for en
menneskelig Figur, men som man dog ikke ret kunde tyde, forestiller udenfor al Tvivl
en Ridder i Ningbrynjez en Knap af Metal med Guldbelcegning, der forhen ikke
tilstrækkelig er bleven ændset, synes nærmest at ligne Knappen til et Sværdz og
endelig turde hverken Solvbægeret eller noget andet af de iGraven fundne Stykker
bestemt antyde, at en Qvinde eller en Dronning her skulde være bleven hoilagt. Det
er ingenlunde utroligt, at der i ældre Tider kan være foregaaet en Forvexling af
Dronningens og Kongens Høi, og at følgelig muligviis den udgravede Hoi ikke
er Dronning Thyras, men Kong Gorms Hvilested. -
. For at afgjøre dette høist interessante Spørgsmaal, vilde det være as dobbelt
Vigtighed,«at ogsaa den anden Syd for Jellinge Kirke beliggende kongelige Grav-
hoi nu omsider maatte blive undersogt paa en saa omhyggelig og værdig Maade,
som muligt. Allerede gjentagne Gange har Ønsket herom fra forskjellige Sider
været fremsat, og det er naturligt, at dette Ønske er voxet iStyrke i samme Grad,
som Kjærligheden og Kjendsiaben til vore gamle Mindesmærker efterhaanden er
tiltaget. Medens vi allerede, navnlig ved de ast. Majesiæt Kong Frederik Us. fore-’
tagne Undersøgelser i Ringsted Kirke, have erholdt nøiagtigere Kundskab om Kongernes
Grave og i det Hele om Gravskikkene i Middelalderen, end man for har havt,
savne vi endnu nøie Kjendskab til de ældste kongelige Grave, som med Sikkerhed
kunne opvises her i Landet. Uden at tale nærmere om, at den saakaldte Kong
Gorms Hoi ikke vides nogensinde at være bleven udgravet, og at den saaledes
nok turde yde»vigtige Bidrag til Oplysning om de ellers lidet kjendte Gravskikke
i Overgangstiden mellem Hedenskabet og Christendommen, vilde det dog aabenbart
være af særdeles Interesse baade i antiqvarisk og nationalRetning, hvis det kunde
lykkes at aabne og udgrave den i Høien formeentlig værende Gravstue saaledes,
at» den ogsaa i en kommende Tid kunde vedblive at være aaben og tilgjængelig.
Til Gorins og i Særdeleshed til Thyras Navn knytte sig Erindringer, som allid
ville være det danske Folk hellige. Deres Gravhoie og Runestene kunne derfor ogsaa
siges at henhøre blandt de allerinærkeligste Fortidsminder i Norden. Ja man kan
med Sandhed paastaae, at faa eller ingen Folk ville fra en saa gammel Tid kunne
opvise deres Mage. -
Runestenene og Gravhoiene ved Jellinge Kirke ere ligesom Midtpunktet for en
heel Kreds as Mindesmærker fra Gorms og Thyras eller idetmindste fra deres Søn
Kong Harald Blaatands Tid. J Søndervissing staaer en Runesteen, der er reist
al TUVA- HaraldGormfom den Godes, Kone; i Læborg har Rafnuga-T0fe ind-
hUggEt en Rulleskklft til Ære for sin Dronning Thyraz i det nærliggende Bekke melder
en anden Runesteen, at den samme Rafnuga-Tofe tilligemed Futin og Knuble gjorde
thres Hvi, og endelig paa Tislund Hede ligger en uhyre Kampesteen, hvorom
Sagnet fortæller, at det var den, Kong Harald Blaatand var ifærd med at lade
flæbe til Jellinge til sine Forældres Gravsted, da han modtog Efterretning om, at
hans Søn Svend vilde rive hele Danmark til sig, hvilket havde til Følge, atHarald
stk Andet at tage vare, end at flytte Stenen videre.
Alle disse Minder bidrage aabenbart til yderligere at godtgjøre de gamle
Krsnikers Udsagn om Jellinges og dens Kongsgaards store Anseelse og Betydning
i Gorms og Harald Blaatands Tid. Det er fuldkommen klart, at der i Jellinge
fra gammel Tid af har været en Kongsgaard, som tilhsrte tydske Underkonger, og
fvm fortrtnsvlts hlev yndet af Enkelte af disse. Et heelt Syssel havde ogsaa længe
sit Navn fra Jellinge Men deraf bør man dog ikke, som Nogle ville, ligefrem
slutte, at Jellinge var Hovedsædet for de jydske Konger, hvilke endog stundom
derefter ere blevne kaldte Jellinge-Konger, og det saameget mindre, som KVUSEWE
Haaden Tid endnu sjelden«eller aldrig havde faste Opholdssteder. Som Beviis for
Yellinges ældgamle Betydning har man fremført, at der tæt ved Byen endnu findes
ey«stor» Mængde af Jord opkastede Kæmpehoie. Men disse Høie have næsten altid
viist sig at indeholde Sager fra den saakaldte Broncealder, og ere saaledes meget
syg-. Ikkx syg-r- -s -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
