Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelling Sogn. 901
Rantzau) blev gjort til Gjenstand for en særegen, trykt Bestrivelse, men ikkedesto-
mindre er der endnu Enkeltheder i Jndskriften, om hvis Fortolkning de Lærde ikke
ere ganske enige, da endeel as Judskriften er bleven utydelig· Men i Hovedsagen
kan der ikke længere være Spørgsmaal om den rigtige Læsning af begge Stenes
Judskrifter. Paa den mindste Steen staaer saaledes: «Kong Gorm lod gjøre
dette Mindesmoerke (eller denne Gravhoi) for Thyre sin Kone Dan-
marksbod«z og paa den største staaer: »Kong Harald bod gjøre dette
Mindesmærke (eller denne Gravhøi) for Gorm sin Fader og Thyre
sin Moder. Den samme Harald, som sig vandt hele Danmark og
Norge, og comvendte Folket til) Christendommen«.
Der kan ligesaalidet være mindste Tvivl om, at Jndskrifterne ere fuldkommen
ægte og virkelig hidrøre fra Kong Gorms og hans Søn Kong Harald Blaatands
Tid. Herom vidne baade Sproget, Jndskrifternes hele Form og endelig de paa
den store Runesteen udhuggede eiendommelige Ornamenter, der bestemt vise hen til
den sidste hedenske og første christelige Tid her i Landet. Stenen, som er henved 4
Alen høi, har nemlig tre Sider; paa den første sees enDeel sammenslyngedeOrna-
menter, paa den anden er udhugget en phantastisk, af lignende Slyngninger omgivet
Dragestgur, hvormed man vistnok har villet give en billedlig Fremstilling afHeden-
stabet, og paa den tredie Side forestilles en mandlig Figur med udbredte Arme og
med Glorie om Hovedet, ligeledes heelt omslynget af Ornamenter· At man ved
denne Figur oprindelig har tænkt sig Christus, har allerede tidligere været formodet
deels af Glorien og deels af Ordet ,,Kristno«, som er anbragt lige nedenunder i
Jndskriftens Slutning. Men Beviser derfor opdagedes først, da man i Glorien
bemærkede Cnderne af et Kors, hvormed udelukkende kun Christus dengang blev
betegnet. Runestenen er følgelig aabenbart et samtidigt Minde ikke alene om Konge-
parret Gorm og Thyra, men tillige om Christendommens Seir over Hedenskabetz
ja ved Indskriftens Ord: »den samme Harald, som sig vandt hele Danmark og
Norge«, bliver Stenen endnu ovenikjøbet et Minde om Harald Vlaatands For-
tjenester af de danske Smaarigers Forening Under een Konge, hvilket man ellers
forhen har været tilbøielig til alene at tilskrive Faderen Gorm. Idet Runestenen
paa denne Maade vidner baade om nogle af de berømteste Personer og tillige om
to af de vigtigste Begivenheder, som i hiin minderige Tid havde den meest afgjørende
Indflydelse paa det danske Folks Udvikling og Skjæbne, faaer den en national og
historisk Betydning som intet andet Runeminde iNorden, og det er vistnok saaledes
fuldkommen i sin Orden, at netop deri først af alle nordisle Runeftene er bleven
særlig afbildet og beskrevet.
Af de to store kongeligeGravhoie ved JellingeKirke er den, der ligger Syd for
Kirken, almindelig kaldet »Kongens« eller ,,Gorms Høi«, hvorimod den Nord for
samme »benævnes »Dronningens« eller »Thyras Hoi.« Denne sidste er nu foroven
temmelig flad omtrent som »Kongens Høi«. Men indtil Aar 1820 havde den paa
Toppen en tragtformig Fordybning, »der i sin øverste Vide skalhave holdt 47 Alen-«-
hvopl dets stod Vand som i en Brønd, af hvilken Grund man dengang antog, at
der i Høien maatte være en Kilde, hvorfra Vandet udvældede. Ved Aar 1766
hedder det udtrykkelig, at Bronden »nieget sjælden udtorres, endog i de varmeste
Sommerem Det var saaledes intet Under, at Vandet stundom samlede sig der i
saadan Mængde, at det stadig kunde flyde ned ad en paa Høiens Side anbragt
Rende til en skumme paa Kirkegaardetn Det fortælles, at endnu i det syttende
Aarhundrede ansaaes Vandet for at have Lægedoms Kraft, men da en Mand engang
Va,dstede·sl!1 blmde Hests Øine dermed, sik Hesten vel sit Syn igjen, men 3.kanden
mistede selv fra den Dag af sit Syn og Kilden sin Kraft. Senere vedblev Vand-et
dog At ansees for at være saa godt, at de Omboende endog temmelig langveissta
hentede deraf. Da derfor Vandet paa Hoien svandt bort under en trykkende Vand-
mangel i Aaret 1820, besluttede Vonderne at rense Bronden og den formeentlige
Kilde. Men i Stedet for at træffe paa Kilden, stødte de under Lag af MuldjVW
og Græstørv paa en heel Deel store Kampestene, og under dem igjen paa et Lag
svckre Egestokke, der dannede Loftet til en Høistue eller et Gravkammer, omtrent
ll- Alen langt, 4 Alen bredt og 21,-4 Alen høit. Jndvendig var Loftet beklcedt med
tykke Egeplanker, og det Samme var Tilfældet med Gulvet og Sidevceggene, hvilke
sidste forresten væsentligste bestod af faststampet Leer og af derpaa lagte store Stene
tom Hvilepllukter for Loftets Cgestokke. Paa de Planter, hvormed Sidevæggene
VATE beklckdttd fandtes overalt en hvid hensmuldret Materie, der vistnok med Rette
anloges for at være Levninger af Tøi eller Tæpper, som oprindelig havde prydet
,–—·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
