Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
898 Randbol Sogn.
paa sine Eiendomme, men ogsaa som en sand Velgjører for de talrige Mennesker,
der stode under hans Indflydelse. Paa Engelsholm fuldførte han den af Grev
Danneskjold paabeghndte Modernifering afogningens Indre, anlagde den mægtige
Have med Terrasser og Springvand, opførte nye Ladebhgninger og ombyggede
Godsets Kirker; fremdeles anlagde han etTeglbraenderi og en Papiirsmolle. Efter
Etatsraad Lichtenbergs Død 1764 fik hans Svigersøn Christen de Linde Engelsholm,
som siden har havt forskjellige Eiere, der have bortsolgt Godsetz en af disse, Capi-
tain Jermiins Enke giftede sig 1810 kort for sin Død med Generalkrigscommisfair
Petersen, som saaledes arvede Engelsholm og eiede det en Tid langz efter hans
Død 1841 blev Gaarden solgt til dens nuværende««»Eier.
Efter Torrild By har Herredet Navn.
Randbol Sogn, Annex til Nornp Sogn, omgivet as dette, Jerlev
Herred samt Ribe Amt og Lindballe Sogn. Kirken, ved Sognets øst-
lige Grændse, c. 272 M. v. for Veile. Arealet, 13,064 Tdr. Land,
hvoraf 8550 Tdr. Land efter Matriklen henregnes til Jerlev Herred,
er mod Vest fladt, medens den østlige Deel afSognet hører til Landets
Høideryg, og Terrainet mod Sydost langs den fra Engelsholms Sø i
Norup Sogn kommende Hovedarm af Veile-Aa er 1negetbakket. Jorderne
i Sognet ere fordetmeste kun maadelige og bestaae i Reglen af hvidt
Sand og Maar med et Underlag af graat Sand eller Ahl, ligesom der
ogsaa tidligere fandtes flere Flyvesandsstrcekninger sammesteds, navnlig
Rygbjerg- og Almftak-Sande, og den betydelige til Ahlforma-
tionen henhørende Randbøl-Hede, med dens vidtudstrakte, lyng-
begroede eensformige Flader. Flyvesandsstraekningerne maae nu ansees
som dæmpede; »de ryge ikke mere«, (af «rhge« er Navnet »Rhgbferg« for-
modentlig opstaaet). Til Colonisation og Opdyrkning af denne Hede samt
en Deel af Ahlheden indkaldte Regjeringen i Aaret 1759 endeel pfalziske
Bønder. Store Summer bleve anvendte paa dette Forsøg, der vel ikke
kan betragtes som aldeles mislykket, men som dog, paa Grund af de
særdeles Vanskeligheder, Naturen paa disse Steder lægger iveien, er
gaaet meget langsomt fremad, ligesom det ogsaa kun er en ringe Deel
as Heden, der er taget under Dyrkning. Tidligere vare Colonisterne
Fæstere, men ved Lov af 31te Marts 1852 ere Colonistederne over-
dragne dem til Eiendom for en Kjøbesu1n as 150 Rd. pr. Td. Htk.
Hil. 179 Tdr. A. og E og 24 Tdr. Sksk., hvoraf efter Matriklen
105 Tdr. A. og E. og 4 Tdr. Sksk. i Jerlev Herred.
J Sognet: Byerne Randbøl med Kirke, Skole og Kro, Vandel,
Daldover med Engelsholms Fabrik, Bindeballe, Frederikshaab
med Skole, Almstok, Hofmansfeldt (»3 G. og 1H.), Hofmans-
lyst (4 H.)- Olgaard (2 G.); Gdne Guldbergsminde, Caro-
linesynde, Mariesnaade, Christianseiegod og Reoentlovs-
hede. Jalt i Sognet 51 G. og 56 H., hvoraf 25 G. og 37 H.
udenfor Byerne. "
Judvaanere: 689. Erhvervet er ligesom i Hovedsognet. Desuden
findes her en Fabrik, Engelsholms Bomuldsvceveri, der beskjæftiger
e. 40 meest kvindelige Arbeidere.
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognet; 4de ngds. Amtets 46de Lægd. Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Ran dbol skal efter et gammelt Sagn, der har skaffet sig Tiltro hos flere
Skribenter, have Navn efter Kong Ran, der skulde ligge begravet i en Gravhoi
paa Randbol Kirkegaard. Kong Ran skal efter Sagnet, saaledes som det endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
