Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolding. 855
det gamle herlige Slot, den sidste tydske Kongeborg, forvandlet til en Ruin, og har
siden staaet som den meest storartede af vort Fædrelands faa Ruiner og tillige som
et vemodovcekkende Minde om al jordisk Storheds Forgæ11ge1ighed. Slottet var
bygget i en si1æv Fiirkaut og saa uregelmæssigt, at den vestre Sidefloi inde i
Gaarden var nogle og tyve Alen længere end den østre. Det var 3 Etager høit
foruden Kjelderue, tækket med Skifertavler, og havde, foruden Kæmpetaarnet, inde
i Gaarden 5 smaa ottekantede Taarne, hvoraf de tre vare flade ovenpaa, vækkede
med Blyplader og omgivue med Gelændere, og de to havde Spiir. Slottets Mure
vare massive, ifcer Kjeldermurene under Kæmpetaarnet, der havde 5—6 Alens
Tykkelse. Nogle Kjeldere vare Fængsler med skumle Arresterz i en af disse sad den
i Grevens Feide saa bekjendte og oftere omtalte Skipper Element i Forvaring i
henved to Aar, indtil han 1536 blev fort til Viborg og der henrettet. Midt i
Slotsgaarden stod siden Slutningen af det 16de Aarhundrede en Fontaine, indfattet
af en ottekantet Sandsteeuskarm, og paa en i dens Bassin opløftet fladt liggende
Concha et af Metal stødt Fruentimmerbillede med et Jagthorn paa Hovedet Ved
Branden faldt det halve Kæmpetaarn tilligemed Kæmverne Hercules og Hector,
hvorimod den andenHalvdeel endnu staaer urokketf), skjøndt den frembyder sit hele
sonderrevne Judre til Vindfang i Storm og Uveir; Kampen Seipio er dog ned-
falden d. 3die Octkm 1854, og Hannibal staaer saaledes ene tilbage ligesom en
Vagt over den sjunkne Herlighed. J den senere Tid har man anvendt endeel Ve-
kostniug paa at conservere Slotsruinerne, som Aar for Aar mere forfalde, især den
sydlige Floi ud mod Haven og Byen, hvorfor man ogsaa har understøttet og
befirsiet Murene med svært Bjelkeværk, massive Støtter og Jernankere. Slots-
ruinerne høre til de fredede Mindesmærker. Staldbvguingerne, som Jlden skaanede,
bleve indtil 1842 benyttede af de i Koldiug garnisonerende Landseneer-Eseadrouer
og er nu Depot for Landstutteriet
For Sonverainitetens Indførelse var Koldiughuns ligesom de andre kongelige
Slotke Sædet for en kongelig Lehnsmand Den mærkeligste af disse var den oven-
ncevnte Caspar Marchdanner, som skal have været en Søn af Koug Christian lll.
med en Landbyfkomagers Datter og siod i stor Anseelse hos de folgende Konger
Fredmk ll. og Christian 1V.z han var Lehnsmand paa Koldingbuus i 32 Aar
(l-585—16»l7) og døde 1618 i en Alder af 85 Aar paa sin Gaard Nonningesogaard
t»FPM (lfr. l-» S. 609). Efter Souverainiteten blev et Amt benævuet efter Køl-
dmghuus, og mdbefattede det nuvcerende Veile Amt med Undtagelse af Bjerge og
Hattmg Herreder· Omtrent Halvparten afKoldinghuus Amt blev af Kong Frederik
1V. oprettet til et Rotterdistrict, beliggende paa den frugtbare Odde af Landet
mellem Veile-Fjord og Kolding-Fiord. Dette Districts Ager og Engs Hartkorn
Upgjorde 5237 Tdr. AfHovedgaarde gaves der ingen paa Districtet. Ved Auctione-
ringen af Ryttergodset i Aarene 1764—67 blev det tilligemed nogle Kirketiender og
en Deel for resierende Skatter hjemfaldet Strogods udenfor Disirictet afhændet for
981,886· Rd. D. C. Omtrent 1700 af Bonderne kjøbte selv deres Gaarde; kun
faa Fæstegaarde her og der bleve solgte til Fremmede, og kun een større Gaard,
Nebbegaard, blev oprettet·
Om Kolding haves Efterretninger i følgende Skrifter:
E- G;·Tauber:«Breve fra Kolding, en topographisk Skizze, udg. som Ind-
bydelfesskrift til den offentl. Examen i Kolding lærde Skole, Odense 1822.
,J. J. thu: Efterretninger om Kjobstaden Kolding, Kjøbenh. 1848 (en ud-
forlig og omhyggeligt udarbeidet Bestridelse, med 12 Grundtegninger og Prospecter).
") Pklssyl Flth« ihvis nylig anførte Værk Koldinqhuus findes udforligt beskrevet, o»q som Vor
Olevldllk tll Slottets Brand, for-mener, at dettek ,,1naaskee kunde sinde sin Folklallllg ved at
antage, at denne bestaaende Halvdeel er en Ledning fra Sprcengningen i 1658 og en stærkere
Muur, hvortil man siden, ved Taarnets Odbhgqelse paany, bar feiet en anden, Mulisl o saa
klagle der let maatte kunne loses i sine Forbindelser med den ældre ved den betydelige Sm-
1nass8- som under Branden folrste Taarnet og brød ovennd af det–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
