Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
842 Fredericia.
trak sig tilbage for den forfølgende Fjende og lagde sig ind i Fæstningen, hvor han
med en Betætning af 59000 Mand besluttede at tage mod Fjenden, som heller ikke
længe lod vente paa sig; d. 25de Augnst ankom Wrangel, som allerede den næste
Dag begyndte heftigt at beskyde Byen, og d. 24de Octbr. blev Fæstningen tagen
med Storm, hvorved over 2000 Mand foruden en Mængde, tildeels hoiere, Officerer
tom i svensk Fangenskab, en stor Deel af den nyanlagteStad afbrændte, og Anders
Vilde selv blev dødelig saaret; 39 Faiier og 50 Kanotier kom i Fjendens Hænder
tilligemed adskillige Kostbarheder, som rundtomkring fra vare flyttede ind i Fæst-
ningen, fordi man haabede, at de der vilde være i Sikkerhed. Grunden til dette
Uheld har man søgt i den Omstændighed, at Byen var for vidtløftig og tilmed
aaben ved Søkanten. Da Krigen, sont bekjendt, kort efter Freden i Roskilde igjen
udbrod, forbleve de Svenske herz men da de ikke vare stærke nok til at holde den
vidtløftige Fastning besat, og der desuden udbrod Sygdom iblandt dem, nedbrode
de endeel af Værkerne og indskrænkede sig til at holde Castellet paa det Yderste af
Odden ved Lillebelt besat, indtil dette li559 blev indtaget af de Danskes Allierede.
Det næste Aar opbyggede Frederik lil. igjen de nedbrudte Fæstiiingsværkerz men
Fredericia blev dog først fat i ordentlig Forsvarsstand under Kong Frederik lV.
1709 og 1710, i hvilkeAar 5000 Mand tilligemed en stor Deel Bonder aftiolding-
huus Anit skulle have arbeidet paa Befæstningen. Paa forskjellige Maader søgte
Regjeringem som alt anført, at hæve Fredericia til en By af første Slang, hvilket
dog aldrig har villet lykkedes i det Omfang, som var Paatænkt, hvorimod denne
By altid kun har været svagt befolket i Forhold til det store indenfor Voldene af-
stukiie Rum. Allerede d. 9de Novbr. liist gav Kong Frederik Ut. Staden nye
Privilegier og gjorde den til en Stapelsiad den især modtog Frederieia store
Begunstigelser af Kong Christian V. d. llte Maris 1682, saaledes Indrømmele al
fri Religioiisovelie for alle Seeter, samt jng asxsit for Fallenter ogUdeiirigsMa11d-
drabere paa 10 Aar, hvilken fidstnaevnte Diettighed først blev ophævet 1831. Som
Fæsining har Fredericia indtil den nyeste Tid ikke indtaget nogen freinragende Plads.
Wilse bemærker i sin Bestridelse af denne Stad (1767) S. 3(): ,,Før fikFirstningeii
bestandig Reparation af de hervaereiide Slaver, hvis Tal undertiden beløb sig til
303 nu forsommes Fæstningsværkerne ganske-; og dette har været Tilfældet,— lige
til den sidste Ktig gjorde en Udbedring af samme nødvendig Bemeldte Forfatter
anstiller følgende Betragtninger om Frederieia sont Fæstning: »Man holder for, og
de nuvcerende Anstalter lade slutte, at denne Fæstning ei er saa nyttig, tom den
synes at være; idetmindste sige de, som skal forstaae sig derpaa, at den ei kan tjene
til Andet end til en Retirade paa nogle faa Dage, ifald en heel Arinee skulde blive
afslagen i aaben Mark, da man herfra kunde beskytte den videre Transport til
Oerne og endnu videre til Kjøbenhavns Fæstningz det er og vist, at saa »stor en
Fæstning behøvede en Beseetning af 15,000 Mand, om den skulde fortvaije fig, som
og over 20,000 Mand i fjendtlige Tider her har fundet Plads; men siden denne
Fæstning har kostet saa meget at aiilægge og er den eneste af Betydenhed i Dan-
mark, undtagen Kjøbenhavn og Kronborg, samt ligger midt i Landet, da» de sidste
tigge ligesom i Hjørnet, saa troer jeg, ai en Fjende, ifald han faldt ind ·i Landet,
vilde skjønne mere paa Fredericiæ Fæstning end vi selv; thi, naar den var indtagen-
var hele Jylland, dei Slesvigske og Fyen snart indtaget med, — Desuden
saae man i ovenineldte Krig (1657), hvilken Umage Fjenderne gjorde sig for at
faae Fredericia, alt til den Ende, at de derfra som et Middelpiinkt kunde rundt
omkring anstille deres øvrige Krigsforeiageiider.« Ogsaa i den Krig, som Danmark
iden nyeste Tid har ført med Slesvigholstenerne og deres tydske F·orfiiii·ds»tæller,
blev Frederieia vistnok betragtet som en god Prise, da de i Begoiidellen ai Krigen-
efterat den danske Hær ved Slesvig havde maattet vige for den store Overmagt og
trætte sig over paa Als, under General Wrangel d. 2den Mai l·8«38 rykkede ind i
Jylland og tilligemed de andre sydjydskeStæder ogsaa besatte FæstningenFrederieia,
som var blottet for Forsvar; men Glæden varede, som det vil erindres, kun kort,
da en russisk Note allerede inden Maanedens Forløb drev Fjenden tilbage over Konge-
aaen. Denne kortvarige fjendtligeOeeupation af Fredericia er blot bleven mærkelig
deraf, at ContreadmiralSteen Bille d. 8de Mai med Dampskibet Hekla og 6Kanon-
baade beskjod Castellet, hvorover Preusserne strax toge Revanche ved at bombardete
Middelfart og Striib. Men da Krigen efter Vaabenstilstandens Udlob igjen brød
ud det næste Aar, blev Fredericia, hvis Fæstningsværker imidlertid i Vinterens Løb
- vare blevne betydelig forbedrede, sammes Centrum. Efter Træfningen ved Gudso
d. 7de Mai 1849 trak den commanderende General Biilow med Hovedhæren sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
