Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-—-(-·s-.»»-—.– -
836 Fredericia.
To·ldbodbygniugen, en 1 Etages grundmiiret Bygning, op-
fort 1844—45. -
Som offeiitligtMindesniærke vil her endvidere være at mærke den
danske Landfoldat, en e. 6Aleii høi Broneeftatne, modelleret af Prof.
Biser, paa et 4 Alen høit Fodstykke as mørkt Granit; den er opreist
paa Pladsen indenfor Prindsens Port; Bidrag til samme blev samlet
over hele Landet; den blev med stor Høitidelighed afsløret d. 6te Juli
1858. Paa Raadhnuspladfen vil i 1859 blive opført et Mindesmærke
for Seierherren i Frederieia-Slaget d. 6te Juli 1849. Det inodelleres
af Prof. Bissen og vil bestaae af en colossal Broncebuste af General
v. Btilow paa et Granitfodstykke; Bidragene til dette ere ligeledes
samlede over hele Landet. Paa Marken nord for Byen opkaftes en
Kæmpehøi paa det Sted, hvor General Nye faldt.
Jiidvaanernes Antal var efter Folketællingen i 1855t 5579
(2891 af Mdk. og 2688 af Kvkj.); i 1850: 4326; i 1845: 4615;·i
1801: 3474; i 1769: 3191. Af fornævnte 5579 Indv. vare 4702 Luthe-
ranere, 653 Reformeerte, 50 Katholiker, 44 Baptister, 100 mofaiske
Troesbekjeiidere og 30 Mormoner.
Af de efter Ophævelsen af det nantiske Edict fra Frankrig fordrevne
Reformeerte havde enDeel nedfat sig i Brandeiiborg Af disse
indkaldte Kong Frederile. omtrent 20 Familier til Fredericia, og fra
disse, der ankom til Byen 1719, nedstammer Størstedelen as den der-
vaerende reformeerte Menighed eller, som den sædvanlig kaldes, deri
refornieerte Coloni. De have indtil nu bevaret et eiendommeligt Præg,
og udmærke sig ved deres store Nøisomhed og Arbeidsomhed. Indtil
Aaret 1821 var Fransk og Tydsk afvexlende Kirkesprog for Colonien;
men efter den franske Præst Rieus Død i det nævnte Aar har der
alene været holdt tydsk Gudstjeneste, ligesom ogsaa Underviisningeii i
Menighedens Skole alene skeer paa Tydsk. Det blev ved de Refor-
meertes Ankomst paalagt Magistraten at forhjaelpe dem til Jord, og
blev da Halvdelen af de udenfor Byen beliggeiide saakaldte Havepladse
fratagne de Borgere, som tidligere havde faaet samme, .og givne til
Colonisterne. Disse Havepladse (c. 48 Tdr. Land) tilhøre endnu
Menigheden; ligeledes har den Nytten og Brugen as enkelte Jorder
indenfor Byens Volde, nemlig den saakaldte »reforiiieerte Marks og
»Søbjerget« (25——30 Tdr. Land). Indtil den senere Tid beskjæftigede
Colonisterne sig udelukkende med Agerbrng, navnlig Tobaksavl; nu
findes derimod flere Kjøbmænd og Haandvcerkere iblandt dem.
Den katholske Missioii blev oprettet 1674 as Fyrst-Yllk0ppell
as Miinster Ferdinand v. Fiirstenberg for nogle tydske Katyoliker, der
under Frederik ill. vare indkomne til Danmark som Hjælpetropper.
Missionen har sin egen Kirke og Skole.
Den mosaiske Menighed. Den første jodiske Familie nedsatte
sig i Fredericia i Aaret 1700. I Aaret 1765 var Familiernes Antal
voxet til 30 og udgjøre nu (1859) 25 Familier. Synagogen er »dezi
ældste inlland. Den ældre Synagoge, til hvis Lpbygning 1t1c)
erholdtes Tilladelse, skal have været meget smuk. Den nuvcerende
Synagoge blev, som foran bemærket, opfort 1814 og bestaaer«af· en to
Etages grundmuretVygning Menigheden eier en afJ.Hartvig iHam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
