Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810 - Skjern Sogn.
med Biskole; Avlsgaardene Vestek- og Øster-?undenæs, resp.
af 9«3»«3 Td. Ott. og 9«7J8 Td. Htk.; Gdne Petersminde (Herreds-
sogedbolig), Kjærgaard, Moesgaards Huse, Kjerreh Knude-
gaarde, Nakbcek, Kragsiig, Ladekjær, S1nedegaarde, Eng-
siig, Veile, Oldager (Store- og Lille-), Ofter-Skje"rn,
Mosegaardz Ganer Vandmolle, Albcek Vandmolle. Jalt i
Sognet 81 G og 49 H.
Judvaanere: 84l. Hovederhvervet er Jordbrng Ved Lundenees
er en Laxegaard i Skjern-Aa, hvor der fanges en betydelig Deel Lax,
som ryges paa Stedet og afscettes fornemmelig til Pr«angere, der føre
den videre ud i Landet til Forhandling Ved en Proces er det afgjort,
at de Aaen tilstødende Hartkornseiere nedenfor Laxegaarden maae drage
til 1nidtstrøms. Af Laxegaarden svares Asgift til Statskassen.
Sognet hører under Rolling og Nørre-Horne Hei«r—eders lJurisdietion
(Skjern··), Ringkjobing Amistne- og Lægedistrict; 5te ngds. (Balgsted
for Kredsen). Amtets 88te Lægd. Sognet danner en egen Continuite.
Kirken eies for Storstedelen (3,4) af Lonborggaards Eier, forøvrigt af
nogle af Sognets Beboere. Præstekaldets Regnleringssum er 959 Rd.
Præstegaardens Areal er 75 Tdr. Land Ager, 60 Tdr. Land Eng, for-
uden Hede, 102«»»3 Td. Htk.; desuden har Præsten Brugen af 13J8 Tv.
Htk» der tilhører Kirken.
Skjern Kirke har et hoit Taarn, hvilket ligesom den ovrige KirkebVJUing er
orsort as hugne Steen. Ingen Hvælvingen Choret var forhen afrundet mod Oft,
men Ruudingen er borttaget for c. 720 Aar siden, og Gavlen gjort lige- hvorved
Kirken er bleven nogle Alen forkortet. Smuk og kunstig udskaaret Prædikestol.
Lundenæs har fra gamle Tider været et kongeligt Slot, besæstet med Volde.
og Grave, hvor Kongerne paa deres Reiser omkring iLandet undertiden ovholdt sig;
saaledes har Kong Erik af Poinmern 1406 holdt Retterting her. J Grevefeiden
1534 blev det tongelige Slot Lundencrs, ligesom den iicerliggende bistoppelige
Gaard Lonborg, plyndret af Skipper Clements Parti. Efter Slottet havde et
Lehn Navn, og her residerede de kongelige Lehusmcend, indtil Souverainiteten,
da det ligesom de andre Lehn blev forvandlet til et kongeligt Ami, Lnndences
Ami, der havde Amimand tilfælles med Bovling Ami, indtil de i Slutningen
af forrige Aarhundrede forenedes til Ningijolsing Ami. Af de gamle For-lehniiigs-
dreve seer man, at der i Lnndenaes Amt har været siore Skove-, og at
Korgerne have havt et Stutteri paa Slottet· Den gamle Voldrlads er endnu
kjendelig paa en sid Eng sonden for Skiernaa, hvoraf Slottet har været omflvdt,
og viser sig som to adskilte Jordhoie eller sammendyngede Masser af Bogs-angs-
levninger, dækkede af etMuldlag, der pleies og besaaes. Den største af disse Høie
er 230 Skridt i Omkreds og kaldes Slottetz den mindre Staldgaarden. Hvor-vidt
det gamle Slot, som nogle Beretninger melde, afvrcendte tit-Ig, er maaskee endnu
tvivlsomtz derimod er det at ansee som afgjort, at den egentlige Ødelæggelse fore-
gik i Aaret ll344, da Svenskerne under Torstenson plvndrede Gaarden og side
Slottet i Brand. Den lave Eng nord for Skjern-·«Ila mellem denne og de For-
hoininger, hvorpaa de nuværende Lundeucesgaarde staae, kaldes endnu »ce Leir«,
fordi Svenskerne, efter et endnu levende Sagu paa Stedet, her havde Leir og
Forfkandsninger, hvorfra de beskjod Slottet, og her er ogsaa i tidligere Tid fundet
-forvittret Krigsmaieriale Efter Lehuenes Jnddragning ved Souverainitetens Ind-
forelse solgte Itong Frederik sli. ved Skiode af 17de 5leril Ille Lundenas Gods
til Peter v. Ufelen——og Vonaventura v. Desrbel i Hamborg, «for nøiagtig og fuld-
kommen Betaling udi adstillig Leveraueer og Forstreckninger til Woris oth Ziigens
Fornødenhed«. Sidstnirvntes Datter blev gift med Jesachim Werner v. Biilow,
Landmarschal og Hofrets-Præsident iSaclyseii-Lauenlsorg, som sit Gaarden med hende
og oprettede den til et Stamhnns, der blev i den lsiilowste Families Besiddelse til
177l, da Kammerherre Ditlev v. Biilow magesiiftede Lundences med en Gaard i
Holsteen til Caneelliraad Lucas v. Klippen i Liibeck. Denne gik Fallit 1779 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
