Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deibjerg Sogn. 807
(Skjern), Ringkjobing Amtstue- og Lægedist·rictz 5te ngds. Amtets
4Ude Lægd. Med Annexfognet een Commune. Kirken er Privateien-
dom. P1·aeftekaldets Reguleringsfum er 918 Did. Præstegaardens Areal
er c. 230 Tdr. Land, hvoraf c. 72 Tdr. Land Ager, 36 Tdr.
Land Eng, 92 Tdr. Land Mose og 30 Tdr. Land Hede, af c.
8-,’2 Td. Htk.
Sognets Navn ville Nogle udlede af det oldnordiske dig-— (stor, tyk) og Bjerg,
hvilken Mening man har villet begrnnde paa Betragtningen af Sognets Naturforhold.
Andre antage, atSognet har faaetNavn efter Hovedgaarden Deibjerglund eller
Deibierggaard og sogtHjemmel herfor iBetydningen af OrdetDei for et Meieri
baade i Engelsk og Gannneldansk, og altsaa at Deibierglund oprindelig har været
en Meierigaard, maaskee for et Kloster, saasom den gamle Benævnelse Munkedeie
for de Fruentimmer, der besihrede Bedriften i Klostrenes Meieriet, har bragt Ordet
i nærmeste Forbindelse med Munkevcrsenet, og tillige foranlediget, at det er blevet
brugt som Skicrldsord (f. Er. af Kong Albrecht i Sverrig mod Dronning Mar-
grete) med Hensyn til en forudsat Omgaan af Colibatsanordningen.
Deibjerg Kirke har dannet den fjerde Floi af det ældste Deibierglunds Hoved-
bhgning, og i dette Punkt har denne da ogsaa lignet en Klosterbhgning, siiondt det
ikie er vitterligt, at der i samme har været den sædvanlige Filosterbefoltning, hvor-
for den heller ikke nævnes blandt Landets Klosire, hverken hos Daugaard eller
andetsteds. Kirken staaer nu ene, har et høit Taarn, ingen Hvælvinger, men en
aabeu Begravelse iChoret, hvori ere bifatte Lig afPerfoner, henhørende til Familier,
som i ældre Tider have boet paa Deibferglund, samt af Præster i Deibierg Der
sindes ingen Epitaphier iKirkenz men paa de tilDeibjerglund hørende gamle Stole
staae endnu Navnene Anders Skram og Mette Skram, med denne Fainilies Vaaben
og Aarstalset jlsl4, samt Ordellet .,Sj Dens pro n()i)i8, qnis cnsstea cins««3«).
Deibierglund tilhorte i den nærmeste Tid efter Reformationen Familien
Skram, nemlig Offe Skram, hans Søn Hartvig Skram tsk 1550), dennes Søn
ovennævnte Anders Skram, hvis eneste Datter Ellen Skram blev gift med Henrik
Lange, som 1635 var Domprovst i Nibe Capitelz hans Fader Christen Lange var
en nægte Søn af Nigsraad Niels Lange til itjærgaard (af de Langer med een Rose),
men havde faaet adelige Rettigheder af Kong Frederik ll. Henrik Lange opbyggede
Vorggaarden paa Deibjerglund i 4 Fløie, omgivet af Grave. Sin anden Gaard
Oldager iSkjern Sogn afbrød han, da den var bleven odelagt iden store Vandflod
1631, og lagde dens Jorder under Deibjerglund, men endnu er det omtvisiet, om
de gamle Oldageriorder høre under Skiern eller Deibjerg Sogn. Henrik Lauge
var en meget rig Mand og skal ved sin Død have efterladt 150t)Tdr. Hil. til sine
Rornz men Familien forarmedes, og de Sidste af den dode i en Bondegaard i
Midten af forrige Aarhundrede; Hovedet for en Familie, der i den seneste Tid er
blevet optaget i den danske Adelsstand, antages dog at have fortBeviisfor at ned-
stamme fra denne Slægt og har optaget dens gamle Vaaben. Henrik ilanges Søn
Christen Lange dode 10773 hans Enke Fru Sophie Rostrup solgte l(398 Deibierglund
til Amtmand Jørgen Grubbe Kaas paa Ryberg, hvis Son Commandeur Hans
oiaas igien afhændede den 1734 til Christian Krarnp· Dens ikke ubetydelige
Gods blev frasolgt i Slutningen af forrige Aarhundrede og dens store Cngei
’Stauning og Skiern Sogne ere ligeledes solgte paa en liden Resi nær. Den af
Henrik Lange opførte Gaard er nedbrudt, og en nv opfort paa et andet Sted.
Ved Gaarden findes et Cgelrat, der nu atter fredes og derved er kommet i
frodig Vært
En særegen Byrde for Deibjerg Sogn er de saakaldte »Deibjerg Rakkere«, et
Antal Natmcendsfolk, som tidligere har beboet og tildeels endnu beboer Kvemberg-
hufene, hvorfor de ogsaa i Egn-en kaldes ermbergfolkene og have i tidligere Tid
været ilde berhgtede for Mord, Jldsvaafættelser og andre Misgierninger De ned-
stamme oprindelig fra et Huus elier »Kule«, som laae lige i Skiellet mellem Dei-
bierg, Skjern og Siavning Sogne. J forrige Tider udferte de de saakaldte
Nakkerforretninger i disse 3 Sogne og havde Stolestader i alle 3 Sognes Kirkerz
-««") Naar Gud er med os, hvo kan da være mod os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
