Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sneibjerg og Tjorring Sogne. .. 775
de fleste asSognets Beboere. Præstekaldets Reguleringssnm er 667 Rd.
Præstegaardens Areal er c. 150 Tdr. Land Ager, Eng og Hede, af
Htk. c. 41j4 Td.
Sneibjerg Kirke har Taarn og Vrcedeloft. Paa en Steen, som er indsati
Kirkemuren staaer indhugget, at i Aaret 1602 sdode 209 Mennesker i Sognet af
Pest. Paa en anden Steen er en Asridsning, der skal vise, hvor stort et Ziir-
stillingsbrod var i Pestens Tid.
Hovedgaarden Tanderup ncevnes Aar 1506 som tilhorende en Lars Nielsen.
J det l7de Aarhundrede tilhorte denne Gaard den beromte Cantsler Christen
Thomesen Sehestedz senere Justitsraad og Landsdommer Cassins, Familien Linde
og Laurits Nybo, der i D.Atl. Oc. 17650 nævnes som Eierz i dette Aarhundrede
har den ofte stiftet Eier.
Paa en lille O i (3«5jodsirup-So findes Levninger af en Herregaard, som har
hedt Taarnborg, og hvorfra en Bro har sort over til Præstegaarden, som oprinde-
lig har været Ladegaard dertil. Giodstrnv-So, ligesom Snnds-So iSnnds Sogn,
viser undertiden et mærkeligt Phænomen, hvorom Ringkjooing Amis Vestrivelse as
J. L. Halo S. 56 giver folgende Oplysning: »Ved Gjodsirnp- og Snavs-Seer
yttrer sig den Mærkelighed, at Vandets Overflade om Sommeren i stille Veir
antager en gron Farve, eg Vandet er da skadeligt for Kreaturerne Komme de
f. Cr. til at bisse og da drikke deraf, doe de Pludselig Naar en af disse Soer
er i saadan Tilstand, sige Beboerne: Ssoen er syg; saasnart det regner eller lslccsetz
ophører denne Tilstand og det hedder da: Ser er sund. , Om Baudplanter,
Jnsecter eller mineralste Dele soraarsage dette, er nafgjort. Nasier man en Pind
i Vandet og derpaa tager den op og torrer den, er den ganske grontfarvet.
Udduustningerne as de Ting,S-oerne under denne Tilstand kaste op, raa Land-, have
en modbydelig Lugt. Soerne indeholde mange Fisk, saasom Ahorrer, Giedder,
Skaller, Anl, Flirre og enkelte Brasen, hvoraf endeel drive dode og doende iLand,
naar Soerne ere i hiin Tilstand; disse Fisk srises ikke, da de holdes for staditige«.
Sneibjerg menes at have Navn as denStraaning, hvorpaa Byen ligger lsnei,
sned o: skraa — »paasned« siger man),
Tjorring Sogn, Annex tilSneibjerg Sogn, omgivet af dette,Nøv-
ling,Sinding, Sunds og Herning Sogne. Kirken, sydvestlig i Sognet,
ZZJ4 M. s. o. for Holstebro og 5159 M. o. n. o. for Ringkjobing
Arealet, 4099 Tdr. Land, er jevnt med sandet og sandmnldet Jords-
mon, men er for Storstedelen endnu overalt klædt med Lyng; nordlig
i Sognet en stor sluttet Hedestræk11i11g, som man dog nn begynder at
opdhrke. Ved Sognets sydlige og nordostlige Grændse lobe resp.
Herningsholms- og Hoiriis-Aaer. Landeveien fra Holstebro til
Heriiing passerer Sognet. Htk. 621,4 Td. A. og E.
J Sognet: Byen Tjorring med Kirke (1ned Taarn, Bræde-
loft), Skole ved Kirken; nogle Gaarde og Huse under Beticeviielsen
Trælund med Vistole; Hovedgaarden Ornhovedgaard med 5 Tdr.
Htk» Sioebeekgaarde, Lundager, Frosig, Ovartborg og
Bjallerbeekhusene. Jalt i Sognet 18 G. og 31H» hvoraf 10 G.
og 27 H. udenfor Byen.
Jndvaanere: 340, hvis Hovederhverv er Jordbrug. Uldbinderiet
er dog her i Sognet meget betydeligt. «
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognet; 4de ngds. Anitets 30te Lægd. Kirken tilhorer de fleste af
Sognets Beboere.
Ørnhovedgaard kom 1598 til Christen Munk ved et Magesiiste med Kongen
og tilhorte derpaa i nogen Tid Familien Munk. Allerede for meer end 100 Aar
siden blev Bondergodset bortsolgt. Bygningerne ere væsentlig Grundmuur og opforte
as den nuvirrende Eier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
