Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvis og Anlnnt Sogne. 765
steen, med eens Høide heelt igjennem, fladt Loft og Tegltag, uden Taarn. Alter-
tavlen, som fremstiller de Vises Tilbedelse af Christusbarnet, antages at hidrøre
sra den gamle Klosterkirke.
Tviskloster var i Middelalderen et Cistercienserklosier, stiftet i Begyndelsen
af Kong Valdemar d. Stores Regjering 116k3. Navnet skreves ogsaa Tviselz
paa Latin kaldte Munkene det Tnia valns, deels paa Grund af nogen Lighed mellem
dette og det danske Navn, deels fordi Klostret laae i en dyb Dal, omgiven af hoie
Sandbanker. Stifteren var den i Valdemar l.’s Historie meget omtalte Hertug
Buris, om hvis Forbrydelse og Lemlcesielse haves dunkle Sagn i Kjærnpeviserne,
men hvorom man savner paalidelige historiske Efterretninger. Han var en Søn as
den urolige Privds Henrik Skatelar og en Efterkommer af Kong Svend Estridsen.
De første Munke lod han komme dertil fra Herisvad-Kloster i Skaane. Stifterens
Fundats af 1163 aander et fromt og gudhengivent Sind: Betragtninger over
Verdens og det jordiske Godses Forgcengelighed samt over hans Faders og Brødres
pludselige Død have-bestemt ham til af denne Verdens Mammon at gjøre sig Christi
Fattige til Venner og ved deres Hænder forhverve sig en Skat i Himlen; han for-
venter derfor ingen jordisk Lon, men haaber at faae hundrededobbelt og et evigt
Liv af ham, som belonner saadant; sormaner Abbed og Brødre at sørge for, at
Klostret maa vore og formeres og blive, som den tryggeste Havn, en Tilflugt for
alle dem, som fra denne Verdens stormfulde Bølger til samme maatte henflpez og
truer dem, sont fordristede sig til at fordærve denne hans Gave, med Guds Straffe
og evig Fordømmelse. Efter Reformationen forlehnede Kong Christian tll. den sidste
katholskeBiskop i NibeOlufMunk med Tvis-Kloster paa Livstid, imod at han skulde
underholde Munkene efter gammelSaedvane og gjøre Niget tilborlig Tjeneste; 1517
fik Olus Mnnk Gaarden som Eiendom. Af hans Sønner arvede PovelMunkTvis-
Klosterz han døde 16()l, og hans Enke Else Juel ægtede Hans Lindenov, hvem hun
tilbragte Gaarden. Af dens følgende Eiere nævner D. Atl. Corfitz lllfeld til Krogs-
dal, Fru Margrete Rantzau, OberstlientenantGabrielGrubbe, hans Enke Fru Anna
Dyre, samt Familien Hvas. Gaarden er senere bleven aldeles udparcelleret. Med
Undtagelse af Kirken er nu slet ingen Levning tilbage af det gamle Kloster.
Aulum Sogn, der danner eet Pastorat tilligemed Hodsager Sogn,
som for Storstedelen hører til Ginding Herred, omgivet af dette,
Tvis, Ørre, Sinding og Vildbjerg Sogne sathlvborg Herred. Kirken,
omtrent midt i Sognet, 2 M. s. o. for Holstebro. Arealet, 12,533
Tdr. Land, er noget bakket, med sandede Jorden Den paa Sognets
Østgrcendse løbende Stor-Aa, hvoraf en Sidegreen her iSognet har
sit Udspring, omgives af stærkt skraanende Brin·ker; paa disse findes en
Kratskov, kaldet Stoubcek Krat, der i Amtsbeskrivelsen angives til 8 Tdr.
Lattdz Skjøndt Lhngen er det overveiende Jorddcekke, famler den sig
dog ikke her til store sammenhængende Hedestriekuinger, idet Cnlturen
pletviis har trængt sig ned overalt. Sognet passeres af Landeveien
fra Holstebro til Herning Htk. 1(513,-8 Td· A. og E. og 2·’»«4 Td. Msk.
I Sognet: Anlum Kirke (rinnmelig, Taarn med Spiir, kun
hvaelvet iTaarnet), Anluin Præstegaard og Skole, samt desuden
en Biskole; Vyerne Tved, Sjorring, Skjerk og Jersild; nogle
Gaarde og Huse under Beiicevnelserne Lundby, Vaerhede, Aulum-
huse, Troelstrup (Bester- og Øster-); Avlsgaarden Leergrav,
Athk. c.155,—-",8Td.; Gdne Damgaard (Store- og Lille-), Rug-
kzjerg, Krat Huse, Kronborg, Soelgaard, Gjethnns, Skral
Huse, Kilde (Store- og Lille-), Asbcekhede, Sandgaard,
Vraa, Gabs, Spegebjerg, Neb, Holte og Bosbjerg Huse,
Gravlnnd, Tavlborg, Langbo, Dalgaard, Vaergaard,
Rotterviggaarde, StoubcekiStore- og Lille-), Kikkenborg,
Skjærbæk, Kjærgaard, Kjærgaard Huse, Aabygaard, Grevi-
kjaer og Hogildz Skjærbcek Vandmolle, Lundgaard Kro. Jalt
.k-skg-ssksss—-— - —
WI-—— —·—«sc——«—«sk7k« « —
’ssmäxs—k—» .- OOMHOH —k—s«·«s— -—-;-. ..... ··. — — .- « s-» " —T« . :-
’— ,«- .’ » »(«,"« "’ » « ·-« . — . »— « » » - ·- «" «. .
« « ’ ; « · - — « - -
.-» - ....-—.—-—–—..k.·s« —«»
— «
« .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
