Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
i I :
x «
2.
i
kf
-
«
)
k-
s
l
t
i
e
e
·
p
(
·-
«
-
i
-
-
-
758 Eising Sogn.
for Holstebro og 2 M. v. s. v. for Skive. Arealet, 7531 Tdr. Land,
er meget bakket (Brun Bakke m. fl.). Jordsmonnet skarpsandet og
sandmuldetz betydelige Kjærstraekninger ud mod Sønder-Lem-Vig; store
Moser (Trind Mose m. fl.). Htk. 2647»«S Td. A. og E. og 3,.-.;·Td. Msk.
J Sognet: Eising Kirke; Byerne Eising med Skole, Ege-
bjerg med en Biskole, og Gjeddalz Hovedgaarden Landting, af
Hil. 191,«4 Td., med c. 150 Tdr. Land Ager, c. 108 Tdr. Land Eng,
150 Tdr. Land Mose og 80 Tdr. Land Hede; Avlsgaarden Nygaard,
af Hil. 313«i4 Td. med et Areal af 549 Tdr. Land, hvoraf 300 Tdr.
Land Ager, 109 Tdr. Land Eng, 70 Tdr. Land Mose og 70 Tdr.
Land Hede; Gdne Kjellerupgaarde, Piilgaard, Bjerghnsene,
Raast, Grønkjcer, Riisborg, Ravnholtgaarde, Megeltoft
(Norre- og Sønder-), Tønning, Ultang, Elbrondgaarde og
Hellegaardez Naast Vindmolle. Jalt i Sognet 63 G. og
76 H» hvoraf 48 G. og 51 H. udenfor Byerne.
( Jndvaanere: 818. Foruden Jordbrug, som er Hovederhverbet,
asscettes endeel Tørv. Nogle Beboere have Erhverv ved Fiskeri, som
dog tidligere har været betydeligere, navnlig ved Hellegaarde.
Sognet hører til de samme Administrativ-Inddelinger som Hoved-
sognet; 3die ngd«8. Amtets 78de Lægd. Sognet danner en egen
Commune. Kirken tilhører Sognets Hartkornseiere.
Eising Kirke hører blandt de mærkeligste Landsbykirker i vort Fædreland Alle-
rede i Afstand viser den sig stor og anseelig, hvorover Taarnet hæver sig med meer
end almindelig Høide Det Indre svarer til det Ydre og viser i det ».Hele, som i
Enkelthederne, interessante Spor af Tiden og Tidsaanden gjennem flere Aarhun-
dreder. Selve Kirkeskibei har Brædelost, men jevnsides Skibet i dets fulde Længde
og kun adskilt ved tre massive fiirkantede 5piller er et hvcelvet Sidesiib med tre
Buerz den fjerde, der bruges som Sacristi, er ved en Muur med Dor skilt fra
de andre og paa samme Maade skilt sra Choret. Over disse fire rundbuede Hval-
vinger er ndenpaa Kirken reist sire Vinkeltage as samme Høide som det egentlige
Kirketag og med trekantede Gavlspidser, hvilket har givet Anledning til den feil-
agtige Forestilling, at Kirken har fire Udbpgninger paa den ene Side og tre paa
den anden. To af de lignende Vinkeltage paa Spdsiden ere reiste over ,,St.Dionysii
Capel« og det tredie over Vaabenhuset. St. Dionpsii Capel er en mærkelig Levning
fra Fortiden. J Kjelderen underneden er Begravelse for Familien Nosenkrands
til Landting. J selve Capellet, hvoraf Halvdelen er indtaget til en Herskabsstol,
er et Epitaphinm over Arel Rosenkrands til Landting og hans Frue, begge døde
Aar 1551.’ En Tavle paa Pillen ved Opgangen til Capellet bærer følgende
Jndskrift:
»Zisette ciapeli sont man her seet-,
3 Pauedom har væreti
Hvor Iionysius med efleer-
Zilaa sin ckklnneer har læret.
Flf hnnnein haner det sit Mafn
Til en aldgammet Ziiindq
Nu bruges det til bedre Gafn;
.. essligt er ei meer at finde.
Til Kjendetegn var her af Steen
Et lille Htter muret;
Der staaer foruden Kjød og Been
Den Muan af Træ og luret.
Man tog ham bort med dens Yehag·
Som Kirken haft at raade:
Dontprottsteno» som i denne Sag
Samtykke uden Haade,
Sligt dref den edte danlchc Helt
Dagens Mosenkrando tilveie,
Flt naar han blef af Foden keit-
Han dette Sted iinndt eie.
Han lod her under Kirkens Tag
Sit Hvilested beramme,
Paa sit og sineo Velbehag,
Pen ældurganite Stamme.
Yttogeng Uosenhrnnds. cfSslnno 167l. Fra Isophie Yilde«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
