Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740 Ferring S ogn.
Ferring Sogn, Annex til Vandborg Sogn, omgivet as dette, Har-
boore, Dvbe og Trans Sogne satherring-Sø og Vesterhavet. Kirken,
vestlig i Sognet, 1’-«2 M. v. s. v. for Lemvig Arealet, 1251 Tdr.
Laud, er jevnt, med leerblandede Miildjorder, der fordetmeste have
Leer til Underlag, for en Deel sandblandet Grnus. Kysten er høi og
brat mod Steen lBovbjerg 192 Fod). Htk. 99 Tdr. A. og E.
I Sognet: Ferring Kirke, og Skole nær ved Kirken; Ale-
gaarden Damsgaard, af Htk. c. 131,-4 Td.; Gdne og Stederne
Borup, Øster-Borup, Vester-Ferring, Kastbjerg» Juels-
gaard, Lnndgaarde, Korsled, Sondergaard, Damsgaard
og Kaasgaard. Jalt i Sognet 18 G. og 32 H.
Indvaanere: 277, hvis Hovederhverv er Jordbrng Desuden,
ligesom i Hovedsognet, noget Fiskeri«
Sognet hører til de samme Adniinistrativ-Inddelinger som Hoved-
sognetz 2den ngds. Amtets 117de Lægd. Kirken tilhører Beboerne iSognet.
Ferring Kirke er lille, bygget af tilhugneKampesieen, med Taarn af Muursteen,
tækket med Bly. Kirkeklokken er meget gammel. Sognet udgjorde forhen et eget
Præstekald, der ved Reskr. af 5te Ang. 1814 blev Annex til Vandborg Sogn.
Damsgaard var fordnm en lille Herregaard, som tilhorte Familien Krabbe,
men 1714 blev den deelt i to Bondergaarde Nørre- og Sønder-Damsgaard under
Baroniet Ryssensteea Efterat Baroniet i Slutningen af forrige Aarhundrede var
blevet nedlagt, har Damsgaard siden havt sin egen Eier.
Ud mod Havet frembyder Ferring Sogn, ligesom ogsaa de tvende nærmeste
sydligere Sogne Trans og Fjaltring, en Afbrydelse i Vestkystens Sandilitter. Rysten
har nemlig her en anden Beskaffenhed, idet Jordbunden ikke er løst Sand, men en
noget stenet, tildeels leeragtig, og i det Hele mere sammenholdende Masse, som
hæver sig høit og brat over Vandfladen, saa at den endog paa sine Steder gjør
Kysien meget sieil. Som anført, ligger det høieste Punkt af denne fremspringende
Deel af den jydske Kyst, Bovbjerg, her i Sognet, og fra dette Punkt frembyder
der sig en interessant Udsigt over Havet og tiysieii. Her har man ogsaa Leilighed
til at see, med hvilken Voldsomhed Havet, naar det er i Opror, kaster sine Bølger
ind paa Land, hvorved den paa dette Sted steile Kyst ligesom underbnles, og de
øvre Jordlag styrte ned. Om et Veng paa Bovbjerg i Sommeren 1858 sereligger
en Beretning, hvor det blandt Andet hedder: ,,Da jeg Juledag 1842 besøgte Vov-
blekg forste Gang- stod noget fra Skrænten en Støtte af Træ til Minde om Kong
Frederik Vl.’s Nærværelse der og med Angivelse af, hvor langt Stotten oprindelig
havde staaet fra Skrænten. Afstanden var, da jeg dengang maatte den, betydelig
aftaget. Støtten er nu borte, eg en ny as Granit er reist længere opad; den har
havt to Judskrifter paa hvide Marmorplader, men disse ere odelagte ved Voldvg
Kaadhed. Fra Støtten til den nærmeste Jiidstjæring maatte jeg idag 77 Skridt-
Beboerne klage over, at der Aar for Aar falde store Stykker ned, i hvilken Anled-
ning de havesogt Staten om Afsiag iSkatterne. Jeg kunde ogsaa tydelig see, hvor-
ledes Alt havde forandret sig i de 15 Aar, siden jeg var der sidst- Det Piærkeligste
var en dyb Jndskjcering, hvorved er blottet et interessant dobbelt Lag af Martorv-
nemlig: a) ældste Formation, l—llx««3 Alen i Gjennemsnit, b) tll-; Alen compack
Leer, c) anden Formation 1J4 Alen i Gjennemsnit, it) l Alen Gruus og Leer, og
endelig øverst e) Grønsværen, c. V4 Alen«. J en Note i Bergloess Statistik L. S.
248 hedder det endvidere: »J stormende Veier slaaer det satte Vand ira»So»en,
naar Brugen har tornet mod Klintem i en Vue ind paa Land, og falder derfor ikke
ned paa den ydersieDeel, men længere inde paa Batken« — hvilket ogsaa skal give
sig tilkjende paa Grcesvoerten«. Om Vovbjerg gjalder ogsaa, som om alle lodrette
Brinker mod Havet, at Vinden, idet den stoder mod den bratte Klint, frembringer
en lodret opadgaaende Luftstrom, der endnu fortsætter sig noet over lilintens
Høide og derfor ligesom danner en beskyttende Muur af Luft mellem Stormen og
Den, der staaer paa Klintens Rand·« Den gamle Betydning af Ordet Vov, en
fremstaaende fast Masse, sees tydelig at være bevaret i sin Sammenfætning med
Ordet Bjerg, for saaledes i Forening at betegne et af de Hovedpunkter, der have
angivet Retningen af den senere Kystdannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
