Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720 Holstebro. Lemvig.
18de Aarhundrede blev Byen hiemsogt af 63ldebrande: 1651, 28de Ang. 1697M,
1698, l72(), 17353 og 173-t, hvorved den blev sat meget tilbage. D. Atl. bemærker,
at »siden Holstebro er en Landstad og ingen Seilads har, men maa sore sine Varer
over Land, kan Handelen ikke være stor eller meget vigtig. Byens bedste Næring
bestaaer i nogen liden Handel med grove Varer, som Bonden behøver, samt Ol-
og Brændeviins-Salg, Avling og Haandværker.« Nu er Holstebro i ikke ringe
Opkomst. J en foreliggende Beretning af 1855 fra Stedet fremhæves, at Handel
og Næring i de senere Aarhar været i Opsving og har en tiltagende god Frem-
gang. Frugterne heraf vise sig navnlig i de flere nye Bygninger, der aarlig
opfores istedetfor de gamle. Grunden til disse Fremskridt maa hovedsagelig soges
i Agger-Canals Seilbarhed og Nymindegabs Lukning; thi medens Ningkisbing
forhen steg i Handel og Næring paa Holstebros Bekostning, er det Omvendte nu
Tilfældet Senere er Havnen ved Strucr anlagt og Chausseen til samme gjort
færdig, hvilket ogsaa maa bidrage til Fremme af Stedets Handel.
Udenfor Holstebro laae i den katholske Tid en Gaard, som tilborte Ribe Vist-e-
stol, og hvor Biskopperne opholdt sig, naar de vare der i Egnen, med tilliggende
Jorder og Bondergodsz den kaldtes Holsiebro Bispegaard Ved Reformationen
tilsaldt den Kronen og var i de næste 100 Aar paa sædvanlig Viis bortforlehnet
til Adelsmænd,- under Navn af Holsiel«ro-Gaar—d eller Kongen-I Gaard i Holstebro.
1638 blev denne Gaard af Kong Christian 1V. skjenket Byen.
Lemvig,
Kjobstad i Skodborg Herred, beliggende 4 M. fra Holstebro og 7 M.
fra Ringkjobing ved en Vig af Liimfjorden i en Dal, paa tre Sider
omgivet af hoie grønne Baller, som tillige indeslutte en bag Byen
liggende siskerig So, hvorfra en Beek østlig i Byen løber ud i Fjerden.
Byen har 11 Gader, hvoraf 1 er anlagt i de senere Aar, og
havde i 1856 156 brandforsikkrede Steder, deraf i selve Byen
143 og paa dens Grund 13, (i1837: 103, i1797: 81). Byg-
ningernes Assurancefnm var i Septbr. 1854: 239,800 Rd., (i Marts
1843: 121,440 Rd.).
K«jøbstadjorderne, der ere udskistede, angives i Stat. Tabv.
Ny Række 5te Bind til 594 Tdr. Land af 56 Tdr. 6 Skp. Htk. Til
offentligt Brug (t. Ex. til Kirkegaard, Lystanleeg) er anvendt c. 60
Tdr. Land. —
Af offentlige Bygninger mærkes:
Kirken, bygget i Form af et Kors; dens Grund ligger under
Brolægningen paa Torvet udenfor, saa at man maa stige flere Trin
ned i den; dens Hvælvinger ere temmelig trykkede; Murene ere af
Kamp- og Mnursteen, dog fornemmelig af disse sidste; den har Taarn
uden Spiirz i ældre Tid har Taarnet været høiere og forsynet med
Spiir, men ved Byens Brand 1684 blev Kirken ogsaa angrebet af
Literne, og det er fra den Tid af, atTaarnet er blevet 15 Alen lavere,
medens det afbrændte Spiir ikke blev gjenopfort. Paa Kirkens Yder-
muur mod Sydvest findes indmnret en Ligsteen over Peder Pedersen
Lange, fordum Borgermester i Lemvig, s- 10de Juli 1661, med hans
3 Hustrner.
P) Om denne Jldelsrand bar Bircherod noteret i sine Dagboger (S. 341), at det «bkckndkc 46
Gaarde, saa at den ringeste og sletteste Deel af Byen blev staaende kilbage.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
