Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x )7 il- 1;
l « ks H;
i l
i 3««« sli-
t i: «:
t -» -"
. ’s .«st
; «t ·.–
t , i
l: , lil-
? ’inl
’
! sx» z»
i lg
i » si .
S . ,
I ". ".;
I » i I.
« l·
i sit «-
5 3 iil szj
:- .si ti
: - kk
I . « ixs
3 sE tit
« :" ·
i l
’
,l
ti
;-
si
672 Silkeborg.
var betalt 120,000 Rd. Sedler, som Jngerslev beholdt. Nu forblev Eiendommen
i dennes Besiddelse indtil 1823, da Staiskassen overtog den for 143,()0l) Nd. Sølv.
Det første Forslag til at oprette en Handelsplads ved Silkeborg synes at være
udgaaet allerede i 1836 fra den kongelige Godsinspecteur over Silkeborg med flere
Godser inlland Justitsraad Bindesboll, der ogsaa senere i 1840 tndgav et motiveret
Forslag derom til det daværende kongelige Nentekammer, navnlig efterat Kong
Christian Vill. uitder et flere Dages Ophold paa Silkeborg iSommeren 1840 havde
vundet stor Interesse for denne Jdeez desuden indgav forhenvcerende Borgermester
i Randers Justitsraad Neckelmann i 1843 en Fremstilling tilKongen om Silkeborgs
Vigtighed som Entrepot for det indre Jylland zkl). Anlaget af en Handelsplads ved
Silkeborg fik dog sorst sin rette Fremgang efter at Brodrene Chr. og Mich. Drewsen
sammesteds iAaret 1844 havde paabegyndt Grundlceggelsen af en Papirfabrit, i hvilken
det første Ark Papir-tilvirkedes d. 1ste Jannar 1845 -«–·E-). Det var deit Kongl» Nesolit-
tion af ltsde Febr. 18l4, der satte disse dristige Mænd istand til at gjore dette betyde-
lige Anlceg. Ved denne Nesolution bentpndigedes nemlig Rentekamret til at overlade
dem Benyttelsen af den fornødne Vandkraft og Grund til deres Ctablisseinent,
hvorhos samtlige Hovedgaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtning paa
50 Aar, dog mod Forpligtelse at afgive en Deel af Jorderne til en Handels- eller
Ladeplads. Til denne afstodes, som foranfort, i Henyold til de kgl. Resol. af 15de
Decbr. 1815 og 8«de Januar 1846 den saakaldte Vestertnark paa e. 2:’)() Tdr. Land,
samt 50 Tdr. Land Eng af Hovedgaardens Mark, ialt e. 300 Tdr.Land, og ifolge
Jndenrigsininisleriets Approbation af Ste Februar 18573 blev den storste Deel af
Hovedgaards-Jorderne udpareelleret, saa at der nu kun er e. tll) Tdr. af dens
tidligere Tilliggende tilbage til Avlsdrift. Ved Arvefcesteskjode af 16de Juni
1845 er der overdraget Brødrene Drewsen: l) et Grundstykke paa ostre Side as
Gaden-Aa med derpaa staaende Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmolle, af
Molleskyld 17 Tdr.z 2) den saakaldte Stampeholni med Bygning og et mindre
Jordstykke paa den vestre Aabredz 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord med
dertil horende Slusesiskeri, samt 4) Fiskeriet i de Aaer, Soer og Vandsteder, som
maatte-besindes indenfor de bortarvefaestede Eiendoms Greendserz Alt iniod, for-
uden at svare de kongelige Skatter, at erlcegge i aarlig Afgift i de første Aar «fra
llte Juni 1844 at regne 840 Rd» i de næste 10 Aar 1440 Nd. og efter disse
20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt paa Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernvaerk eller andet Fabrikanlceg, samt
det Vand, som udfordres til en paatcenktCanalsluse, ligesom og den fornødne Plads
til Jernvirrkets Anlæg Allerede samme Aar som Gritndlaeggelsen af Silkeborg
Papirfabrik begyndte, beordrede Kong Christian Vill. Depnteret i danske Caneellt
Conferentsraad Lange, Deruteret i Generaltoldkammer- og Cotitiiierce-Collegiet
Conferentsraad Garlieb og Deputeret i,Nentekamtneret Etatsraad Unsgaard til at
sammentrcedei en Commission, for efter Overveielse med alle Vedkommende at
M) Om Silkeborg see og enArttkel i Randers Avis for 1827 Nr. 31, ninligviisafdavaerende Told-
insdecienr Oberst Brock· «
") Om den forste Opstaan af Silkeborg Fabiik og Handelsplads tittrer H. C. Andersen sig saa-
ledes i sin Belkriveise af Stedet i Folkec·clenderen for 1854: »Alt i Foraaret kali indgav den
daværende Jnsvecienr ved de kongelige Godser J. H. Bindesboll et ndiorliat Forslag ttl Rente-
kantmeret om Domatnen Silkeboras liensigtsmerelslge Asbenvttelse til Fabrikanlirg, otn Gudeli-
aaens Seilbargjorelse og om Gritndlwngslsen af en Kieestad her, men Forstaae-i mødte kun-
Modstand. Flre Aar efter, altsaa ntt (1853) lnn ior 9 lTlar siden, kom her i Beiog med en af
sine Sonner Danmarks navnknndige Landmand J. C. Drelvsen; han sat-stod «E·qgcus Betyd-
UFUJD gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige Sønner, Christian og Mitpan der med
Kraft og llrholdenhed sorte det igjennem. Den sidstncevnte flyttede strar derover-, var den ledende,
NU stor-ende der, og Papir-Fab1·itken blev anlagt. Jordhunden her langs Aaen var »da»et Hvor-e-
Oxerne, der fra Tealbrirnderierne droae de tunge Laxs medGrniitS og MitnibrokkerJil Zzqudninaz
sank dtibt i det blode Sand. Fiirsindstyoe Arbeidere maatte her-, langt tra alle Ktobitrrder, i
dette Orkenland, ledes« holdes og sørge-S sor; med Djzrrvhed og Dvgtigbed sorte Manden det
igjennem; Kong Christian Vill. interesserede sig farlig for den hele Plan, og viste sin virtende
Deeltagelse; io ncerliggende Huse, Smedie, Brodbageri oa et Par Bygninger tor Arbgderne
koin snart istand, og disse med Aarevaertet og den gamle Avlsgaard, der»i»orte Navn at Olgttet
og var i en ussel Lilstand vaa Ladebngninaerne ncer, var da det hele Silleborg gMen Bel-
signelsens Magt laa over Stedet; det viste sig, at der var en Trang til her midt i Landet at
finde et Ovlagsssted ior det indre Jylland; en Kiebstad vorte og vorer Dag sor Dag med en
Drift, en Fretnaana, som man tnn seer i de amerifanfke Colonter. To Gader og flere toetages
Huse sindes her; Csieestgiverier og Brnggerier ere totnne, og selv Modehandlerindernes·Bon-
titter inangle ikke. Grændse og Plan for kommende Gader, for Kirke- og Raadhuns ere Liitnkne,
og taet op til Biien, hvor Bitteskoven staaer nied prakgttge Blade, som man leet dem- i Overrtg,
Birkens Hjem, er ned mod Soen en Kirkegaard indhegnet, hvor Træet helder sine sine lovsnlde
Grene ud over de unge Grave.«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
