- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
647

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skanderborg 647

vistnok heller aldrig vil blive det, er der dog siden dette Aarhundredes Begyndelse
bygget adskillige Gaarde udenfor Byens daværende Nørre-Port, hvorfor denne ogsaa
er forlagt et Stykke længere mod Nord end tidligere «z ogsaa har dens Judbygger-
Antal fordobblet sig siden Folketællingen 1769, medens samme ved Aarhundredets
Begyndelse var sjunket ned til imellem 4 og 500.

Det for·længst nedbrudte Slot, som Skanderborg By skylder sin Opkomst og
sit Navn, var en afRigets gamle og anseelige Kongeborge. Det eristerede allerede
i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede og havde, som alt anført, sit Navn af den
nærliggende Landsby Skanderup. Da Dronning Dagmar laae paa sit Dødsleie i
Nibe 1212, skal Kong Valdemar Seier efter Kæmpevisen have opholdt sig paa
Skanderborgz han ilede paa Efterretningen om Dronningens Sygdom i største Hast
afsted til Nibe, som den gamle Vise faa smukt beskriver. Medens Krigen rasede
mellem Brødrene Erik Plovpenning og Abel, opholdt Eriks Dronning Jutta sig
1247 paa Skanderborg, hvor hun havde sin Fornøielse af at plukke Munkeue iØm-
Kloster, idet hun hver Dag med Magt lod borttage, hvad hun lystede, fra deres
Gaard Tyrning Kæmpeviserne lade Kong Erik Glipping opholde sig paa Skander-
borgi sin sidste Regjeringstidz her skal Marsk Stig have undsagt Kongen, og
Dronning Agnes have modtaget Efterretningen om sin Ægtefælles ynkelige Død
1286. Da hele Riget var udstykket i Slutningen af Christoffer ll.’s Regjering, og
Mørke-Jylland i Grev Geerts Hænder, var Skanderborg Slot en af de faa Ciendele,
som vedblev at tilhøre Kongenz men faa Aar efter var ogsaa denne Kongeborg i
Holsteuernes Vold, og det var under Beleiringen af Skanderborg, at Danmarks
Befrier Niels Ebbesen faldt i et Slag d. 2den Novbr. 11340. Da Jhderne under
Kong Valdemar Atterdag gjorde Opror 1368, blev Skanderborg tilligemed de andre
kongelige Slotte i—Jylland beleiret as Oprorerne og Holstenerne, med hvilke de
havde forbundet sig; senere blev det pantsat til Aarhus-Bispestol, og endnu 1424
var Slottet i Biskoppens Værge, som her holdt en Lehnsmand, men maa dog kort
efter være blevet indløst Blandt de kongelige Lehnsmaend paa Skanderborg i den
følgende Tid mærkes de to Rigshofmestere Otto Nielsen og Crik Ottesen Rosen-
krands til Vjornholm, Fader og Son, under Kong Christiern L, Nigshofmester
Mogens Gjoe til Krenternp, bekjendt som ivrig Befordrer af Reformatiouen
(151(3—44), Holger Ottesen Rosenkrands til Boller, som senere blev Rigsmarsk
(1560—73), Claus Glainbek, som byggede Herregaarden Rask (l:")«713—91),i))kande-
kllp Paksbekg til Hagsholm (45l)l—li3t)2), Nigsmarsken Anders Vilde tilDamsbo
(16-’)0—57), Generallieutenant Ulrik Christian Gyldenlove til Ulriksholm, Christian
IV.’S og Vibekts kjække Søn (l(3:37 —58J), samt den lærde Gnnde Rosenkrands til
Vindinge, bekjendt as sit Fangenskab hos den svenske Konge Carl Gustav. Kongerne
vedbleve jevnlig at besøge Skanderborg, men ingen af dem har opholdt sig saa
ofte og saa stadigt der som Frederik lI., hvem ogsaa Skanderborg By skylder sin
første Oprindelse som Kjøbstad. Denne Konge byggede en stor Slotsport mod Byen
(hvorover stod hans Navn og det kongelige Vaaben, med Aarstal 1571), og ind-
rettede 1572 Slotscapellet, som nu er Vyens Sognesirke og det Eneste, der er til-
bage af Slottet; paa Skanderborg fødtes 12te Decbr. 1574 hans andet Barn
Prindsesse Anna, som blev gift med den skotske (senere tillige engelske) Konge
Jakob Vl. og Stammoder til de ulykkelige engelske Stuarter, og her modtog Kongen
i Sommeren 15k7 Besøg afCrkehertug og senere Keiser Matthias af Osterrig, som
blev en heel Maaned hos ham- Kong Christian 1V. tilbragte, som bekjendt, en
Deel af sin Ungdom paa Skanderborg, og havde, som ovenfor omtalt, her paa
Søen en stor Schaluppe, udrustet som et Orlogsskib, hvorpaa han øvede sig iSø-
væsenet· Ogsaa efter at have tiltraadt Regjeringen, opholdt denne Konge sig ofte
paa Skanderborg-Slot; her døde 1608 hans Datter Elisabeth, og i det næste Aar
indtraf paa Skanderborg den bekjendte Begivenhed med Christoffer Rosenkrands til
Hørbro, som ved falske Gieldsbreve vilde besvige Christen Juuls Enke, men hindredes
deri ved Kongens vise Aarvaagenhed, hvilket har givet Sotoft Anledning tilSkue-
spillet «Christian lV.’s Dom.« Kongens anden Datter med Kirstine Munk, Sophie
Elisabeth- som blev gift Med erV Pelltz, fødtes paa Skanderborg 1619 Da For-
lehningerne ved Souverainitetens Indførelse ophørte, blev Skanderborg Slot Sædet
for Amtmanden over de forenede Skanderborg og Aakiær Amterz dog havde Amt-
mand Christosser Sehested i Aarene 1671—77 Slottet i Forlehning paa samme
Maade, som ,Lehnsinændene for Souverainiteten, mod en vis Afgift. J de næste
100 Aar af Slottets C·ristents kom Kongerne her sjeldnere, og i Slutningen af det
17de og Begyndelsen af det lsde Aarhundrede var det i en yderst maadelig For-










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free