Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» ske- ·———«»c—f : · »-
M ( k—·«-·.7—c.ss-« : —
vis-—
632 Horscns.
skibe, af hvilke det nordre er dækket af Pulpitnr og ikke l)vælvet. I
Choret ere 2 Hvælvinger, i Hovedskibet 5 og i det søndre Sideskib 4.
Kirkens Alder er ubekjendt; men en nu tilmuret Indgang i Taarnet
synes ved sine uformelige Zirater at tyde paa en høiÆlde. DaGraw
brødre-Klosterkirken 1532 var skjenket Byen til Sognekirke, holdtes derefter
Aftensaugstsenesten i St. Jbs Kirke, medens Hoimessen holdtes i først-
nævnte Kirke, indtil et igl. Rescr. as 24de San. 1794 bestemte, at
Gudstjenesten for Fremtiden kun skulde holdes i St. Jle Kirke, soni
til den Ende skulde underkastes en betydelig Reparation og gjøres til
ene Hovedkirke i Byen. Efter en fra Stedet nieddeelt Beretning blev
Reparationen foretaget i de følgende Aar og har ialt kostet 9482 Did.
2 Nik. 10 Sk. ifølge Aarsregnskabet for 1ste Mai 17Lll3—1ste Mai
1797z i et ak disse Aar synes ogsaa Kirken, som efter Restaurationeu
fik Navnet Frelserens Kirke, at være taget i Brug. De i Kirken tid-
ligere placerede Ligstene, ere flyttede til Indgangen under Orgelet. J
Skibet, der har Bræddegulv, findes nogle Epitaphier, deriblandt et
over Claus Cordsen, Kjøbmand og Kirkeværge (i·1740) og Hustru
Gjertrud Hofgaard, hvilke have smykket Kirken og opsat Spirer. Men
især inaa i denne Kirke nævnes den udmærket smukke Prædikestol af
fortræffeligt Billedskjaererarbeide i kostbare Træsorter, hvilken søger sin
Lige her i Landet; den har oprindelig hørt til Klosterlirken, hvortil
den var skjenket af Raadmand Iohan Andersen og lHustru Dorte Hans-
datter. Arbeidet paa den begyndtes 1663 og fuldførtes 167073«·).
Klosterkirken, i Almindelighed kaldet »den gamle Rirke«, iden
katholske Tid Graabrpdreklostrets Kirke, og derefter Horsens Sogne-
kirke (hvortil den blev skjenket as Kong Frederik l. 1532) lige til Slut-
ningen af forrige Aarhundrede, beliggende med sin Kirkegaard imellem
dorgergaden (den smalle og uanseelige Fortsættelse af Søndergaden) og
Bygningerne ved Aaen, i den østlige Kant as Byen. Denne Kirke har
aldrig havt Taarn. Over Jndgangen paa Kirkens søndre Side er en
Steen, hvorpaa er indgravet følgende Vers:
»Her høres Sandheds Ord og ’Jesu rene skeer-,
Her muntres Sgtrle op til Gudsfrygt· Dyd og Tra;
cMin Christen, lioin herindi du vil rt Vidne være
Om efryd i Herrens Huus-, om Sjælens sunde Ben-«
Men denne Judskrift har for længe siden ophørt at passe. Her høres
ikke længer Sandheds Ord, og christne Sjæle finde ikke længer her
Opbhggelse« Da ifølge ovennævute Reseript as 24de Jan. 1794 BheUs
anden Kirke forordnedes at skulle være Hovedkirke, maatte denne i alle
Henseender langt interessantere Kirke dele Skjelme .1ned alle de andre
Graabrødrekirker her i Landet paa een nær«), som til forskjellige Tider
slc) Den fandtes endnu i Klosterkirkerr 1813, see Molbechs Fragm. af en Dagbog
skreven paa en Reise i Danm. S. 239. . »
W·) J Nykjobing paa Falster, der endnu benyttes som Sognekirke. De øvrige
Graabrodrekirker (i Kjøbenhavn, Roskilde, Helstngor, Ktoge, Kallundborg,
Nestved, Odense, Svendborg, Nysted, Aalborg, Viborg, Randers, Kolding-
Nibe) ere alle sporlost forsvundne. Den beromteste af dem alle, Graabreidre-
kirken i Odenfe, blev nedbrudt 1805, den i Svendborg 1828 og den iViborg
1830 (jfr. disse Stæder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
