- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
483

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Orinn Sogn. 483

kaldte Værum O, 1414 Td. Htk» hvilken efter Matriklen hører
hertil, medens Sogneforstanderskabet henregner den til Værtnn Sogn.

I Sognet: Ørum Kirke, eenligt lseliggeude paa en Bakkez Byerne
Væt og Jebjerg med Skole; Hovedgaarden Frisenoold med Tegl-
værk, 215J8 Td. Htk» med 185 Tdr. Land Ager, 40 Tdr. Land Eng,
24 Tdr. Land Skov og 7 Tdr. Land Mose; Parcelgaardene af Frisen-
vold Christianslnnd, 22 Tdr. Htk., med e. 180 Tdr. Land Ager,
35 Tdr· Land Eng, c. 70 Tdr. Land Skov, 3 Tdr. Land Mofe og
U Tdr. Land deels Sand deels Hedebanker, og Ørumgaard, 18 Tdr.
Htk» c. 130 Tdr. Land A. og E., Lundbjerg og Frifenvold
Fiskergaard med Laxegaard. Jalt i Sognet 45 G. og 25 H»
hvoraf 11 G. og 11 H. udenfor Byerne.

Judvaanere: 582. Foruden ved Jordbrug, som er Hovederhvervet,
gives ikke ubetydeligt Erhverv ved Frisenvold Laxefiskeri og Teglvcei·t·.
Idet der om Laxefiskeriet i det Hele henvifes til Randers skjobstads
Befkrivelse, bemærkes om Frisenvold Laxegaards Indretning, at den,
ligesom alle Laxegaarde, staaer i Vinkel med Spidsen mod Strømmen,
som er svær-ret ved Heekker, og disse ere igjen befkhttede mod Jisgang
ved Pæle. I Spidsen af Heekkerne findes 2 Indelukker, hvori Fiskene
ved at gaae op imod Strømmen ledes ind, uden igjen at kunne finde
ud. Ved den ene Side af Laxegaardeu er ogsaa et Judelukke med en
Heekke til at falde ned (Faldet). J et lidet Bal thnus derved iagttages,

«

naar de større Fisk gaae derind, hvorpaa Faldet hurtig nedlades og
Fiskene fanges. En Canal er i 1833 gravet uden om Laxegaarden, for
at Kaagene kunne gaae derigjennem, uden at Laxegaarden skal aabnes,
· hvorved mange Fisk kunne undslippe.

Sognet hører til de samme Administrativ-Judeelinger som Hoved-
fognet; 2den ngds. Amtets 112te Leegd. Kirken tilhører Sogne-
beboerne.

Oriim Sogn og Kirke har Navn afoenØr1nu, som tilforn har ligget derved.
Kirken er bygget af tilhugne Kampesteem og har havt et Taarn med Spiir, som
blev nedtaget tidt-tyk Paa den forniodentlig temmelig gamle Altertavle findes nogle
i Træ udskaarne Figurer, forestillende Frelseren ved Faderens holre Haand, omgivet
af Maria med Himmelbarnet og en med Tiara smykket Figur, samt de 12 Apostle
aubragte raa to Floie der oprindelig have været indrettede til at lukke sammen
for den egentlige Altertavle.

Frisenvold er, som D. Atl- bemærker, »en meget gammel og iHisiorien
bekjendt Gaard med et nyt Navn.« Førend den fik sit nuvcerende Navn, heed den
Torupgaard, men i ældre Tid Thordrup-Slot. Allerede 1310 nævnes
Johannes Nielesson af »Thorthorp.« Senere tilhorte den Kongemorderen Mai-sl-
Stigs Efterkommere, navnlig paa Kong Valdemar Atterdags og Dronning-Mar-
· gretes Tid Hr. Anders Offesen (—1— 1404), hvis Son Stig Andersen i Aaret later
stiedede Gaarden til Dronningen. l-129 nævnes Peder Lykke som Kong Erik af
Poinmerns Hovedsinand paa Thordrup. Fra 15053 til sin Dod 1544 havde Rigs-
bofmesieren Mogens Gjoe Thordrup-Slot i Pant tilligemed Galten, Honlbjerg og
Gjerlev Herreder, og efter ham hans Søn Albert Gjoe iAarene 1544—48. Sidst-
naevnte Aar blev Hans Skygge forlehnet med Slottet, 1573 Jorgen Skram til
Tiele, hvorpaa det var forenet med Dronningborg-Lehn, efterat den egentlige
Slotsbygning c. 1550 var afbrudt, og Materialierue anvendte til det nye Slot 1
Randers (Dronningborg-Slot), saa at kun Ladegaarden blev tilbage. 1644 blev
Gaarden solgt fra Kronen til Geheimeraad Mogens Friis (senere den første GreVe
tll Ftllfenborg), som opbyggede Gaarden 1664 under Navnet Frisenvold cefter
« D. Atl var Vygningen »ikkun maadelig«), og d. 6te April 1672 fik Godset ovrettet

til Baroniet Frisenvold, der blev-dog allerede ophævet efter lt Aars Forlobz

Nr

»








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free