Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Mariager Landdistrict.
end 500 Aar siden (e. 135l)) tilhørte den for sin Tid berømte Jurisi Thord Degn,
Landsdommer i Nørre-Jylland, som har skrevet Forklaringer til Jydfke Lov paa
Latin (Thord Degns Artikler); efter en Indskrift i Mariager-Kirke ligger han
begravet i denne, hvorhen han formodentlig er blevet flyttet fra Hov Kirke, da denne
blev nedbrudt. Ved Katbjerg By har ligget det af Hvitfeldt omtalte Kattebjerg-
Slot, om hvilket denne Forfatter beretter, at det under den iydske Adels Opstand
mod Kong Valdemar Atterdag 1359 blev beleiret af de kongelige Tropper, og
Mikkelsdag drog Kongen selv over til Jylland med mange Skibe og allehaande
Fornødenheder, forstyrrede Kattebjerg og Essendrop (Gammel-C·sirup) og indtog
Clausholm, men da han var draget tilbage til Sjælland, forsatnlede Jyderne sig
paany og tilbagetoge de tabte Slotte. Gaarden Volstedlund bærer vistnok endnu
i sit Navn Minde om det Sted, hvor Slottet har staaet.
Den nuværende HerregaardMariagerkloster var iMiddelalderen et her-ømt
Kloster baade for Munke og Nonner, af den hellige Frelsers Orden, og indviet til
Jomfru Marie og den hellige BirgittaekX Dets Stiftelse falder i Begyndelsen
af det 15de Aarhundrede, imellem Aarene 1400 og 14203 som dets Stiftere nævnes
Otto Nielsen Rosenkrands og Flere af den danske Adel. Grunden, hvorpaa Klostret
blev bygget, og flere Eiendomme deromkring tilhorte uden Tvivl Glenstrup- eller
Nørre-Kloster, som dog allerede dengang var i Forfald, og som hvis Fortsættelse
Mariager-Kloster kan betragtes, da førstnævnte kort efter det nye Klosters Stiftelse
blev nedlagt og dets Eiendomtne tilfaldt dette. Skjøndt Mariager-Klosters Til-
Værelse indtilReformationen kun indbefatter et Tidsrum af ikke meget over 100 Aar,
var det dog, da det blev seculariseret, et af de rigeste Klostre i Landet, idet saavel
Kongerne, især Christiernl., hvis fromme Hengivenhed mod Kirken er bekjendt, som
private Folk kappedes om at vise dette Kloster Bevaagenhed og Godgjorenhed, saa
at det efterhaanden deels ved Kjøb og deels ved Gave kom i Besiddelse as meer
end 200 Bondergaarde rundt omkring i Jylland og Kjøbstadgaarde i forskjellige
tydske Stæder. Allerede Under 4de Marts 1449 gav Kong Christiern l. Mariager-
Kloster Privilegium paa fri Havn og Kjobntandshandel i den Vig af «Hobro-
Fjord,« som støder dertil, saa at alle de, som kom i bemeldte Havn, maatte kjøbe
og sælge og frit fare uden at give Told og Fogedkjob deraf, hvilket Privilegium
var den første Oprindelse til Mariagers Kjobstadsret (jfr. Mariager Kjøbstad);
og d. 24de Juni 1468 skrev samme Konge et bevægeligt-Brev til Paven, hvori han
bad om Understøttelse til Opforelsen af Klosterkirken, som da var under Bygning.
Af Private har det især været Adelen, som har beriget dette Kloster, ligesom ogsaa
de fleste Conventssosire vistnok have været adelige Damer. Men sin største Rigdom
fik Klostret derved, atGlenstrup-Klosters Gods, som alt anført, og Randers Frue-
klosters Gods blev henlagt dertil. Mariager-Kloster bestyredes af en Abbedisse og
en Prior eller Confessor (Skristefader)z Abbedisserne hørte til de fornemste danske
Adelsslægter (Krumpen, Rosenkrands, Rud, Lykke). Ved Reformationen blev
Klostret Kronens Eiendom og var fra den Tid Sædet for en kongelig Lehnsntand.
J Aarene 1545»—48 havde Jørgen Rud Mariager-Kloster i Forlehningz i den Tid
maa Klosiret være afbrændt, thi iForlehningsbrevet for den næste Lehnsmand Jørgen
Lykke til Overgaard af 28de Deebr. sidstn. Aar (1549 i Documentet er efter den
nu brugelige Regning 1548) forekommer, foruden den sædvanlige Forpligtelse at
forskaffe »Klosterjontfruerne, som der indgivne ere« og »desligeste de indgivne
Brødre« tilborlig Underholdning for Livstid, samt paa egen Bekostning holde t
Klostret »en lærd Prædikant, som skal lære og prædike for Jomfruerne og de Folk,
der i Klostret ere, Guds rene Ord««, ogsaa den at gienopbygge de asbrændteKloster-
bygninger, hvilken Forpligtelse han trolig opfyldte, medens han i andre Henseender
lod Klostret forfalde og forhuggede dets Skove, som man seer afKongens gjentagne
Klager; dog beholdt Jørgen Lykke Lehnet til sin Død 1584. Kort efter, i Aaret
1588, blev Klostret som saadant ophævet, da dets Beboere formodentlcg vare uddøde’«··-").
’·) Fru Birgitta var en svensk Dame af en fornem Slægt i det Ude Aarhundrede, som i sin
30aarige Enkestand førte et strengt asketisk le og stiftede ovennaevnte Orden lorcto sanclt skulke–
korts), som skulde bestaae baade af Munke og Nonner. Det beronlte Vadstena-Klosteri Sverrig,
hvor lrun blev begraven var det første as denne Orden og ansaaes sor Hovedet sor alle de andre:
J Danmark vare slltariager-Kloster og det omtrent samtidig stiltede Maribo-Kloster de eneste as
denne Orden. Stifterinden tilbragte sine sidste 15 Leveaar i Rom, hvor hun dode 1373.
") Om »JJc’ariager-Kloster og dets Kirke findes tldsorlige Efterretninger r Danske Mag. Vi. S.
65 —121« 139——60, 163——82, 191—212, 236—56, 263«—88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
