Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Hobro.
rimeligt ifølge dens Beliggenhed og Opland. J et Frihedsbrev for Mariager-
Kloster af Kong Christiern l. af Aar 1419 benævnes Fjorden »Hobro-Fjord«, saa-
ledes som den Deel af Fsorden, der ligger vest for Mariager, endnu sædvanlig
kaldes. Byens Navn skal efter Sagnet være kommet deraf, at, hvor Brer nu
er, var tilforn et Færgested, men da Fiorden sammesteds Tid efter anden blev
opfyldt og indsnevret, byggede i gamle Dage en Mand ved Navn Haa eller Ho,
der boede nord for Byen paa Bakten i Hostrup, Broen, syd for hvilken Hobro By
blev anlagt af 12 Mænd, som boede i en By, Kirkedal kaldet, hvilken By da
blev lagt øde, og dens Kirke nedbrudt sog igjen opfort i HobroeI’ Bemeldte
Bro tilborte i det l6de·Aarhundrede Kronenz 1523 fik Niels Blok (i D. Atl.
urigtigt Blak), Herredssoged i Hindsted Herred, af Kong Frederik l. Brev paa i
sin Livstid at maatte beholde den, og ved Bevilling af 29de April 1574 fik Byens
Borgerinester og Naad Broen, ligesom senere Byfogden, indtil for faa Aar siden,
ved det nye Chansseeanlæg, Brokornet bortfaldt. Tidlig-ere horte Hobro alene i
Onsild Herred til Halds Amt under Stiftaintmanden i Viborg, medens Herredet
forøvrigt horte til Mariager Amtz 1791 ved den nye Aintsinddeling blev Byen
tilligemed Herredet henlagt under Randers Aint. Jfolge Reser. af 17de Ang. 1824
skulde den overgaae til Aalborg Attit, men dette blev onigiort 18le
Ved en Dom af 1537, afsagt paa Kongens Retterthing iKolderup-Rosenvinges
Udvalg af gamle danske Domme 11. S. 43—4:")), bleve 12 Ciere i Hobro kjendte
berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid
havde været Tilfældet. Denne gamle Bymark var den, som nu kaldes Østerniarken·
Den saakaldte Vesterinark hørte tidligere under en Gaard ved Navn Tvingstrup,
som 1542 skiænkedes Byen as Kong Christian tll.
Under sit Ophold i Em-Kloster iOetbr. 1560 stadfæstede Kong Frederik ll.
Hobros ældre Privilegier. Allerede 1552 havde hans Forgænger paa Thronen,
forat Hobro Kiobstad kunde desmere bygges, forbedres og ved Magt holdes, sor-
flyttet det Marked, som aarlig holdtes i Glendstrnp, til Hobro. 1556 blev det
Marked, som holdtes i Dybdal ved Testrup, befalet at skulle holdes i Hannedal,
og d. 7de Septbr. 1561 bleve de testriipske Markeder henlagte til Hobroz dog blev
under 25de Ang. 1578 atter tilladt, at et Marked fremdeles maatte holdes i Dyb-
dalz men 1635 bleve disse saakaldte Dalmarkeder endelig af Kong Christian 1V.
henlagte til Hobro. Til forskjellige Tider har Byen lidt meget ved Jldebrande.
Saaledes skal den i ældre Tid to Gange være afbrændt nord for Kirketrappen.
D. 2:3de Juni 1690 brændte Halvdelen af Byen, nemlig Alt, hvad der var ovenfor
Kirkeirappen. Senere er ligeledes den halve By afbrændt, nemlig 26 Huse d. 19de
Ang. 18173, og 10 Gaarde og Huse d. 2den Febr. 18133 Jlden var sidste Gang
paasat af en 18aarig Pige, som derfor blev henrettet d. 15de Marts 1814. Ogsaa
i den svenske Krig 1658—60 blev Hobro meget medtaget· Blandt Hobros Borgere
har en Kjøbmand Lanrids Christensen Stistrup, der tilsidst boede inobenhavn
H- 1766), gjort sig bekjendt ved at skienke det Meste af sin ved Tarvelighed og
Sparsommelighed erhvervede betydelige Formue til et Legat, for hvis Renter der
aarlig skulde trykkes danske Bibler, som gratis skulde uddeles blandt den fattige
Almiie baade i Danmark og Norge, ligesom han ogsaa bekostede Udgivelsen af
andre gudelige Bøger, som han lod uddele blandt Almuen, endog paa Jsland og
Færoerne.
Hobro var endnu i forrige Aarhundrede en ubetydelig By med ikke engang
500 JUdb— cl7l39t 492, l7ö7: 465); ved Folketællingen i dette Aarhundredes
Begyndelse 1801 havde den endnu kun 488 Indb. og indtog den Spise Plads i
Kiobstædernes Række Men i den nyeste Tid har denne By, som anført, været i
betydelig Opkomst, ved tiltagende Handel (for en stor Deel med norske og svenske
Skippere) og Skibsfart. Hertil bidrager det ikke lidet, at Løbet til Indseilingen
i Fsorden er fordybet og Havnen betydelig udvidet. Judbygger-Antallet er ogsaa
i Deeenniet 1845—55 steget fra 930 til 15:38, saa»at Hobro ved sidste Folketcelling
var den 40de Kjobstad Toldstedet var i ældre Tid ved Hadsund, senere i Hobro,
derefter i Mariager (Rese. 13de Juli 1673), dernæst atter i Hadsund,· derpaa igjen
forflyttet til Mariager ikgl. Nesol 17de Ang. 1780), omsider deelt imellem begge
Kjobstceder (Colleg.-Tid 1839 S. 959).
Y) En lang og dyb Dal tcet ostlia for Hobro kaldes endnu ,,·Kiekedal«» Agrene paa den vestlige
Side af denne Dal kaldes endnu «Kirkeiostagre«z paa disse har Kirken ligget, og deraf sees
endnu Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
