- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
433

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

433
Hobro,

Kjobstad i Onsild Herred, under 560 38« 52« n. Br. og 20 35« 50«
v. L., 31»4·» M. fra Randers, 679 M. fra-Aalborg, 13-4 M. fra
Mariager, 43»«4 M. fra Biborg, ligger paa en Skraaning, der fra
en Hoidestrackning shd for Byen løber ud som en Landtunge mellem
IliariagevFjord og en Judvig af denne, Vester-Fjorden kaldet. Denne
sidste optager Onsild-?-Jla og er kun ved et sin-alt Vandlob forenet med
den egentlige Fjord, her til Modsætning mod Vester-Fjorden kaldet
Øster-Fjorden’«·"·). Over dette forbindende Løb, der danner Grændse for
Byens Grund mod Hvrby Sogn i Aalborg Ami, gaaer en Bro, nord
for hvilken ligger endeel ligesom en Forstad dannende Huse med e. 300
Indvaanere, hvoraf den større Deel som Arbeidere have Erhvervi
Hobro Ogsaa paa denne Side er Hobro omgivet af Bakkestrcekninger,
hvorfra en smuk Udsigt. Tæt op til Byen paa den sydlige Fjordbred
ligger paa Kjobstadens Grund en Skovstrcekning (Hobro Krat, tildeels
Underfkov). De smukt formede tildeels lyngklcedte Bakker, den lang-
strakte stord og dennes vestlige Jndvig, samt den fornævnte Skov, ved
hvilken flere Teglvaerker, give tilsammen Byen en Beliggenhed, der er
rig paa interessant Afvexling.

Hobro har 8 Gader og Stræder, hvoraf 3 ere anlagte siden
1837. En Hovedgade, Adelgaden, løber tvert igjennem Byen i uord-
sydlig Retning og danner en Deel af Landeveien fra Aalborg til
Randers. De brandforsikkrede Grundeiendommes Antal er (1858)
188, hvoraf omtrent Vz udenfor den egentlige By, (i 1855: 151, i
1837: 94). Samtlige Bygninger ere assurerede for 1,004,000 Rd.
(»i 1854: 460,920 Rd., 1843: 112,360 Rd.·)

Hobro Kjøbstadjorder, der ere udskiftede, udgjøre efter en fore-
liggende Beretning c. 1500 Tdr. Land, hvoraf 135 Tdr. indtages af
fornævnte i 1816 udstistede Skov, af hvilken en Andeel er sikkret Byen
som Lystskov; (i Stat. Tbv. Ny Række, 5te Bind, angives Jorderne
til 1390 Tdr. Land). Htk 58 Tdr. 2 Skp. A. og E. Den store Hede-
strækning, der tidligereindtog den sydlige Deel asKjobstadjordernes Areal,
er nu næsten aldeles opdyrket og derpaa anlagt en betydelig Avlsgaard,
Louisendal, hvortil en Vindmvlle. Ved Hobro og paa dens Grund
ligger Blaakilde Vandmolle og Hobro Vindmolle.

Kjobstaden har intet særskilt Landdistrict.

Af offentlige Bygninger nicerkes:

Kirken, høit beliggende, opfort i Aarene 1851 og 1852 paa samme
Sted, hvor den ældre Kirke stod og istedetfor denne, der umiddelbart
forinden blev nedrevet, efter Tegning af Professor Bindesbell og under
dennes Tilsyn. Det er en smnk Bygning i gothisk Stiil med takket
Gavl og med Muurtinder om det 30 Alen høie Taarn, paa hvilket et
25 Alen høitSpiir. Taarnet ligger øst for Kirken, og i dette er Alteret
opreist. Kirkeskibets Længde er 40 Alen, dets Bredde 17 Alen og Høiden



P) Op mod Ho·bro benævnes Mariager-Fjord ogsaa i daglig Tale Hohro-Fiord,
en Benævnelse der forøvrigt i ældre Tider, og navnlig forindenMartager blev
Kiobstad, var den gjældende for hele Fjordem

28






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free