Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 « Randers.
kaldes ræset Lax.««). Antallet af de fangede Lax er næppe over 5——600
i Gjennemsnit aarlig. De Optegnelser, der soreligge fra de sidste 3
Decennier, tyde ikke paa nogen Aftageu af Taller. Laer veier i
Gjennemsnit 15—16 Pund. Af Ørreder, der tildeels beredes paa
samme Maade som Lax og i Gjennemsnit veier 6 til 7 Pund-, fanges
3——4 Gange saa mange som af disse. Af Helt, der vel i Gjennemsnit
vel iiceppe veier mere end 1——2 Pund pr. Stk., fanges alene ved
Frisenvold Fiskergaard 4—6000 Etk. aarlig. Det hele Provenu af
Fiskerieti Fjorden angives isorncevnte Skrift til 12,000 Rd. 74 Familier
menes derved at have deres væsentligste Udkoiume, hvoraf dog kun
ganske enkelte i Randers selv, den allerstørste Deel ved Frisenvold Laxe-
gaard samt i LaudsbyerneKristrup, Ugelhusene, Langkastrup og Roinalt.
Hertil maa nu tilføies at, efter en foreliggende Beretning, er Graa-
siskeriet i de senere Aar taget meget af, hvilket tilskrives Dampskibene,
Opmuddringen og Vaad med smaa Masker. »Ved det at Dampskibene
kaster Vandet fra Hjulene gaae Bølgerne ind i Siv og Rør, og ved
at gaae tilbage trælle de Fiskerogneu med sig, som da bliver ødelagt.
Ligeledes Muddringen, da det Opmuddrede bliver henlagt paa Steder,
der tjener til Rognens Udvikling. De siinmaskede Vaade fange uden
Nytte utallige Fisk.« Om Laxegaardenes Indretning see Frisenvold
Laxegaard, der er anført under Ørum Sogn, Il. S. 483.
Af Randers Kjobstadjorder brugte i Aaret 1850 blandt Kjøb-
stadens egne Indvaanere 2 etBelob af over 4 Tdr. Htk» 14 et Beløb
af 4 til 2 Tdr. Htk., 17 et Belob af 2 indtil 1 Tv. .Htk. og 346 et
Belob af under 1 Tv. Htk. Af disse sidst betegnede mindre Lodder
ere dog nu flere forenede, ligesom der ogsaa nordvest for Byen er
opstaaet en Avlsgaard med egne Bygninger.
J Randers afholdes aarlig følgende Markeder: i Begyndelsen
af Februar i 3 Dage med Kram, i den 2den Uge af Februar 1 Dag
med Heste, i Midten anarts 1 Dag med Heste og Fee, hver Løverdag
i Fasten indtil den stille Uge med Heste, i Begyndelsen af Juli 2 Dage
med Heste, Kvæg og Uld, i Midten af October 3 Dage med Kram og
Uld, i Slutningen af December for Julen LDage med Heste. Torve-
dag hver Onsdag og Loverdag; denne sidste bringer stærkSøgning, og
ligner et Marked i Smaakjobstcederne.
Randers Communalb estyrelse bestaaersaf en Borg erniester,
1kongelig og 2 borgerlige Raadmcend. 12 Borgerrevrcesew
tanter. Foruden af Borgermesteren, der tillige er Auctionsdirecteur,
) J Danske Atlas iv. 388 gives en Bestrivelse af denne Tilberedningsmaade, hvoraf
her gives et Uddrag: Viften stjæres op øverst fra Snuden giennem Nakken
og Ryggen ned tilHalen, Jndvoldene og Benene tages ud. Af dem, der ikke
forsendes, afskjaeres Hovedet og Halen, som tilligemed Nvgbenene, Leveren,
Rognen m. m. kaldes Kissing og strax maa spises, da den let be,dcerves.
Naar Laer saaledes er skaaren, gnides den med Salt, lægges tPresse
mellem Bræder, der sammenpresses ved paalagte Stene, og efter 3—4 Dages
Forløb spiles den ud ved Spaan og h»æuges i Nærheden af Skorsienen, men
ikke til Røg. Naar den har hængt i nogle Dage er den ræset og er da
,,allernydeligst at spise.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
