Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Randers
Karrum. Et lidet Dampbrcenderi er tilkommet i 1858. Det aarlige
Educt kan anslaaes til c. 900,000—1,000,000 Potter aarlig. 7 Tobaks-
og Cigarfabriker med en betydelig Virksomhed for enkelte af dem og
med Cxport, som anført, til flere Nabobher. En Cichoriefabrik i meget
god Drift, ligeledes med Export. 2 Jernstoberier, det ene forenet med
et Smedeværksted; ogsaa fra Jernstoberierne skeer Asscetning til andre
Kjøbstceder. 2 Handskefabrilker navnlig med Afsætning af de saakaldte
Randers Handsker-k) saavel til Indlandet som Udlandet. 5 Bomulds-
tøisfabrikker, som sornemlig arbeide for Byens egne Indvaanere og
Omegnen. Et Sæbesyderi. To Kalkbrænderier. Et betydeligt Reeb-
slageri med lukket Bane. Flere OlbryggerierMX Et Skibsbyggeri.
then findes tvende Bogtrykkerier, fra det ene udgaaer »Randers
Amts Avis«. Ligeledes findes her tvende smaa Steentrhkkerier.
Ved at orntale Erhvervet i Randers kan man ikke undlade at
nævne Fiskeri og navnlig Laxefiskeri, skjøndt dette sidste nu saa at
k) -»-Saa bekjendt som Randers Handsker-« er en Talemaade, der vistnok har
idetmindste to Aarhundreders Ælde. Allerede i det l7de Aarhundrede var
Fabrikationen af disse Handsker almindelig i Randers. Det 1684 oprettede
Handskemagerlaug havde alt Aaret efter 16 Mestere. Det var især i forrige
Aarhundredes første Halvdeel at Lauget blomstrede og opnaaede indtil 28
Mestere, men dette tog saaledes af, at Stadfeldt 1808 kun nævner 3 Mestere.
Et Opsving iHandskefabrikationen i Randers maa tilskrives Franskmanden
Mattat, der for nogle Aar siden er død og har efterladt sin Fabrik til sine
Sønner. Man har tidligere tilskrevetCalmusroden, som i stor Mængde findes
i Gaden-Aa, den behagelige Lugt, som giver Handskerne en Deel af deres
Eiendommelighed Da Handskerne af samme Tilberedelsesmaade fra Horsens
og Odense kunne have samme Lugt, uden at denne Grund for dem kan anføres,
tør man vistnok tiltroede den Mening, som yttres i Justitsraad Neckelmanns
trykte Beretning til Kongen af 1830, atVidiebarken, der anvendes ved Bered-
ningen, er Oprindelsen til Lugten, der dog betinges af en særlig Reenlighed
i Behandlingsmaaden.
M) Holbergs Stroyhe »Det fede Randers Ol gav«Lyst til mere Snak« skulde lade
formode, at dette Ol for lidet over eet Hundrede Aar siden var bekjendt over
hele Landet for sin Godhed. Dette tør man imidlertid vel ikke antage, og
skjoiidtDanske Atlas omtaler Bur-Øl som almindeligt i Omegnen afRanders,
findes der i dette Skrift blandt de Erhvervende i Byen ikke nævnet en eneste
Øibrygger, Brændeviinsmændenes Antal angives derimod til 52. Remaerkes
maa det dog, at der i «Dannemarks Speil eller Efterretning om den verds-
lige Stand« for Aakct 1767, findes ved 4 Kjøbmænd i Randers anført, at
de drive Olbryggeri ved Siden af deres Handel, medens saadan Næringsvei
ikke ommeldes ved andre jydske Byer. 1749 siges endnu, at Øllet gav Mange
iByen god Næring 1754 kostede en Tonde Buer l Rd. 5 Mk. 8 Sk.
Tidligere har Buer vistnok været mere bekjendt og søgt, dog uden at det
har kunnet hæve sig op blandt Middelalderens beromtere Ølsorter. J Gilde-
skraan as 1417 spiller det en stor Rolle De gamle Thingboger give en·Jdee
om, at det baade har været berusende og tillige nydt i store Qvantiteter»
Justitsraad Neckelmann har saaledes oplyst, at der i Thingbogen for 1586
findes 6 Drabssager behandlede, alle hidrørende fra Øllet. Galthen fortæller
i hans Beskrivelse over Randers, at man paa hans Tid havde et gammelt
tydsk Ordsprog: «Wer vom Randers kommt unbesosfen und ungeschlagen, der
mag vom grossen Gliick sagen.« Dette erindrer baade om Øllets berusende
Magt og om den Tid, de tydske Handlende og Haandværkere endnu i et stort
Antal havde Bolig i Randers. Medens Rostocker Ol og Brunsviger OI t
Middelalderen var Burollets farlige Conenrrenter, er det saakaldte Valerske
Ol nu det herskende og brygges i flere af de ovenncevnte Bryggerier. Vuer
kjendes end ikke as Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
