Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Randers-
Randers findes affkildret en Bygning, der tidligere har været en Deel
af Vor Frue Kloster, samt en gammel Kjobniandsgaard ved St. Mortens
Kirke, der rimeligviis dog i Ælde ikke stiger op over næstforrige Aar-
hundredes Begyndelse.
Byens Jord er, 2381 Tdr. Land af 2673Z4 Td. Htk» bestaae af
3Hoveddele: 1) Eiendomsvangene, som vare under Dyrkning før 1761,
og som i Tidens Løb bleve udloddede til Stederne i Byen, imod en
Jordskyld til Byens Kasse (nemlig Østervang med endeel saakaldte
Blokke 1551, Vestervang 1582, Ves«ter-Iiyva11g 1606 og Udenvang 1637),
samt endeel Enge og Vesterkjærz 2) Voldum Mark, indbefatteude de
Iorder, der fordum laae til Bønderbyerne Vallef, Stistrnp og Hygind
(hvilke ere forsvundne tilligemed Byerue Brastrnp og Bjel·lerup); disse
Jorder laae fordum til Frue Kirke og Kloster og derefter til Mariager
Kloster, hvorfra de 1554 bleve bortarvefæstede til Randers Eommune,
som omsider indkjobte Herligheden 1740x 3) den gamle Fædrift, som
alene benyttedes til Kreatnrers Græsning, indtil Varigene 1761—84
efterhaanden bleve indtagne til afvexlende Kornsaed og Græsning. Med
Undtagelse af de private Varige, Tofter, Enge og Holme, samt af Com-
munens Enge iVesterkjær, Kyllingeengen, Engene og Holmene iFjorden,
Anlægene og Plantagerne, Exerceer-, Møddinge-, D.liarkeds- og Bleg-
pladse m. m., bleve Commnnejorderne (e. 1211 Tdr. Land) ifølge
Rescript af 18de Novbr. 1847 udskiftede og tillagte Kjobstadens Grund-
eiere i Forhold til den Enhvers Grund paahvilende Grundtaxt, med
Bestemmelse, at deraf skal (efter Aarhuus Stifts Capitelstaxt for det
foregaaende Aar) svares 2800 Tdr. Bhg aarlig til Kæmnerkassen,
hvilken Afgist forhøies med 25—50 pCt. af de Jorder, der afhændes
eller bortleies til udenbyes Folk. Paa de saaledes udskiftede Jorder
ere saavel opførte enkelte Gaarde som en Mængde Huse.
Til Randers eller St. Mortens Sogn hører foruden Kjøbstad-
communen saavel et Landdistrict som en Landcominune: 1) St.
Mortens østre Landdistrict (i Støvring Herred, see dette) kaldes
ogsaa »Dronningborg District«, og bestaaer afHovedgaarden Dronning-
borg og Bjellerup Ladegaard med Parceller. Det har Fattigvcesen
fælles med Kjobstaden og har ingen særlig Reprcesentationz med Hensyn
til Skolevæsen er det henlagt under Gimmiuge-Lem Pastorat. 2) St.
Mortens søndre Landcommnne (i Galten Herred, see dette) kaldes
almindelig Vorup Sogn (da det tidligere har udgjort et selvstændigt
Kirkesogn) og bestaaer af Vorup By, som har sit eget Conimunalvæfen
uafhængig af Kjøbftaden og danner et selvstændigt Sogneforstanderskab.
Af offentlige Bygninger og Justitutioner mærkest
St. Piottens Kirke, Byens eneste Sognekirke, bygget af røde
Muursteen med høit Midtskib og to lavere Sideskibe, en Tilbygning
mod Syd af samme Høide som Hovedskibet, lavere Chor, Alt med
spidsbnedeHvælvinger. Taarn med Spiir, opført 1796; ny Skriftestol,
oprrt ved Chorets nordre Side i Aaret 1850. Kirken, hvis Længde
er 54 Alen, og hvis Midtfkibs Hvælvinger have en Høide af 28 Alen,
er lys og venlig samt derhos af en saadan Størrelse, at den, næft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
