Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karup Sogn. 391
Karup Sogn, Annex iil Frederiks Sogn, omgivet af dette, Tor-
ning Sogn, Hids og Fjeuds Herreder samt Ringkjobing Amt. Kirken,
ved Sognets Nordvestgrcendfe, 3 M. s. v. for Viborg. Arealet,
4680 Tdr. Land, hører til Alhedens store Slette, men er gjennemdraget
af forskjellige Dalstrog. I disse findes 3 forskjellige Aalob (Aarevad-
Aa, Haller-Aa og Vallebcek-Aa), alle med Udlob iKarup-Aa,
der danner Sognets Grændse mod Ringkjobing Amt; over Aaen fører
Karup-Bro paa Landeveien fra Viborg til Hammerum Herred. Ved
disse Aaer, navnlig ved Karup-Aa, findes Engstrcekninger, der i den
nyere Tid ere betydelig forbedrede og udvidede ved Vandledninger. Htk.
ZLZJZ Td. A. og E. og Uz Td. Msk.
J Sognet: Byen Karup med Kirke, Skole, Vandmolle og
Kro ved Landeveienz Vallebcek med Skole, Bøgelund, Stordal
og Mailund ere Benævnelser paa mindre Samlinger af Beboelser.
Jalt i Sognet 15 G. og 15 H.
Judvaanere: 200. Hovederhvervet er Jordbrug J Kamp-Aa er
lidt Fiskeriz her fanges særdeles skjønne Bækørreder (Foreller).
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetz 3die ngds. Amtets 60deLcegd. Kirken tilhører tvende Gaard-
mcend i Sognet.
Karup Kirke er i historisk Henseende meget mærkelig. Den hed i den
katholske Tid St. Marie eller Vor Frue Kirke og var stor og anseelig, udvendig
takket med Blo, indvendig forsynet med store murede Hvælvinger, prhdet med et
høit Taarn og Spiir. Grunden til, at der midt paa Heden kunde reise sig en saadan
Kirkebygning, var den tilfældige Omstændighed, at Stedet var kommet i Rp for
Hellighed. Karup var nemlig i Middelalderen et beromt Valfartsted, hvortil
Pilegrime og Syge strømmede fra alle Kanter, og rige Gaver af forskjellig Art til-
flode derfor Kirken i Mængde; saaledes skjenkede en Adelsmand Jes Quie og hans
Frue Margrete 1486 til samme en solvforgpldt Kalk, som Kong Frederik tll. 1652
ombyttede med den nuværende og indsendte til det af ham oprettede Kunstkammer i
Kjøbenhavn. Oprindelsen til disse Valfarter skal have været et foregivet Mirakel:
en Blind, som ifølge en Drøm toede sig i et Kildevceld der paa Stedet, fik ved
at paakalde Jomfru Marie sit Syn igjen, hvorpaa der først opfortes et Capel og
senere en Kirke til Ære for Undergjorerinden. Men med Overtroen stod og faldt
ogsaa denne Kirkez efter Katholieismens Ophør faldt den efterhaanden sammen,
det ene Sthkke af Taarnet styrtede ned efter det andet, indtilCommerceraad Steen
Jørgensen til Aunsberg henimod Midten af forrige Aarhundrede lod Resten af
Taarnet nedtage tilligemed en stor Deel af Kirken og det Øvrige istandsætte, saa
at den nuværende Karup Kirke kun er en ringe Levning, bestaaende af 3 Hvæl-
vinger, af den gamle beromte »Vor Frue Kirke i Karup,« medens dens fordums
Prvdelser ere adsplittede paa forskjellige Steder. At Karup paa Grund af For-
anførte i gamle Dage har været en anseelig By, er ntvivlsomt, skjøndt de Beret-
ninger, at den har været en Kjobstad, og at her undertiden ere holdte Herredage,
maae ansees for upaalidelige. Derimod er det vist, at Karnp har havt sin egen
Virkeret indtil 16237, da Kong Christian 1V. lagde Karup-Birk under Lysgaard-
Herredsthtng J D. Atl. siges om Karup, at det »er nu en liden, fattig og ussel
Landsby»omringet med bare Hede og Mose istedetfor de deilige Skove, som Egnens
Navne Utr. ovenfor Bogelund, Mailund) vise, at der i forrige Tider har været;
ikke desniindre har dog Stedet endnu sine Yndigheder i de mange Vandstromme,
som forfriske denne tørre Egn.« (Jfr. foruden D. Atl. 1V. S. 482—86, hvor der
handles udforligt om dette Sogn og Kirken, Kirkehist. Saml. ll. S. 28—29, 38 og
Historien om Peder Smid og Atzer Bonde sammesteds S. 326 flg.)
Farup Sogn var tidligere Anner til Torning Sogn, indtil det ved kgl. Reskr.
af lsde August 1787 henlagdes til Alhedens eller Frederiks Sognekald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
