Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skiern, Øster-.Vclling og Helstrup Sogne. 375
have været forenede med ostre og vesire Fløi. Grunden af det ostre Taarn er
tydelig tilsvne og har holdt 8 Alen i Tvermaal. Nærmest omkring Slotspladsen
har været en bred Grav og udenom den igjen en Vold. J Grunden af den nordre
Vold findes Levninger af en Bygning, 9Alen inadrat, formodentlig et Porttaarn
(see Landskabsmaler Kruses Manuscript med Grundtegning og Afbildning af Ruinerne
i Oldnordisk Museums Archiv). Denne Borg var et af de ældste Herresceder der i
Egnen og blev anseet for en stærk Fæstning. Af dens Eiere nævnes Følgende i
D. Atl.: 1347 den yngre Peder Vendelbo, som i Documenter kalder den ,,cast-—um
menm skærnxk«z 1355 Jonas Hwit, ,,a(1rooalus in Slxijrnæ«; 1407 Nicolaus Niberg
af Skernce, Væbner. 1419 eiede Henning Podebufk Borgen, og 1446 hans Enke Fru
Kirstine Jensdatterz 1540 Christoffer Nosenkrands. Sagnet beretter, at Slottet
ved de Keiserliges Jndfald inlland under Trediveaarskrigen blev tappert forsvaret,
men skudt i Brand, og det er ikke senere igjen blevet opbygget. Generalinde Am-
storf, hvis Mand havde faaet Godset af Kong Christian V., brugte i Slutningen
af det l7de Aarhundrede Levningerne til at opfore baadeKarmark og den nuvæ-
rende Skierngaard, hvilke begge i forrige Aarhundrede var i den grevelige scheelske
Families Besiddelse. Det heed dengang, at Grev Scheel kunde kjøre fra Grenaa
til Viborg med sine egne Bonders Befordring, og det forholdt sig virkelig saaledes,
at hans Godser laae i en lang østlig-vestlig Strækning imellem disse tvende
Byer, nemlig GrevskabetScheel, Stamhuset Gammel-Estrup, Hovedgaarden Ulstrup
og Hovedgaarden Skiern med Karmark.
Øster-Velling Sogn omgivet af Annexsognene Helstrup og Grensteen,
Langaa og Vester-Velling Sogne samt Sønderlhng Herred. Kirken, ved
Sognets Vestgrændse, 33x«4 M. ø. for Viborg og 11Zc3 M. v. s. v. for
Randers. Arealet, 1593 Tdr. Land, er noget bakket, med muldede,
tildeels sandige og muldsandblandede Agerjorder. Nordlig i Sognet
nogen Skov, der ikke er Fredfkov. I Sognet findes en mindre Aa,
som falder i den paa Sognets Nordgrcendse løbende Stjern- eller
Nørre-Aa. Htk. 1061-«9 Td. A. og E. og 13-; Td. Msk.
J Sognet: Byen Øster-Velling med Kirke og Skole; Gd.
Velling Vandmolle. Ialt i Sognet 22 G. og 16H» hvoraf 6 G.
og 4 H. udenfor Byen.
Judvaanere: 252, hvis Hovederhverv er Jordbrug.
Sognet hører til Sønderlhng og MiddelsomHerreders Jurisdiction
(Viborg), Viborg Amtstuedistrict og Randers Lægedistrictz 4de ngds.
Amtets 89de Lægd. Sognet danner i Forening med Annexsognene een
Commune. Kirken tilhører Sognebeboerne. Præstekaldets Regulerings-
sum er 1366 Rd. Præstegaardens Areal er 77 Tdr. Land, af c.
972 Td. Htk.
Velling (,,chling«) Molle nævnes allerede i Valdemar ll.’s Jordebog, hvor
den er anslaaet til 3 Mark Guld.
Helstrup Sogn, Annex til Øster-Velling Sogn, omgivet af dette
og Grensteen Sogn samt Sønderlhng Herred. Kirken, sydlig iSognet,
4 M. ø. for Viborg og 1!,.-4 M. v. s.·v. for Randers. Arealet,
1421 Tdr. Land, er sydlig noget bakket, med sandige og sandmuldede
Agerjorderz Eng- og Kjærstrcekninger langs Skjern- eller større-Aa
paa Sognets Nordgraendse. Htk. 1021Z4 Td. A. og E.
« Sognet bestaaer af Byen Helstrup med Kirke og Skole, og har
talt 13 G. og 12 H» alle i Byen. "
Indvaanere: 190. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører til de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
YZSHEU 4de ngds. Amtets 87de Lægd. Kirken tilhører Sognets
e oere. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
