Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hersom og Kleitrnp Sogne. 343
gaard og Stubbegaard; Holriis Kro. Jalt i Sognet 22 G. og
20 H., hvoraf 12 G. og 9 H. udenfor Byerne.
Judvaanere: 250. .Jordbrug er Hoved-erhvervet «
Sognet hører til Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction (Hobro),
Viborg Amtstuedistrict og Hobro Lægedistrict3 5te» ngds. Amtets
126de Lægd. Sognet danner i Forening med Annexsognene een Com-
niune. Kirken eies af Sognebeboerne. Præstekaldets Reguleringssum
er 711 Rd. Præstegaardens Areal er 76 Tdr. Land Ager, 19 »T«dr.
Land Eng: Mose og Kjær, samt en stor DeelHede, athk. c. 71»9 Td.
Et Legat fra Hersomgaards forrige Eiere, med Prioritet i Bjerregrav
Kirke er tillagt dette Pastorat samt Roum Sogn.
Hersom Kirke, som skal være meget gammel, er temmelig lille, uden Taarn,
bygget af Kampesteen, med Bræddeloft« J Choret er et Epitaphium over Oberst-
lieutenant Peder Rosenorn til Hersomgaard, hugget af Wiedeweldt i Hautrelief.
Hovedgaarden Herfomgaards ældre Tilstand og Eiere er ubekjendt. Borg-
gaardeu afbrattidte 1727 af Vaadeild, og Ladegaarden 1730 af Lynild, men blev
igjen vpbygget af Christoffer Rosenvrn og hans Søn, ovennævnte Obersilieutenant
Peder Rosenorn, som eiede denne Gaard, da D. Atl. udkom. Ved Slutningen af
forrige Aarhundrede eiedes den af Kamtuerherre Nosenorn-Teilmann; men gik der-
efter ud af denne Families Besiddelse. Godset bortfolgtes, og Hovedgaarden
udparcelleredes og af dens Jorder oprettedes 6 Gaarde og 2 Huse. Den ældre
Hovedbygning, der laae noget fra den nuværendeHovedparcel, blev nedreven sam-
tidig med Gaardens Udstykning. »
Holriis er en ældre Hovedgaard, der har tilhort Familien Harboez i forrige
Aarhundrede eiedes den længe tilligemed Herfomgaard af Familien Rosen-Arm
Kleitrup Sogn, Annex til Hersom Sogn, omgivet af dette, Roum
og Hvilsom Sogne samt Nørlyng Herred og Randers Ami. Kirken,
ved Sognets Østgrcendse, 23«s«’4 M. n. n. o. for Viborg og 11,s«9 M. v. s. v.
for Hobro. Arealet, 5057 Tdr. Land, er bakket, med fandede Jorder.
Sognet har Andeel saavel i den tillige til Herfom Sogn hørende
Hærup-Sø, som i Kleitrup-Sø, hvorafReften hører til Randers
Amt. Hersom-Aa løber ved Sognets østlige og sydlige Grændse og
løber derefter i sydvestlig Retning under Navn af Skals-Aa ud i
Liimfjorden. Htk. 1431,-4 Td. A. og E. og 74 Td. Mfk.
J Sognet: Byerne Kleitrup med Kirke, Skole og Vandmolle,
Heiring med Skole, Hærup, Skaarupgaarde og Friftrup;
Gdne Dremstrupgaard, Flemgaard, Kirstinelund. Jalti
Sognet 34 G. og 25 H., hvoraf 10 G. og 19 H. udenfor Byerne.
Indvaanere: 332. Beboerne, hvis Hovederhverv er Jordbrng,
drive ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører til de samme Adminiftrativ-Jnddelinger som Hoved-
sVogBey 5te ngds. Amtets 127de Lægd. Kirken tilhører Sognets
e oere.
Kleitrup Kirke ligger tæt ved Byen paa en Bakkez den er rummelig, med
Taarn, bygget af Kampesieen, med Bræddeloft.
» ePaa »en Odde, der løber ud i den sydvesilige Side af Kleitrup-Sø tæt ved
Kirken, findes en af Danmarks betydeligste Borgpladse. Denne, der er afteguet
og beskrevet i Landskabsmaler Kruses Manuscript i oldnordisk Museums Archiv,
bestaaer af to meget fremtrædende Forhoininger, hvoraf deu ene, nærmest Seen-
gaaer brat ned mod denne; desuden sees Spor af’ Volde og Grave samt af
trende mindre, ophøiede Vyggepladse. J Suhms Danmarks Historie V. S. 237
betettes efter Parsbergs skrevne Anmærkninger til Vedels danske Sax0- At det
var her, at Kong Nielfes Søn Jnge opholdt sig med sin Tugtemester Aar 1121,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
