Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Testrup S ogn. 339
J Sognet: Byerne Fjelso med Kirke (Taarn) og Skole (beliggende
rundt omkring en lille Indfø) , Klotrup og Ettrup. Ialt i Sognet
37 G. og 29 H» hvoraf 15 G. og 14 H. udenfor Byerne
Jndvaanere: 323, hvis Hovederhverv er Jordbrug
Sognet horer til de samme Administrativ-Jnddelinger sont Hoved-
sognet; 5te ngds. Amtets 135te Lægd. Kirken eies af Sogne-
beboerne.
Testrup Sogn, Annex til Gislum Soin i Aalborg Ami, omgivet
af dette Sogn, Simefted og Østerbolle Sogne. Kirken, midt iSognet,
41»4 M. n. n. o. for Viborg og 2774 M. n. v. for Hobio Arealet,
2098 Tor. Land, er bakket, med sandige Agerjorder. Htk. 47118 Tv.
A. og E.
I Sognet: Byen Testrnp med Kirke; Gdne Besterriis, af
Htk c. 14E’«8 Td., Kastrup og Testrupgaard. Jalt iSognet
8 G og 18 H., hvoraf 4 G. og 10 H. udenfor Byen.
Jiidvaanere: 153. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører til Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction (Hobro),
Biborg Amtstiiedistriet og Hobro Lægedistrict; 5te ngds. Anitets
137te Lægd. Soguet danner en egen Commime. Kirken tilhører nogle
af Sognets Beboere med Flere.
Testrup Kirke ligger ved Testrupgaard, hvortil den i den katholske Tid hvrtez
den skal være bygget 1431 og var indviet til St. Catharine eller Karen. Denne
Kirke havde forduin et stort Taarn med 3 Klokker, hvoraf den største af Kong
Frederik ll. blev skjenket Viborg Donikirke 1567, da denne Kirkes Klokker vare
smeltede ved Jldebranden samme Aar.
Testrupgaard antages i D. Atl. i gamle Dage at have været en adelig
Sædegaard, eftersom der 1399 nævnes en Adelsmand Jakob Hemmingsen til
,,Teztorp.« Noget senere sees Gaarden at være kommen under Viborg Bispestol,
og 1432 skal Viskop Herman have indrettet den til et Hospital, hvoraf Rudera
endnu vare tilsvne ved den vestlige Ende af Kirken, da D. Atl. udkomz men at
der med dette Hospital har været forbundet et Klosier, som nogle senere Forfattere
berette, anseer saavel D. Atl. som ogsaa Daugaard for tvivlsomt. Ved Reforma-
tionen tilfaldt denne Gaard tilligemed det øvrige Bispegods Kronen, hvorefter Kong
Christian lil. 1545 skjænkede Testrup Gaard og Gods til Viborg Stifts Hospital,
der beholdt Gaarden indtil Aaret 1699, da den formedelst mangelfiild Godsbesthrelse
blev afhændet. Fra denTid af har Testrupgaard havt private Eiere og da D. Atl.
ndkom 1768,»var den endnu enHovedgaard, der tilhorte Etatsraad Hans Christoffer
Rosenkrone til Noragergaard, men er senere bleven en almindelig Bondegaard·
Efter Testrupgaard har Familien Testrup taget Navn. .
Ogsaa Kastrup og Vesterriis skulle fordinn have været adelige Gaarde;
som Ciere af den første nævner D. Atl. Familierne Skadeland og Pors, og 1462
nævnes en Vorbner Nis Jensen i Vesterriis.
J Testrup Sogn shdvest for Kirken ude iHeden sindes efter Olufsens Collectanea
en Dal, soiii kaldes Markedsdal, hvor fordiim holdtes et betydeligt Marked, hvilket
Kong Frederik ll. asskaffede, som det hedder i Kongens aabne Brev: »af theu
Aarsag, at ved foi«·11æviite Testrup-Marked bedrifves mange store og grove Laster
Vg Guds Fortornelse med Mandslet og Tiuffveri og udi andre Maade, saa gjen-
tages Kongens forrige Bud, at dette Testrup-Marked skulde herefter holdes i Host-
broe, som forhen befalet.«
Lidt sonden for Vesterriis er en ophøiet Strækning i Heden, hvor der ligger
rn Pegravelseshoi as sædvanlig rund Form, Riishoi kaldet, «med tvende flade lavere
Hvis, tæt ost og vest for samme. »Det eneste Exempel jeg har seet paa en
iaadan Figur af Begravelseshoie« bemærkes i Olufsens Colleetane«a.
- Simested ·Sogn omgivet as Annexfognene Hvam og Hvilsoni,
Testrup og Østerbolle Sogne samt Aalborg Ami. Kirken, midt
22sss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
