Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skive. 293
nedenfor Bakken har sit Løb fra Vest gjennem Engene i en lang og dyb
Dal henimod Fjorden.
Raadhnset, .en smuk toetages grundmuret Bygning, opført i
iicestforrige Deeennium paa Torvet. Et ældre Raaehnns har ligget
omtrent paa samme Sted, men afbrændte allerede 1715, og siden den
Tid benyttedes forskjellige leiede Loealer, indtil den nnvcerende Bygning
opførtes ved forenede Bidrag fra Kjøbstad-Connnunen og Sallinglands
Jurisdietion.
Borgerfkolen, nyopbygget i Aaret 1852 og hensigtsmcessig ind-
rettet, samt med gode Beboelsesleiligheder for Lærerne. Præste-
gaard en (opfort af en Privatmand for c. 40 Aar siden og kort efter
kjøbt til Embedsbolig for «Sognepræsten).
Indvaanernes Antal ved sidste Folketcelling i 1855 var: 1424
lnemlig 720 af Mdkj og 704 af Kvkj.); i 1850: 1256; i1845:
1151; i 1801: 520z i 17(59: 441.
Byen har med Hensyn til Handelen et meget godt Opland,
bestaaende as hele Sallingland, den nordvestlige Deel af Fjends Herred
samt den nordostlige Deel af Ginding Herred i Ringkjobing Amt.
Oniscetningssorholdene have derfor ogsaa i de sidste 10—20 Aar taget
et betydeligt Opsving. En væsentlig Hindring for Skibsfarten er dog
Mangelen af en Havn, da Aaen kun kan befares-afBaade, og den egent-
lige Losse- og Ladeplads er i henimod 74 Miils Afstand fra Byen paa ·
Stranden ved Hovedgaarden Krabbesholm, til hvis Eier erlægges en
aarlig Afgift. J Danske Atlas ·lV. (1768) omtales vel, at »Aaen paa
den Tid blev opinuddret, indplanket og gjort seilbar, saa at Skibene
kan gaae lige op til Byen, lade og losfe ved Broen, og finde i Aaen
en beqvem og sikker Havn«; men hidtil have dog de forskjellige derom
drevne Forhandlinger ikke tilveiebragt noget Havneanlæg.
Af de vigtigste Varer var Jndforselen i 1857: 1177 Tdr. Salt
(i 1856: 1122 Tdr.y), 200,808 Pd. raffineret og uraffineret Sukker
(i 1856t 81,795 Pd.), 37,938 Pd. Sirup, 50,123 Pd. Kasse, 2288 Pd.
Thee, 52,098 Pd Tobak, 1223 Clst. og 61,672 bed. Trælast (i 1856:
1160 Clst. og 55,850 Cbsd.), 21,756 Pd. Riis, 8834 Pd. Bomulds-
mannfaeturvarer, 6058 Pd. Uldmanufactnrvarer, 41,854 Pd.Bo1nnlds-
garn, 13,097 Tdr. Steenkul (i1856: 11,046 Tdr.), 254,152 Pd.
Stangjern.
Den samlede Udforsel af Kornvarer udgjorde i Aarene 1855,
1856 og 1857 resp. 46,298 Tdr. uformalet Korn og 68,900 Pd. Gryn,
25,·442 Tdr. Korn og 38,400 Pd. Gryn og 31,028 Tdr. Korn og
70,280 Pd. Gryn.
Antallet af de ved Toldstedet hjemmehorende Skibe var i
1854: 6 med 12379 Clst., i 1855: 7 med 1441X2 Clst., i1856:
8 med 180 Clst. og i 1857: 12 med 257 Clst.
Skibsfarten var i 1857: i indenlandsk Fart indgaaet 4—1.
Fartoier af 6411,-c·, Clst. Drcegtighed med 39279 Læsters Bestuvning,
udgaaet 35··Fartøier af 6031Z2 Læsters Drcegtighed med 5031X2 Læsters
Bestuvning; i udenlandsk Fart indgaaet 181 Fartoier af 2482374
Mesters Drasgtighed med 21073,-4 Læsters Bestuvning, udgaaet 154 Far-
tøier af 189172 Læsters Drsaegtighed med 708 Læsters Bestuvning.
—ng - . Ig-
; -—.—.—- —»x————— —-—-—;-·
s s
"i
»l
jf
fik
is-
—- —g-·-—-——.. ——-—. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
