Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Viborg,
Kjøbstad i Nørlyng Herred, ligger c. 11–4 Miil syd for en fra Liim-
fjorden dybtindgaaende Vig, omtrent i Midten af Nørre-Jylland, under
560 27« 30« n. B. og 30 9« 52« v. L. fra Kjøbenhavns Meridian,
33-«4 M. fra Skive, 43Z4 M. fra Hobro, 51J4 M. fra Randers, 13 M.
fra Grenaa, resp. over Ans eller Randers 8«7–4 eller 10 M. fra Aar-
huus, 161-9 M. fra Kolding og Fredericia, 21 M. fra Ribe, 13 M.
fra Ringkjøbing, 11 M. fra Lemvig, 61,-2·M. fra Holstebro, resp. over
Binderup eller Hobro 10 eller 111Z4 M. fra Aalborg, 1279 M. fra
Thisted, 161,-2 M. fra Hjørring, 20 M. fra Frederikshavn og 25 M.
fra Skagen.
Viborg, der er beliggende paa den høie Landryg, som gaaer sra
Syd til Nord gjennem Jylland op imod Liitnfjorden, er tildeels bygget
paa en Balle, der skraaner ned mod Øst og Syd, hvorfor flere af
Byens Gader ere temmelig steile, og enkelte i den sydostlige Deel ere
næsten Huulveie. Byen begrændses paa den østlige Side af en c. 7000
Alen lang og c. 1200 Alen bred Indfø, Biborg-Sø, der har Tilløb
nordfra og Afløb mod Sydost til Nørre- eller Skjern-Aa. Søen, paa
hvis østlige Side Hovedgaarden Asmildkloster ligger paa Skraaningen
af Bakkerne, er iøvrigt deelt ito mindre (Nørre- og Sønder-Sø), efterat
en smal Dæmning og en Træbro i 1812 opførtes af Asmildklosters
Eier, og navnlig efterat Veivæsenet i Aarene 1854—55 har anlagt en
bredere Dæmning, noget Syd for den forrige, med en Steenbro, hvor-
over Hovedlandeveien nu gaaer fra Randers gjennem Viborg til
Holstebro.
Byen indtager detbetydeligeFladeindhold af 1,850,000 O Alen
(eller c. 132 Tdr. Land), og er saaledes næst Kjøbenhavn og Fredericia
den omfangsrigeste By iLandetz men indenfor dens Omkreds, der
angives til 6700 Alen, ligge flere ubebyggede Pladser, bestaaende deels
af betydelige Haver-, deels af Markjorder; dens største Udstrækning fra ’
Nord til Syd iNordost til Nordvest) skal være 1960 Alen og fra Øst
til Vest 1320 Alen i lige Liniemellem Yderpunkterne. Efter Magistratens
Opgivende i 1824 til Generaltoldkamret har Byen et Antal af36 Gader,
Stræder og Gyder, hvis Navne anføres i Ursins Beskriv. S. 7
(1849),» men flere af disse ere tildeels ubebyggede og nærmest at betragte
som Veie; og efter Byfogdens Opgivende i 1857 har Byen knn et Antal
af 21 egentlige Gader, (i Danske Atlas, 4de Tome, 1768, nævnes
kun»»6 reelle Gader« samt en Deel smaa Stræder og Gyder, tilsammen
131Tallet). J Byen findes desuden 3 Torve, samt 2 offentlige
H·aveanlceg, nemlig Tausens Minde (paa den forrige Graabrodre
Kirkes Plads, beplantet i 1835) og den saakaldte Stænderplads
(udenfor Domhnset, planeret 1834 og beplantet 1845).
Ved fden sidste Omassureringi 1857 fandtes et Antal af 434
Grundeiendomme indenfor Byens Omkreds famt 68 Gaarde og
Huse Udenfor Byen paa dens Grund, tilsammen assurerede for
1·-576,610 Rd. (i 1847: 405 Bygninger iByen og 47 Gaarde og
Huse paa udenbyes Grund, assurerede resp. for 895,520 Rd. og
63,170 Rd.; i 1767: c. 310 Bygninger, assurerede for 280,570 Rd.)
—..,.— ;»—:-.—xc ch » »,-...-..,.- c. ch .: . . -. x— - - — -
..— -— — Af;-:- cg - - —,-—- — » HHJYC—4»« kikk »1·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
