Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blenstrup Sogne. 223
Bibliothek bekjendte Jørgen Seefeld hører efter D. Atl. blandt de mærkelige Mænd,
der ere begravede i Blenstrup Kirke.
Hovedgaarden Lindenb org, Hovedsædet i Grevskabet Lindenborg, havde
forhen NavneneNæsholm, Næs og Daasholm efter hverandre. De nuvaerende
Hovedbygninger udgjøre 3 Huse, af hvilke den mellemste østlige Fløi, en eenetages
grundmuret Bygning med takkede Gavle, er den ældste, opfort i det 15de Aar-
hundrede, da Gaarden hørte under Viborg-Bispestol; den nordre Fløi, en smuk
lille Bygning fra dette Aarhundrede, er nu Forvalterboligz men den egentlige
Hovedbhgning er den søndre Fløi, bestaaende af et toetages grundmuret Huus
med hvælvede Kjeldere og 3 Taarne, to paa den udvendige og eet paa den ind-
vendige Side, bygget 1583 af Corsitz Viffert. Næsholm tilhorte i sidste Halvdeel
af det l4de Aarhundrede den for længe siden uddode adelige Familie Kirt:
Niels Kirt og hans Søn Jakob eller Jep Kirt, hvilken Sidste efter den Tids
Andagt l-t04 skjenkede sin Hovedgaard Næs, som den da kaldtes, med tilliggende
Gods til Viborg Bispestol for Sjælemesser for sig og sin Familie; dog har
han rimeligviis forbeholdt si Gaardens Besiddelse for sin Livstid, thi 1408 og
1411 skrev han sig endnu til æs. Det var i det Tidsrum, da Næs tilhørte de
viborgske Bistopper, at den tilligemed de fleste andre Herregaarde i denne Deel af
Jylland blev brændt i Grevens Feide af Skipper Element og hans Anhang l534.
Da den to Aar efter ved Reformationens Indførelse tilfaldt Kronen, blev den først
bortforlehnet og senere pantsat til Jver Friis, en Broder til den sidste katholske
Bistop i Viborg Jørgen Friis, og derpaa til Holger Tsnnesen Viffert, til hvem
den 1561 ved et Mageskifte overlodes af Kong Frederik ll. for endeel Strogods i
Sjælland og Skaane, og da denne Adelsmand allerede døde l5l·34, arvede hans
Broder Corfitz Viffert baade Næs og Broderens Forlovede Anna Gyldenstjerne.
Det var denne Eier, der først gjorde Næs til en anseelig Hovedgaard, idet han ved
Kjøb og Mageskifter samlede betydelithods i dens Omegn, ligesom det ogsaa var
ham, der, som ovenfor bemærket, opførte den endnu staaende smukke Hovedbygning
Efter Corfitz Viffert sss 1593) og Anna Gyldenstjerne (s- 159L·-) arvede Datteren
Christentse ViffertNæsz hun var først gift med HenrikBille til Mogenstrup, derpaa
med den bekjendte Rigsraad, Nidder og Statholder i Kjøbenhavn Breide Rantzau
til Rantzausholm (·i Fyen), en Søn af den lærde holsteenske Adelsmand Henrik
Rantzau og Sønnesøn af den beromte Feltherre Johan Rantzauz deres eneste Søn
var Frants Rantzau, den næste Eier afNæs, som blev forlovet med Christian lV.’s
ældste Datter af hans Ægteskab med Kirstine Munk, Anna Catharine, og ophøiet
til Rigshofmester, men i en ung Alder kom afDage ved iMorket at falde»i Rosen-
borg-Slotsgrav 1632. De følgende Eiere af Næs ere ikke mindre mærkeligez efter
Rigshofmesterens Død blev nemlig Gaarden solgt til RigsmarskenJorgen Urne til
Alslev, som i sin Ungdom havde indlagt sig krigersk Berømmelse i Udlandet og
senere blev jevnlig brugt af Christian l’s’. i Gesandtskaber og andre vigtige For-
handlingerz og da han var død paa Næs 1642, kom den ligeledes ved Salg til
den af sit udmærkede Bibliothek bekjendte Rigsraad Jorgen Chrisiosfersen Seefeld
til Refsnæs, Landsdommer i Sjælland og Befalingsmand paa Ningstedkloster
(jfr. l. S. 373). Jorgen Seefelds Formue blev ligesaa medtaget i den ulykkelige
Krig med den svenske Konge Carl Gustav som hans Iibliotheh eg efter hans
Død —— han døde ugift i Kjøbenhavn 728de Febr. 1662 — solgte hans Creditorer
Næs til Claus Olufsen Daa til Borreby, som gav Gaarden det nye Navn Dans-
holm efter sig, og som er bleven meest bekjendt af sit ulykkelige Ægteskab med
Sophie Antalie Lindenov, Christian 1V.’s Datterdatter. Det endte med, at
denne fornemme Dame, der er ligesaa berygtet for sit usædelige Levnet som for sin
umættelige Havesyge, lod sin Mand rydde af Veien, vel ligemeget for at komme i
Besiddelse af hans store Formue og af ubunden Frihed. Efter Traditionen, der har
vedligeholdt sig paa Egnen, skete Mordet ved »rode Led« (Jndkjorselen tilLinden-
borg Hovmark paa Veien fra Blenstrup), og det skete da Clans Daa med sin Frue
kjørte fra Kirkez Gjerningsmanden opdagedes aldrig, men Fruen tilstod i sin Døds-·
stund sin Deelagtighed i Mordet. Efterat hun paa denne Maade var kommen i
Besiddelse af Daasholm, forøgede hun Godset betydeligt ved Kjøb, og fik det the
JaUUax llidl af Kong Christian V. ophøiet til et Baroni under Navnet Lindetr-
borg, imod det Løfte at indsaette Kongens ældste nægte Søn Grev Christian Gyldenk
love til Arving af Baroniet, hvorpaa Kongen viste hende store Begunstigelfext
hendes Bestræbelser for at udvide samme. Friherrinden døde 1688 under frygtelige
Lidelser og Samvitighedsnag iAalborg, hvorhen hun var bleven bragt for at faae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
