- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
218

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





218 Solbjerg Sogn-

Korrup og Øster-Korrup; Hovedgaarden Gammel-Vifferts-
holm, 62 Tdr. Htk. A. og E., 30 Tdr. Htk. Fæstegods, 360 Tdr.
Land Ager, 60 Tdr. Eng, 700 Tdr. Skov, 90 Tdr. Mose og Kjær,
90 Tdr. Hede, med den underliggende Avlsgaard Porsgaard, af
5 Tdr. Htk., 1678 Tdr. Land Ager, 100 Tdr. Land Eng, 60 Tdr.
Mose. og Kjær, 100 Tdr· Hede, og et Teglværk; Parcelgaarden Ny-
Viffertsholm, 181-"«9 Td. Htk. A. og E., 40 Tdr. Hth Fæstegods,
242 Tdr. Land Ager, 138 Tdr. Eng, 135 Tdr. Skov, 212 Tdr. Mose
og Kjær og 144 Tdr. Hedezs Graverhusene (»3 G. og 18 H.),
Hedehusene (1 G. og 7 H.), Korrup Skovhuse med Teglværk
(14H.), Sønderholtgaarde (2 G.),Korrupgaarde (2 G.). Jalt
i Sognet 36 G. og 86 H., hvoraf 12 G. og 59 H. udenfor Byerne.

S"ndvaanere: 739. Jordbrug er det overveiende Erhverv.

Sognet hører under de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetz 3die ngds. Amtets 54de Lægd. «

b J Solbjerg Kirke ere flere af Gammel-Viffertsholms Eiere med deres Familier
ecravede.

3 Hovedgaarden Gammel-Viffertsholm blev oprettet 1570 af Arel Vissert
— efter D. Atl. af 4 Bondergaarde — og sik Navn efter hans Familie. J et
Kjær, tilhørende to under Navnet Korrnpgaarde betegnede Fæstegaarde til Gl. Vif-
fertsholm, har der i gammel Tid staaet en Borg, som fra Localiteterne at slutte
har været ganske omgivet af Vand, og hvoraf Voldstedet med Rudera af Mum-
og Tagsteen samt forkulletTræ endnu er fuldkommen kjendeligt. Efter Traditionen
skalBorgen være nedskudt »i Fiendetid« (maaskee med de mange andre Herregaarde
i denne Deel af Jylland i Grevens Feide), og der er Sandsynlighed for, at
Visfertsholm er kommen istedetfor den odelagte Borg. Efter Axel Visserts Død
1580 arvede hans Datter Margrete VisfertGaardenz hun blev gift først med Envold
Seefeld, senere med Jørgen Urne, hvorved Viffertsholm kom til disse Familier, og
fra dem til Ove Juel til Villestrup. Dennes Arvinger solgte 1687 Gaarden, som
da var ansat for 67 Tdr. Hartkorn, med dens meget betydelige Skove samt 274 Tdr.
Hartkorn Bondergods til Laurids Kierulf for l(),000 Rd., hvilket er et mærkeligt
Beviis for, at Nutidens Eiendomspriser ere næsten 30 Gange høiere, end Eiendoms-
priserne vare paa hiin Tid; thi — efter en foreliggende Beretning der fra Stedet
— vilde disse Eiendomme, endog uden at tarere dem til de sidste Aaringers høie
Priser, for Tiden have havt en Værdi af 450—500,00() Rd. Efter Kjernlf eiede
hans Enke Viffertsholmz og efter hendes Død lode Arvingerne 1741 Gaard og
Gods ved Anction bortsaelge til Christen Sorensen for 23,000 Nd· Eiendommens
Værdi var altsaa da allerede stegen til over det Dobbelte; og det skal endda have
været Spotpriis, hvortil Gaarden solgtes. Aarsagen dertil siges i nysanforte
Veretning at have været følgende. Christen Sorensen var Herredsfoged i Minds-
GislumHerrederz men uagtet denne sin Stilling klædte han sig som Bonde, ligesom
han ogsaa talte Bondedialect. Da han nu tillige kom kiorende til Viffertsholm
med en meget simpel Befordring, saa antog man ham ikke for andet end simpel
Bonde og tænkte mindst, at han kunde kjøbe Gaarden. Han ændsedes endog saa
lidt, at man iiccgtede ham at faae sine Heste inistaldede Dette tog han sig imid-
lertid ikke videre nær; men efter at have ombhttet sine Træsko med et Par gamle
Støvler, som stode i hans Vogn, begav han sig op til Borggaarden, hvor Ane-
tionen skulde holdes. Ved hans Judtrcedelse i Auetionsværelset studsede alle Til-
stedeværende, der bestode af Adelsmænd og andre Stormænd, og disse tilkastede
den hovmodige Bonde, som de ansaae ham for, forbittrede Blikke, da han efter
Opraabet gjorde Bud. Da Alle fandt det under deres Værdighed at byde med
ham, opfordrede Auetionsreqvirenterne Auctionarius til at give ham Tilstag, for,

som de haabede, naar han ikke kunde stille Caution, at faae Leilighed til at bort-«

vise ham. Auctiongrius lod Hammerslaget faldez Christen Sorensen blev strax
adspurgt, om han havde Caution, og da han gav et benægtende Svar, blev han
med Haanlatter bortviist, og man fordrede Eiendommen paany opraabtz men her-
imod nedlagde han bestemt Protest, og idet han i sin Bondedialeet yttrede: ,,A troer
nok, Cantion er unodvendig, naar a har Skillingen at betale med,« raabte han ud



l

———. !-

-s-..—zs-»-k;-ks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free