Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vester-Assels Sogn. 165
Peterslnnd, Nylund, Cathrinelund. lAlle Dele af den gamle is,
Kongsgaard Lund.) 2 Færgesteder, ved Hesterodde med Over- ;3
fart til Jegindø og ved Sillerslevore med Overfart til Nymolle i
Sanjng Jakt i Sognet 34 G. og omtrent 100 H., hvoraf 20 G. og
68 H. udenfor Ryerne , ;
Judvaanere: 710. Foruden af Agerdyrkning have Beboerne, især ; »»kz,
Huusmcend og Indsiddere, væsentligt Erhverv af Fiskeri. Flynderfiskeriet ! "
er ikke ubetydeligt, og om Vinteren ftanges mange Aal baade paa ern
og paa Baade Sognet har Overflødighed af Tørv.
Sognet hører under Morso Herreders Jnrisdiction og Lægedistrict f-
(Nykjøbing), Thifted Amtstuedistriet3 4de ngds. Amtets 91de Lægd. fj J-
Sognet danner i Forening med Annexet VestersAssels een Commune. l-
Kirken tilhører Sognebeboerne. Præstekaldets Neguleringssum er ftl
1134 Rd., hvortil kommer en rentebeerende Capital paa 4125 Rd.,
indkommen for bortsolgtMensalgods. Præstegaardens Areal er 60 Tdr. »»» ·-
Land, hvoraf c. 20 Tdr. Land Hede og Mose; Htk. 7 Tdr. Ved ci-
Prcestegaarden findes en smuk Have med Plantage, 3 Tdr. Land, anlagt I I
i opfyldte Leergrave og Usøre af den nuværende Beneficiarius. l .
Ofter-Llssels Kirke er bygget af hugne Kamvesteen og har et høit, fiirkantet og
smukt Taarn med to spidse Gavle, Kirkens indoendige Længde er 4172 Alen og i ( «·
Breden ll Alen. J Taarnet er Hvælving, men i den øvrige Kirke Loft i
Lund var i Middelalderen et kongeligt Slot og Gods, havde som saadant sit
egetVirk og var i flere Aarhundreder bortsorlehnet til forskjellige Adelsmænd, indtil
Gaarden efter Sonverainitetens Indførelse blev af Kong Frederik tll. overdraget
til Hollænderen Jrgens, som atter solgte den til Conferentsraad Klingenberg til
Hoiriis. Hans Søn Etatsraad F. C. Klingenberg arvede Gaarden, som ««ester
hans Død, 17.)2, tilsaldt hans Enke Anna Catharina von Biilow Han giftede
sig anden Gang med Oberst P. G. v. Saniiz« Fra Samiz synes Gaarden at
være kommen til Ascanius, der nævnes blandt de Godseiere, der i forrige Aar-
hundredes sidste Halvdeel afskaffede Hoveriet og itidforte sriere Princiner i Gods-
adminisirationenO Dennes Enke, der iStatsfortegnelsen for 1796 endnu anføres
som Eierinde as det complette Gods Lund solgte dette i det næVnte Aar for
5s«s,000 Rd.D. C. Til Hovedgaarden hørte dengang sriHovedgindstiirt 52542 Td.
Htk» Bondekgods 420 Tve. Htk., Øster- og Vester-Aslels Sognes Konge- og
Kirketiender og Jegindo Sogns Kirketiende. J 1798 solgtes den atter efter at
c. 300 Tdr. Htk. Bondergods og Vester-Assels Sogns Kongetiende var bortsolgt
for 60,000 Nd. D. C. Den nye Kjøber udstykkede Gaarden i 4 Parceller og bort-
solgte Retten af Bondergodset.
c .—;.».».. -.,- » .—. «-
.- -c-——-
»————sk«·«
Vester-Assels Sogn, Annex til Øster-Assels, omgivet af dette S.
og Blidftrnp S. samt Tissing Vig og den egentlige Liimfjord. Kirken,
i Sognets Midte, 21–4 M. s. v. for Nykjobing Arealet, 1576 Tdr—
Land, er lavtliggende, udsat for Oversvommelfe, har lerede, tunge
« . -—-,, »
M- -,
UU
") Det er i Modsætning til den bedre Behandling, der fra dette Tidspunct af Godsbesidderne blev
Bonderne tildeel og for hvilken H. E. Bernstorff foregik med et lysende Exempel, at her elteres
et Brudstykke af en gammel Vise fra Mors, der beskriver en morslandsk Adelsmands Forhold
til sine Bonder i det 17de Aarhundrede-
«Han pleier at gjenne sine Bonder til Vaas.
Han slider dem udi Arbeid og Træl,
Saa kjedes de ved deres fattige Sjæl.
Han flider dem udi Torne-Kjep, :
Saa er der paa dennem ei hele Leep· li
Thi faaer de Skam baade ude og ind,
Der holder med hannem et Aar til End.«
« » » ...·«.«....·-».-. «- -,»JJ - -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
