Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agger og Hurup Sogne. 139
5 nuværende: Bollmn, Nabe og Toftz Bollum, der laae lidt nord for Agger-Canal,
var den første, som blev ·et Bytte for Havets Gridsthed, eller hvis Beboere maatte
cuden at man egentlig kan angive til hvilken Tid) fortrække for ikke at falde i dets
glubende Svælg; efter den fulgte den omtrent 1-; Miil syd for Øster-Agger beliggende
By Nabe, der stod indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundredez Toft By,
der laae syd for Canalen og nærmest denne, flyttedes først efter Gjennembrnddet
i 1825 og dens Beboere nedsatte sig paa Thyholm.
Haraldseixd kaldtes i Oldtiden Landtungen mellem Liimfjorden og Vester-
havet. Det var her at Harald Haarderaade, da han indesluttedes i Liimfjorden af
Svend Estridsen, fandt en Udvei ved at trække sine Skibe over Landstrimmelem Af
Saros llte Bog sees, at der paa Knud den Helliges Tid maa have været et
Gjennembrud, og at det var denne Konges Hensigt at føre sin Flaade derigjennem
til England. Flere Gange er den senere gjennembrudt, men atter igjen efter ikke
lang Tids Forløb lukket af Flyvesandet. (Om Gjennembrndet 1621 see Danske
Magazin lV. S. 329—332.) J nærværende Aarhundredes første Fjerdedeel,
ligesom og i de nærmeste Deeennier af det foregaaende Aarhundrede, var der
endnu langs med Vestsiden, parallel med Havet, en smal og lav Klitrække, som
bestyttede de bagved liggende Enge og Byer. Denne Klitrække bortskylledes
for en stor Deel, og Havet brod sig en Aabning til Liimfjorden i Stormfloden den
3die Febr. 182s"). Denne Aabning udvidede sig sueeessive saavel i Vrede som i
Dybde og er den nuværende Aggercanal. J Aaret 1834 passeredes den af det
første Skib, senere er dens Afbenyttelse stedse tiltaget, endogsaa af Dampskibe,
og i afvigte Aar, 1856, ere 826 Fartoier gaaet ud og 857 komne ind gjennem
Canalen. Dens Brede har meget varieret, i 1849 12100 Alen og nu igjen kun
omtrent 1000 Alen. Ogsaa Dybden afCanalen varierer ikke lidet (fra 5 til 8Fod)z
i Tillæget til Danske Lods angives den for Juli 1855 at være ved Hoivandstid
paa Havrevlerne 8 Fod, paa Mellemgrnnden 7974 Fod og paa Fjordgrnnden 772 Fod.
En senere Stormflod i Januar 1839, der tillige gjennembrod en mindre, senere
igjen lukket Canal, raserede næsten Alt, hvad den forrige Flod havde levnet af
Klitrækken, og Landtungen selv blev betydelig affladet paa en Strækning af omtrent
1 Miil, saa at der kun blev nogle gjennembrudte Stumper af Klitroekken tilbage
nærmest Agger og Thyboron, medens den melleinliggende Strækning udgjorde en
aldeles nogen Gruusflade bedækket af Smaasteen, jernlig overskyllet ved Hoivande,
og derved gjennemdraget af mange Kveegsandshnller II. Om der nu endog atter
begynder at danne sig Klitter til Værn mod Havet, saa vilde de dog saa lidet
være Værn mod en kommende Stormflod og Havets aarlige Formindskelse afLandet
omkring ved Agger, at man desværre maa med den fornævnte Forfatter antage,
at denne By »om hundrede Aar ikke mere erisierer.« Det fortjener imidlertid at
bemærkes, at medens Sognets Areal aarligt formindstes, er Folkemcengden i de
senere Aar dog tiltaget. Den Var i 1855: 478, i 185(): 457, i 1845: 446.
Hurnp Sogn omgivet af Vestervig, dey og Heltborg S. Kirken,
paa Sognets Oftside, · lig M. s. s. v. for Thisted. Arealet, 2578 Tdr.
Land, har en bakket og bolgeformig Overflade, idet Hjælp ensbjerg et
smelter sig med sine lyngbegroede Høider tvers igjennem Sognet. Aashoi
naaer her 304 Fod. Boniteten er stærkt leret, men tillige med god
Muld og lettere, mere sandblandet jo høiere Overfladen stiger. Hil.
164 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Hurup med Kirke, Præstegaard og Skole,
Ettrup og Refsz Avlsgaarden Refsbisgaard 1072 Td. Htk.,
de mindre Gaarde Aldershvile og Lod a,l. Jalt i Sognet 31 G.
og 56 .sI., hvoraf 11 G. og 31 H. udenfor Byerne.
Jndvaaneret 476. Agerbrng er Hovederhvervet.
Sognet hører under Hassing-Refs Herreders Jurisdiction og Læge-
«) Kveegsand eller Koiksand kaldes saadanne Steder i Sandbnnd, som ere stærkt giennemtroenate
med Vand og laa blede, at man synter i, naar man kommer paa dem. Overfladen ligner-ganske
den faste Bund. Man har Exempler paa, at Heste og Vogne ere heelt nedslullkllc l laaddltk
Kocegsand.
—«k—-.-. . —»spx44»» Ts» . »x –-·« - - - -
.(.. —
————czdg —... ,:.-»-.-«——.-
— -.-.4,.- . —s«—k —
s-—.7-..
. —- ——·k«—kszz·—s
«»
«· —syv-.-
:–.. Z-».-».,-—s-z«zk— -;
-
. k 7123517
k»—«»—— -c»-—
.——-«—-s———.
« - : -
- —«« .-
—·—9««k«
M
k 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
