Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,
Vestervig Sogn. 137
»xx«iongen han lod en Lænke smedde
3 vestervigs Kloster lod han den lægge-.
Derved gik Yturis i ellcve cAar
Hver Dag han til Kirstens Grav monne gaae.
Han maatte det hver Dag af Kongen tinge
Han maatte i ZKwstret begraves hos hende.
Alle sine sande maatte han Kongen give
Førend han maatte i ctslosttet hvile-«
De historiske Beretninger afvige dog væsentligt fra Sagnets og Kreinpevifens For-
tællinger. Efter denne blev Hertng Buris, en Sonnesonsfon avaend Estridsen og
som saadan Valdemarl. Næstfødskendebarn, fængslet og grusomt lemlæstet(lkaktsjns
captns cst et Olkossis ooulis oastkatil-. Sin-din tier-ci- Se–. li. l), l. pklg. 1—16’3) paa
Grundsaf forræderfke Anslag mod Kongen og Riget. Selve Straffen synes dog at
hentyde paa en anden Brode, der staaer i Forbindelse med Sagnet.
73—300 Skridt Nordvest for Kirken findes paa den nuvccrende Hiaelpekirkegaard
Rudera af St. Thogers Kirke, som i de catholske Tider var Sogne- eller Menigheds-
kirke. Den skal have været en Korskirke 45 Alen lang, og Taarnet med sit Spiir
var midt over Kirken opreist paa 4 Piller. Den blev nedbrudtefter Reformationen Ak«).
Vestervig Kloster — Navnet hidrører fra Beliggenheden ved den vestre
Vig af Liimfiorden — var Bolig for regelbundne Chorherrer af Angustins Orden;
Brødrenes Antal var 12, med en Provst i Spidsen. Det blev stiftet omtrent Aar
1110 og indviet St. Thvger, hvis Helligheds Rygte gav Anledning til Stiftelsen.
Denne Helgen var en Thyringer af Fod-sel, der som Missionair gik tilNorge, hvor
han blev Capellan hos Kong Olaf den Hellige. Efter denne Konges Død gik han
1030 til Danmark. Her tog han sin Bolig i den Egn, hvor Vestervig Kloster siden
blev bygget, og opførte en lidenKirke af Rør og Grene, i hvilken han siden opgav
fin Aand. Efter hans Død vorte hans Helligheds Ry, og da en Præst havde seet
Lys brænde paa hans Grav, kunde der ikke være Tvivl om, at han fortjente at
ophøies til en Helgens Værdighed. Hans Skrinlæggelse skete dog først Aar 1197.
St. Thoger havde sit eget Skrin, hvori de Kostbarheder bleve nedlagte, der
skjæn·kedes Vestervig Kloster. At disse have været meget betydelige erfarer man af
de gjentagne og store Udskrivninger, der kort for Reformationens Indførelse bleve
gjorte af Kong Christian den Tredie (D. Atl. IV. S. I)0:·)—6). Det er fra denne
Klostrets Forfølgelsestid, at man har det gamle af Munkene i Vestervig Kloster
forfattede Distichon:
Torqveniuk·« tral1imuk, toleramns tetca, tacemus.
Tanta tatnen tollot tandetn toriuka triutnpttu111.
Efter Reformationen blev Vestervig Kloster et kongeligt Lehn. Blandt Lehns-
mændene ere at mærke Knud Gyldenstserne, den sidste catholske Bifkop i Odenfe.
Ved Souverainitetens Indførelse blev Lehnet forandret til et Amt, men selve
Klostret med tilliggende Gods blev kort efter af Kongen solgt til Hollcenderen
JochuniJrgens. Han blev 1674 adlet afKong Christian den Femte og kaldetJoihum
Jrgens von Vestervig. Han lod, efter Danske Atlas, de gamle Klostermure nedrive,
og opfore en skjøn grundmuret Bygning, s- 1678. Hans Enke forpaqkede Gaarden
bort tilPeder Moldruv og solgte denne Gaarden efter hendes eneste Søns Ge«r»hakd
Jrgens’s Dob. Aar 1703 brændte Vestervigkloster, hvorved, som anført, Kirken
ogsaa leed meget, ligesom ogsaa Kloster-Archivet ved denne Leilighed gik tabt. 1731
oprettedes Gaarden til et Stamhuns for den Moldrupske Familie, der samme Aar
optoges i Adelsstanden. Et af Peder Moldruv, istedetfor den afbrændte Gaard-
opfort Vaamngshuus blev staaende til hans Død l737, men hans Søn Oberst
Jens Moldrup, hvem han alt 1731 overdrog Stamhnfet, havde alt 17132 Vpspkt
en prægtigere Hovedbygning af’ Grundmuur »100 Alen langt og 2 Etager hMt
foruden Kjelderen,« hvilken Bygning han senere tidvidede Med Stamhutet blev
—) Isr. om ·Pestervia Kirke i architectonisk Henseende en Afbandling as PWfs HVVEU i Ammler
for nordisk Oldkhndighed 1840—4t S. 96—102.
«,«-·... , s–.-.-.vs-«.g-.-—
» —-—".’., -.-,-.c«·-— (.s—-;
Fru
»-
- c
-
« .
s ’. s-.
s i s
i ·’
. »
· »
is
.
i »»»
« . ·
»
.». . «
» -.
i
. -
, .
"s
» »
1s»»’«
,«
I i-
,
»
.»7«
i: «’
»
s si
. s.
« i.«,«»
-
,» ,,.
s ii
s.
i. «»« »
,,» tf«
. » .
.- 3 .
»si st
,» »l«
tf -« i’
— .
s(
» »-
; · »
» I
« . "-
.. «
’s»s l
1» :
s-
», -
-
’ s
k-! 3· »
; "s
» ..
- .’
» «
O i ,
« sl
»
’s
’·«i »
t:
» s.-
· i
.’ i s.
’ O
, .
A 0
i .
. .
Af
c
«l
i
1
H-. .
—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
