- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
122

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









122 Sjsrring Sogn-

som ved sine historiske Minder. Ved dens østlige Ende, tæt ved Kirken, findes
Sjorringvold ellerVoldstedet af den gamle Kongsgaard Sjorring-Borg,Knytlinge-
sagas ,,Sævarende«-«-), der blev plyndret og den kongelige Foged dræbt afVendel-
boerne i deres Opror mod Kong Knud den Hellige, som opboldt sig her umiddel-
—bartt før sin Flugt til Fyen og Drab i St. Albani Kirke i Odense l()86. J Ami-
quarisk Tidsstrift 1846—48 S. 181—192 findes en nøiagtig Bestridelse med ved-
føiet Kort over Sjoring Volde af A. C. Fabrieius. J denne gives følgende Skil-
dring: ,,Voldene ligge sydvest for Kirken; paa den østre Side slynger Landeveien
sig saa tæt forbi dem, at den endogsaa har skaaret et Stykke af den østre Vold-
bakke. Iøvrigt ere de uforstyrrede og henhøre til de bedst bevarede Mindesmaerker
fra Oldtiden. De egentlige Volde bestaae af tre adskilte Stykker, hvoraf det nord-
lige og ostlige, der omtrent danne enBue, er langt det høieste og længstez imellem
det og det vestlige, som gaaer fra Nord mod Syd næsten uden Krumning, er Ind-
løbet fra Søen, altsaa paa den nordvestlige Side af det Hele; det sydlige Stykke
gaaer omtrent lige fra Vest mod Øst Gravene ere skarpt betegnede og Overgangen
fra Nanden af Voldene til dem er meget pludseligz de have en frodig Græsvært
og have gjerne noget Vand; kun i meget tørre Sommere kan man gaae over dem.
Jndlobet er smallere end Gravene indenfor. J Midten ligger en Høi, hvorpaa et
Slot eller Taarn udentvivl har staaet. Den er næsten af lige Høide med de høieste
Puncter af den nordlige Voldbakke·« Hele Voldens Omkreds, maalt paa Høiderne,
angives af Fabricins til 980 Fod. Høien i Midten betegnes som en Ovadrat med
en Side af 50 Fod. Suhm har i sin Danmarks Historie Ps. S. 68l, hvor han
ogsaa meddeler en Grundtegning af denne Borg, udtalt, at disse Levninger ere
maaskee de ældste af noget danst Slot. At de aldeles ingen Spor indeholde af
Mure viser hen til den Tid, da ogsaa Fæstningsværker vare af Træ. Det kan her
være at erindre, at ifølge Suhm (Hist. af Danmark V. S. 431 og 583) den første
Steenmnur til Befæstning opsørtes 1134 af Erik Lam omkring Lund. Det staaer
til at antage, at der paa Banken har ligget et Castel eller Taarn, og- at Voldene
have været forsynede med Palisaderinger eller Planteværk Det er med Beklagelse
at Beskrivelsen af denne interessante Oldtidslevning maa sluttes med at anføre, at
der, efter et foreliggende trovcerdigt Vidnesbyrd, er i de seneste Aar skeet denOver-
last ved at tage Græstørv af samme og ved at ploie den for nær, og det uagtet
den hører til de af Staten fredede Mindesmærker. At Sjorring-Sø nu, som foran
nævnt, vil blive udtørret, hvorom der ogsaa foreligger en Meddelelse, er en
Begivenhed man fra det antiquariskeStandpunet maa beklage, medens man glæder
sig over·den Foretagelsesaand, der leder dette Forehavende.
Ogsaa i Sperring-Sø findes en gammel Voldplads. Den findes benævnet
Søgaards-Bokg. » · »
»Sjørring Kirke er uden Taarn og Hvælvingen Ruynde Granitsoiler, med
Capltæ·ler og Fodstykker, der bære udhugne ophøiede Figurer lLover»Drager m.m.),
staae paa begge Sider af Indgangsdoren og paa begge Sider as Alteret Paa
Kirkegaarden findes en mærkelig ældgammel Begravelse, den saakaldte Bispegrav.
Monnmentet bestaaer af to tresidede Granitprismer med en mellemliggendeslad
Gramtsteen og af to rectangulaire Granitplader, stillede for Enden af de to tresidede
Prismer. J Danske Atlas, der giver en noget forskjellig Beretning om Mona-
mentets Udseende, yttres (V. S. 451): »Efter gammel Tradition skal dette Grav-
mæle være gjort over en Biskop, som paa Veien fra Bremen hid til Landet leed
Skibbrud, og flød til Land ved Torup Strand. Formodentlig har det været en
as Vendelbo Stifts første Bistopper, saa meget mere som den hosstaaende Helgen
katt»Være St- Catl)arina, som var Patronesse for·Hjørri»ng, hvor deallerforste
Bistopper residerede. Om Magnus, den første børlnmste Biskop, siger Historiem at
han oulkom paa Søen, da han ved 1065 havde været iBremen at lade sig indvie.«
Den antydede Mening, at det er Biskop Magnus her hviler, tiltrades af Suhm
(DaUM- Hist. IV. S. 321). See og om dette Monument Mai-m. Dan. ll. S. 347

’) Det islandske Navn betyder Soens Ende, ligesom den noget yngre Form »Syorændce«, hvormed
Gaarden benævnes i Kong Valdemars Jordeng (Sor. ret-. Dan. VlL p. 550). Den har altsaa
faaet Navn af, at den laae ved Enden af Soe11, og ikke, som man bar antaget efterdi-ti nyere
Form af Navnet, as Sø og Ring. Endnu den Dag i Dag udtaler Allnnen Navnet Slol·»lnd og
ikkek saaledes som den antagne Skrivemaade, Sjorking, hvilket sidste Navn formode-tung har
faaet Indpas paa Grund af en seilagtig Derivation af Navnet og Hensorelse as dettes Onde-
stavelse af Ordet Ring-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free