Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Nors Sogn.
mod Øst; mod Vest derimod mere bakket, med brede Sandklitter paa
henved en Miils Brede. Agerjordens Bonitet er i Almindelighed god
dyb Muldjord blandet med Leer, Kalk og Sand, saavel i Jordsmon
som i Underlag Om de i Sognet forefindende »Jordfalshuller« see
Thisted Kjobstad Hth 260 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byerne Nors med Kirke sTaarn og Spiir, men ingen
Hvælving), Præstegaard og Skole, Hinding med Skole, ogVorringz
Hovedgaarden Søgaard 21 Tdr. Htk. og 384 Tdr. Land; Veudberg
Vindinolle· Særskilt beiicevnte Gaarde ere Diggaard og Øster-
Skaarnp. Jalt i Sognet 39 G. og 53 H., hvoraf 7 G. og 12 H.
udenfor Byerne.
Jndvaanere: 683. Jordbrng er Hovederhvervet. Den fiskerige
Nors.-—Sø giver fornemmelig i Marts og April Maaneder godt Udbytte
ved Fiskeri med Garn og Kroge, især af Geder og Aberrer, ogsaa enkelte
Helt og Aal.
Sognet hører Under Hillerslev-Hundborg Herreders Jnrisdiction
lThisted), Thisted Amtstne- og Lægedistrietz 2den ngds. Amtets ZZde
Leegd I Forening med Annexet Tved danner Sognet een Corninnne.
Kirken tilhører Beboerne. Præstekaldets Reguleringssum er 1369 Rd.
Præstegaardens Areal er 75 Tdr. Land foruden en temmelig stor Hede-
lod. Htk 9 Tdr. 1 Skp. Kaldet eier en rentebeerende Capital af
1(),900 Rd. —
Hovedgaarden Sogaard har i tidligere Tid tilhort adelige Familier. Efter
Traditionen skal Gaarden tidligere have ligget Vesten for hvor den nu staaer ved
en nuvcerende Engheldning, hvor der er Antydninger afGrave og gamle Fiskeparker,
ligesom der er fundet Rudera, som hentyde paa, at Gaarden er brændt. Efter
tidligere at have været deelt, blev Gaarden igjen samlet iAaret 1805 af den nuvæ-
rende Eiers Fader. . »
Om Nors-Sø bemærkes i Aagaards Beskrivelse af Thy (1802): »Mærkeligt
er det, at denne Sø nu intet synligt Udlob har, men upaatvivlelig har den for
Sandflugten udgydt sig i Havet, hvortil man og i Klitterne skal have fundet Spor,
formodentlig er ved Aaens Tilstopning Vandet opstemmet til større Hoidez thi nu
staaer det op paa Nors Kirkegaards Dige. Underjordisk Udlob ·i Havet maa denne
So sikkert have, da Vandet efter det storsteVandskyld ifaaDagefalder
til sit sædvanlige M aal.« Etatsraad Forchhammer omtaler ogsaa»det Eien-
dommelige ved denne Soes pludseligeSynken og mener, at dette skeer·gieiineni» en
Underjordisk Hævert, der har dannet sig i Jordunderlagets Kridtformation.
Om denne incerkelige Sø yttrer ProvstDjorup iBeskrivelse afThisted Amt (181·»2):
»For en Snees Aar siden steeg Vandet pludselig i denne So- til en saadan Høide,
at ei blot de tilgraendsende Jorder oversvommedes, men at endog de nærmest lig-
gende Bygninger truedes med samme Skjæbne. Men, nogeirTid efter trak Vandet
sig saa betydeligt tilbage, at det endogsaa ganske forsvandt i Sekens ostlige Ende.
Soens Stigen var sandsynligviis foranlediget ved en mere endscedvanlig Hil-
stroinning fra skjulte Vandaarer, og, at Vandet igjen faldt,» tilskrives dybe Jord-
faldshuller, hvoraf der paa Soens Bund gives adskillige, i hvilke det syntes at
nedstromine Muligt og der gives underjordiske Hæverter, som thst begyndte
at virke, da Soen blev saa opfyldt med Vand, i Lighed med hvad der berettes om
Zirknitzer Ser i Østerrig.« Soens østlige Deel, der ved en Nende var skilt fra
den Vestlige, og i hvilken første Jordfalshullerne befandt sig, er nu ganske udtørret.
Tved Sogn, Annex til Nors, omgivet af dette S., Hillerslev,
Kaastrup, Hundftrup og Reer S. Kirken, i Sognets Midte, llscz M.
n. for Thisted. Arealet, 3763 Tdr. Land, har mod Vest store Sand-
flugtsstrækninger, der virke ødelæggende paa Agerjorden; mod Øst har
Sognet en Deel af en stor Kjærstrcekning, hvori ogsaa flere af Nabo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
