Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thisted. 111
Byens Overformhnderimidler udgjorde den 1ste Januar 1854:
42,132 Rd. (den 1ste Ianuar 1845t 9773 Rd.)
Udeiifor Thisted ved den saakaldte Vinters Mølle findes en flere
hundrede Alen lang, temmelig høi, men ikkun 2—3 Favne bred Jord-
og Gruusvold, der kaldes paa Stedet »Langlos.«
Paa »Kronens Mark,« ligesom og i Thisted Landsogn samt i
Hillerslev Sogn og Nors Sogn, findes de eiendommelige »Jordfals-
huller« eller 15—20 Fod dybe Huller, oftest beliggende i lige Linier,
der opstaae ved Jordskorpens pludselige Synkenz dens Længde naaer
indtil 50——60 Alen med en Brede af omtrent 1,-3 af Længden
Thifted (egentl. Thystad), den eneste Kjobstad i Thyland, hvorefter den har
Navn, beliggeiide ved Nordsiden af Thisted Bredning, som Liimfjorden her kaldes,
hører til Landets yngre Kiøbstæder. Den nævnes først i sidste Halvdeel af det 14de
Aarhundrede som Landsby (,,isj«a«), og tilligemed Thisted omtales »Hoszhoør«
(Hovsør)z begge synes dog allerede paa den Tid at have været Losse- og Lade-
pladser for Oinegnen, og som saadanne at have havt Noget forud for almindelige
Landsbyer. Ved Thisted var ogsaa en Bispegaard, hvor Bistopperne i Borglum
residerede, naar de opholdt sig i denne Egn af Stiftetz denne Gaard (,,Thisted-
gaard« eller »Thisted Bisgaard-) blev efter Reformationen givet snart en, snart
en anden Adelsmand i Forlehning og var senere til forskjellige Tider Amtmands-
bolig eller privat Eiendom, indtil den 1764 sidste Gang blev solgt og nedbrudt.
Kjobstedsprivilegier skal Thisted have faaet i Begyndelsen af det lode Aarhundrede
af en af »de« sidste katholske Biskopper i beiiieldte Stift (D. Atl.); de bleve stad-
fæstede af tiong Frederik l. ved et Brev af 1()deAug. 1524, hvori der indroinmedes
Thisted Borgere samme Rettigheder som Borgerne i Viborg, og siden oftere baade
af denne og de følgende Kongen saaledes allerede 15728 og 1545, vel nærmest med
Hensyn til det iicerliggende Hovsør, som vedblev at rivalisere med Thisted længe
efter, at denne By var bleven hævet til Kjøbstad. Thisted havde allerede 1524
Vorgekmester og Naadz ved Forordningen af 28de Jan. 1682 indskrænkedes dens
OVrighed til en Byfoged, ligesom der ved samme Forordning ogsaa blot tillodes
denne By at drive indenlandfk Handel.
1603 og 1620 blev Thisted hjemsogt af betydelige Jldebrande og i Febr. 1622
af en stor Vandflodz 1644 og 16—«37 huserede de Svenske slemt her ligesom i flere
jydske Byer.
Meest Opmærksomhed har denne afsides liggende Kjobstad tildraget sig her i
Landet ved den famose thistedske Besættelseshistorie, som indtraf 1696.
Byeiis daværende SognepræstMag Oluf Bjorn, der iAlmindelighed blev anseet
for en meget giidfrygtig Mand, havde af slette Bevæggrunde faaet endeel Piger
og Koner i Thisted indbildt, at de vare besatte af Djævle, og holdt dem derpaa
samlede i sitHuus for at»kunne instruere dem til at gjennemføre hans onde Planer,
under Paaskud af at liesværge Mørkets Magter, som havde taget Bolig i dem.
Byen og hele Omegnen kom snart i den største Forfærdelse, da man daglig hørte,
at En og Anden var geraadet blandt de Besatte og optaget i Magisterens smukke
Selskab, »og tilsidst saae man overalt kun Hexeri og Djævelskab. Da det ikke vilde
lykkes Bistoypen i Aalborg Jens Bircherod, som selv havde begivet sig til Thifted
for at eraniinere de Besatte, at gjøre Ende paa dette chesen, blev en kongelig
Undersogelseseommission efter Biskoppens Begjæring nedsat i Aalborg, hvorved
Bedrageriet tilsidst opdagedes og de foregivne besatte Qvinder bragtes til Benen-
delse. De bleve endelig dømte den 26de Febr. 1608 af Høiesteret, »Maren Spille-
mands,« som var den meest fremtrædende Personlighed paa denne uhyggelige Scene,
og nogle flere til Tugthuset, andre iil at staae aabenbar Skrifte, og den værdige
Præst til at have sit Embede og geistlige Ornat forbrudt samt til evigt Fængfeb
hvilken Evighed dog indskrænkede sig til eet Aars Ophold paa Haininershuus— Studenten
PoUl Nyka- som havde været Præstens virksomme Haandlanger, blev relegeret
»f·0k evig hvidt-. (Efterretninger om denne i siiiDetail interessante og iOvertroens
Historie ret mærkelige Sag haves i en allerede 1699 inobenhavn udkommen ,,Beret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
