Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Thjstcd Ami.
Antal af 2,216 paa O Milen. Taf disse 51,309 Jndvaanere levede
46,800 i Landdistricterne og 4,509 i Kjøbstæderne. Det er alt i dette
Skrifts almindelige Deel bemærket, at Kvægavl og Hesteopdræt staae
paa et høit Standpnnct i dette Amt, og heri maa ogsaa sortrinsviis
Kilden til Amtets Velstand søges-t). Selve Agerdyrkningen synes
endnu at staae Noget tilbage for de fleste andre Dele as Danmark.
Med Hensyn til Huusflid staaer det derimod høit, ligesom ogsaa
Fiskeriet, skjøndt i høi Grad tilbagetrængt fra sin tidligere Betydning
Ved Aggercanalens Gjennembrud og den derved forandrede Fiskestand i
Liimsjorden, drives i ikke ringe Omfang, nu især omkring ved Havet.
Landets Rigdom panLeer og Kalk har sremkaldt talrige Teglvcerker
og Kalkbrænderier. J 1850 havde Amtet ifølge Stat. Tbv. 64 større
Eiendomme over 12 Tdr. Htk» 2954 Vøndergaarde, 3230 Huse med
1 de. Htk. og derover og 1696 med mindre end 1de. Htk. Antallet
as Feestegaarde var den 1ste Januar s1856: 146 med 563 Tdr. Htk·
Thisted Aint har kun tvende Kjøbstæder: Thisted og Nykjobing.
Efter Herreder er det inddeelt i: Vester-Han Herred, Hillerslev H»
Hundborg H., Hassing H» Nefs H» Mors Norre H. og Mors
Sønder H. Amtets samtlige Landcominnner danner eet Amts-
raadsdisjtrict, der har 7 valgte DJiedlemmer.
Amtet henhører til 3die Rigsraads-Balgkreds, udgjør en Deel af
8de Landsthingskreds og indbefatter 4 Folkethings-Valgkredse.
Yt) Provst Djorup srembcever (i 1842, og senere er heri vistnok kun skeet For-
andring til detBedre), at Velstand er almindeligt sremherskende iThisted Amt.
,,Det blotte Syn af Landet viser det; thi overalt seer man velopbpggede og
tildeels grundmnrede Gaarde rg Huse, hvilket stedse bliver mere almindeligt,
og Almuen lever-, om ei overflødigt, saa dog godt, og faaer rigelig og sund
Næring Træder man ind i deres Boliger, da møder og der Øiet Spor af
ydre Velvære; det solide og rigelige Boyave, det blankpolerede Messingtoi
paa Vægen, Poreellain og Glasvarer paa Dragkister, Kakkelovn og i den
aabne Skjæan de flere smuktmalede og gode Dragtister, stifter og Sel)atoller,
som ei blot ere til Prydelse, ja selv Bornenes tykke og røde Kinder, Alt bærer
Præg af, at Armoden ei her er tilhuse3, som og vises, naar man træder ud
og seer Kreatnrerne i deres gode Huld, de velfodrede stionne Heste, de solide
med Jern stærkt beslagne Jtvlsredskaber, især Vogne; eller, naar den Neisende
paa Veien møder Bonden med hans hurtigt forbiilende Befordring, de vælige,
unge Heste for den, om end ikke med Smag, saa dog stedse pent malede,
stærke Vogn, hvorpaa Familien sidder, vel klædt med varme og gode Reise-
kapper: da seer han, at han er i en Egn, hvor Velstand er almindeligere end
i de fleste andre Egne af Landet.« Naar det her anføres som et Tegn paa
Velstand,.at Gaardene ere grundmnrede, maa det dog bringes i Erindring,
at denne Bygningsmaade i det skovlose Tho, ligesom paa hele Vestkysten lige
ned til Elben er billigere end Bygning af Bindingsværk.
!
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
