Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kes—sksd·—«—s—ks—kk— Mstssrvy W -:"
«
94 Oland Sogn.
Okloster i Panteforlehning 1573 overlod Kong Frederik ll. Kloslret med tilliggende
Gods til Frants Vanner til Kokkedal for endeelStrogods i Sjælland, Jylland oa
paa Scangelandz efter hais Frue Anna Oxe, en Soster til Rigshofinefteren Peder
Ore til Gisselfeld, sik det nu til Herregaard omdannede tloster det nye Navn
Orholm, skjøndt Gaarden endnu 100 Slar efter i Danske Lov beneevnes med sit
gamle Navn Otloster. Med deres Datter Elten Vanner fik Jorgen Taube eller
Due, som kom herind fr’a Lifland og blev Stamfader for den adelige Familie Due
i Danmark-, Oxholm Gaard og Gods. J sidste Halvdeel af det 17de og iforrige
Aarhundredeeiedes Orholm af Familien Levetzaiy nemlig Generallieutencmt Hans
Frederik v. I vetzau til Restruy Fy 16t)6), hans Søn GenerallieutenantTheodosius
v. Tevetzau til Bygholm H 1719) og Enkefrue Anna Margrete Brockdorsf, samt
deres Son Geheimeraad Hans Frederik v. Levetzan og hans efterlevende Frue, der
endnu besad den 1796. Samtlige GaardensBygninger, saavel Borggaardens som
Ladegaardsbygningerne, ere solide og vel vedligeholdte. Borggaarden bestaaer nu af
53 stidligere af sl) grundmnrede Fløie: den sondre Floi paa 2 Etager antages at
hidrøre fra Kloslrets Stiftelsestid eller det 12te Aarhundrede-; til den vestre Ende
af denne stoder den anden Elvi, ligeledes en toetages Bygning, som gaaer mod
Nord og antages at være bygget i det 16de Aarhundrede; den tredie Floi er den
gamle Kloster·kirke, som nu er Sognekirke for Olands Menighed. Da denne
Stirke i den næste Tid efter Resormationen var ganske brostiældig, tillod Kong
Frederik ll. Sognefolkene 1562 at afbryde et Capel paa Oland fra den katholske
Tid, »St. Laurids’s Capel,« og bruge dets Tommer og Steen til at udbedre
Oklosters Kirke. Den har et Taarn, som stal være bygget af Generallieutenant
Tevetzaty og ualmindelig høie og smukke Hvælvingerz et større Taarn med et meget
smukt Spiir fandtes forhen paa Filostrets Hovedfaeade og blev først nedbrudt for
20—30 Aar siden. Vinduerne paa sondre Side sidde hoit oppe i Kirken, som dog
er lys og smuk. Paa Kirkens nordre Side er et Gravcapel for den levetzauske
Familie, ved en stor og smuk Jerngitterport adskilt fra Kirken; her staae 7 smukke
Kister, deels af Marmor, deels as Kobber og Træ, og 3 under Jorden; i disse
Kisier hvile de ovennævnte Ciere af Oxholm af den iicevnte Familie med deres
Hustruer. I Muren lige Øst for Jernporten er et kostbart Cpitaphinm as sort og
hvidt Marmor, som skal være forarbeidet i Jtalien, med Generallientenant H. F.
v. Levetzaus og hans Frnes Statuer iLegeli«1sstørrelse. Af et ældre Sandsteens-
Epitaphium over ovenncevnte Jørgen Due, er nu kun en ubetydelig Deel tilbage.
Paa den nordre Side af Alteret staaer en særdeles vel vedligeholdt Monstrants,
hvori en Vievandsslaske og et Malm-Røgelsekar. Denne Monsirants er en
mærkelig Levning fra den katholskeTid Oxholm havde endnu i forrige Aarhundrede
fra den gamle Klostertid sit eget Virt, kaldet Ø-Birk eller Olands, ogsaa
Oxholms Virk.
Ved i Aaret 1857 at vade over Veilen sra Fastlandet til Olaiid stak en Karl
Foden i en massiv Guldring, som blev ham godtgjort med Metallets Værd c.
1200 Nd» og derefter indlemmet i det oldnordisste Museumz efter Sagnet skal i
gamle Dage paa dette Sted have staaet et Sostag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
