Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Livss. «7
bunden bestaaer, foruden af nogen dyrkelig og dhrket Mark, af Hede
og Flhvesandz navnlig er Hals Sogn, som tidligere var det bedste og
største af Oens 3 Sogne, ligesom det ogsaa udgjorde et eget Pastorat,
for halvtredie hundrede Aar siden blevet næsten ganske ødelagt af Sand-
flngten. I ældre Tid havde Læsø anseelige Skove, men de ere blevne
aldeles opbrugte til Vrændsel ved den da stærkt drevne, men nu
næsten ganske ophørte Salttilvirkningz kun en høist ubetydelig Skov,
Lu uden kaldet, findes endnu midt paa Ben, bestaaende meest af Elle,
foruden en mindre Lund af høie Christtorn. De høieste Gjenstande paa
Læsø ere: nogle Sandklitter langs Nordsiden, hvoraf de midterste og
høieste kaldes Høisandeue og have to Toppe paa omtrent 100 Fod;
de østligste Klitter, lidt indenfor Syrodden, heriblandt Jegen, som er
spids og 30 Fod høi, og Danzigmand, 33 Fod høi; endelig paa Vest-
og Svdsiden Vesterø og Byrum Kirketaarne, hvilket sidste er 97 Fod høit.
Judbhggernes Antal er 2554 cogsaa 1768 i D. Atl. angives
det til 2—3000·), hvoraf 866 i Bhrum Sogn, 895 i Vesterø Sogn og
793 i Hals Sogn; den uordlige Deel af Ben er nbeboet. De erncere
sig, foruden af det mindre betydelige Agererg og Handel, fornemmelig
af Sofart og Fiskeri, samt ved den hyppig indtræffende Strandings-
fortjeneste, tildeels ogsaa af at tjene som Lodser i de farlige Farvande
omkring Sen. Torsk, Rødspætter og Hornfisk ere de Fiskearter, som
fornemmelig antræffes omkring Læsø. Hammer fanges ogsaa. Væveriet
drives fornemmelig af Fruentimmerne.’ Havedhrkningen er slet; nogle
Bistader findes ved enkelte Gaarde og Huse, men Udbyttet heraf for-
bruges paa Stedet. Rotter kunne ikke leve paa Læsøx de skulle ofte
være bragte dertil ved strandede Skibe, men vare døde, saasnart
de kom paa Øen. Muus findes derimod i Mængde, saavel i Huseue
som de saakaldte Mark- eller JordmntI-3.
Om Bens indre Tilstand skal her meddeles, efter flere fore-
liggende Veretninger, følgende yderligere Data. Agerbruget ved-
bliver, fornemmelig fordi Mændene gaae tilsøes og overlade Fruen-
timmerne Storstedelen asArbeidet, næsten at staae paa samme Trin som
for Decennier siden, men om det end maa indrømmes, at det lxsar ikke faa
Vanskeligheder at kæmpe imod, saa er det dog ntvivlsomt, at der kunde gjøres
mere, end der bliver gjort, til dets Forbedring Da Ben er en saa godt
som jevn Flade med meget ringe Vandfald, faa behøves der jikke nogen sær-
deles stor Regninazngde for at samle en Masse Vand, som, da det intet Aflka
har, bliver staaende paa Jorden og gjør denne snur og nskikket til Dyrk-
ning i rette Tid, hvilket atter har en skadelig Indflydelse paa Høstens
Udfald. Naar blot Udgroftning, for ikke at tale om Draining, kunde
blive mere almindelig, end det er Tilfældet, vilde særdeles meget være
vundet for et forbedret Agerbrug, men det Første bruges kun lidet og
det Sidste slet ikke. En Mængde as Hedejorderne ere om Efteraaret
og Vinteren oversvommede med Vand; de kunde ved en rigtig Behand-
ling afgive eu god Høafgrøde, men derpaa tænkes ikke, hvorimod man
lader Vandet blive staaende, til det af sig selv bortdunster, og Jorden er
da atter Hede som før. Følgen af disse Omstændigheder er den, at
Hosten i Regelen neppe er til Øens Behov, istedetfor at den ved hen-
sigtsmæssig Behandling af Jorderne kunde give et, om end ikke betyde-
. ligt, Overstad. Fiskeriet staaer paa et temmelig lavt Standpunkt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
