Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voer Sogn. 57
x
Syd og er opført 1588—91 af Fru Jngeborg Skeel. Denne Bygning beskrives
saaledes i Richardts og Beckers »Danske Herregaarde,« hvoraf nærværende Opteg-
nelser ere et forkortetUddragt »Bygningen er for hver Ende forsynet udvendig med
et serkantet Taarn og et ligedannet mindre inde i Gaarden, hvilke sidste danne
Opgangen til Husets tvende Delez thi den usædvanlig hoie Port gjør en For-
bindelse mellem Værelserne i første Etage umulig. Alle Vinduerne i dette Huus
ere forsynede med meget smukke Forziringer af gullandsk Sandsteen, forestillende
deels menneskelige Ansigter og Figurer, deels Blade og Frugter; det samme Mate-
riale er i rigeste Maal og med megen Smag anvendt paa Mnurpillerne, Portalen
over Porten og overalt, hvor den mindste fremfpringende Plads dertil giver Anled-
ning. Menneskeansigter ere anbragte i tusindviis blandt disse Forziringer, og dog
træffer man ikke let to, som ligne hinanden. Porten er noget af det Skjønneste i
sit Slags, man kan see, rigt prydet med Englehoveder, Menneskeansigter, Djævle-
figurer og Havfruer, alt ordnet med megen Smag, saa at Fru Ingeborg har stor
Ære af sitVærk, om hvilket man blot ikke begriber, hvorledes hun har havtRaad til
at gjøre det saa kostbart. Sagnet, der ikke vil hende vel, fortæller, at hun havde
sorbrugten Skibsladning Sandsteen og forskrevet en anden, som hun imidlertid
ikke havde Penge til at betale, da den ankom. Hun vidste imidlertid at hjælpe sig
og lod en Nat, da der blæste en stærk Paalandsvind, Skibets Ankertouge skiære
over, hvorpaa dette drev paa Land og hun ifølge sin Forstrandsret bemægtigede
sig Ladningen. Da Bygningen var færdig, skulde Bygmesteren betales, menPengene
vare slupne op. Fruen fandt da atter paa Naad, og gik med Bygmesteren ud paa
Brer for ret at tage Værket i Øiesynz her benyttede hun Leiligheden, da han i
sin Iver for ret at vise sit saa heldig udførte Arbeide gik for nær til Kanten;
hun gav et Stod, saa at han faldt i Vandet og druknede, hvormed den Regning
var afgjort. Den nordre Floi bestaaer af to Dele, hvoraf den ene er samtidig med
Midtfloien, den anden endeel ældre. J Skillerummet er der iden tykke Muur
anbragt en berygtet Fængselskjælder, som kaldes Nosodonten og er uden noget
Vindue eller andet Lufthul end den lange Gang, hvorigjennem man kryber ind, og
som lukkes med en Lnge. Her spøger Fruen stærkt, som billigt er, og da den
bekjendte droiminglundske Undersøgelse (foranlediget ved »thdekiek i Skjckve«) i
Vinteren 184l—42 fyldte alle Gaardens Kjeldere med Mistæcikte, skal end ikke den
meest forhærdede Forbryder have siddet her længere end een Nat uden at bekjende.
J en anden Kjelder strax tilvenstre for Porten findes et Talerør, der fører op i
Hovedbygningen, saa at man her kan hviske med En, der staaer i Kjelderen,
samt belure Samtaler, der føres i samme. Dette sidste var Hensigten med dets
Anbringelse, der ligeledes skriver sig fra Fru JUngokgs ,EU anden Mærkelighed
er et Hul i den ældste Bygnings nordre Munt, der ender sig ubemærket paa Loftet
mellem Bjelkehovederne, hvorfra Mad kan hidses dernedz rimeligviis har det været
bestemt til et hemmeligt Skjulested, som de borglumske Bisper havde anbragt for
muligt mødende Tilfælde; thi dem skyldes den Deel af Bygningen. Den søndre
Flok er af Bindingsværk og ny Oprindelsez den er Bygningen til stor Vanziir og
burde nedbrydes.«
» De to Dele af Voergaard bleveiAaret 1510 solgte afJaeob Andersen (Bjørn)
til den børglutnske Bisp Niels Stygge, der lagde Gaarden under Bispestolen og
forsynede den med Bondergods og anseelige Bygninger. 1524 afbrændte kipper
Element og hans Hilhængere Gaarden og jog Biskoppen Styge Krnmpen og hans
Frille Elifabeth Gyldenstjerne op af deres gode No, saa at Bispen »krøb vdi mwsfe
hwl«z han skjulte sig dog egentlig ien Bagerovn. Efter Reformationen tilfaldt
Voergaard Kongen, der bortforlehnede den til forskjellige Adelsmcend, indtil den
s1578 blev mageskiftet til Otto Banner til Asdal og Frue Jngeborg Skeel, for
disses Gods Nygaard i BrnskHerred ved Kolding Med dette Tidspunkt begynder
det interessanteste Afsnit i Voergaards Historie. Otto Banner dode 1585 og Fru
Jugeborg blev saaledes Eneeier af Gaarden. Hun opførte den pragtfulde Hoved-
bygning i Løbet af fire Aar, men var saa ond, gjærrig og knap paa Tiden, for-
tælles der,, at hun endog havde sin Rok i Vognen hos sig om Søndagen, Naar
hun kjørte i Kirke, og uafladelig plagede sine Undergivne med Arbeide. Da hUU
engang kjørte i Kirke saae hnn et Barn gaae i en af Gaardens Marker og plukke
Arene af Kornet: hun lod det gribe og bringe hen til Vognen, hvor hun med fFN
store Sar klippede Fingrene af det, for at forebygge sligt for Fremtiden. Otto
Banner havde gjort megen Fortræd i levende Live og var derfor kommet i Helvede
efter Døden. Da Fruen engang gjennem sit Hørerør havde hørt Kudsken prale af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
