Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
892
Veggerlose Sogn.
Land Overdrev og sandede Jorder, der deels opdrives og deels benyttes
til Græsning. Jalt i Sognet 82 G. og 128 H., hvoraf 35 G. og
31 H. udenfor Byerne.
Judvaanere: 1107. Jordbrug er Hovederhvervet. Lidt Fiskeri
drives fra Boto og Hasselø. Haveeiilturen er i god Fremgang; navnlig
afsættes fra den sidstncevnteO Rødder og Log tilNykjobing og Lolland.
Sognet hører under Falsters Birks Jurisdietion (Nykj«øbing), Ny-
kjobing Amtstne- og Lægedistrictz 4de ngds. Amtets 11te Lægd.
Egen Conimune. Kirken tilhører Ourupgaards Eier. Præstekaldets
Reguleringssuin er 1580 Rd. Præstegaardens Areal er 70 Tdr. Land,
af 10 Tdr. Htk
Veggerlose kaldes i daglig Tale Veirlose, paa Generalstabens Kort Vigerlose og
i »Danske Lods« Veigerløse. J Valdemar ll.’s Jordebog forekommer »Wygærlef«
Og sirar efter «Warlosæ«, hvilke to Byer maaskee senere ere blevne forenede, og det
nyere Navn paa denne Maade opkommet.
Beto, der mod Øst, som foranført, skiller Bøtø-Noer fra Østersøen, bestaaer
af 3 Dele, det egentlige Beto, der udgjør den midterste Deel, og hvorpaa Byen
ligger, den nordlige nbeboede Deel Langø og den sydlige Deel Bøtø-Fang-
hvor der i den seneste Tid er opfort en Gaard. Skiondt Bote benaevnes som O
er dette dog uegentligt, da det tidligere nordlige Lod, der skilte det fra det øvrige
Falster, forlceiigst er tilsat med Sand, og det sydlige snart vilde have samme
Skjebne, hvis ikke det ved Hoivande i Noret inddrevne Vand ved sin Udgang
under Lavvande igjen udskyllede det Sand af Gabet, som østlige Storme havde sat
derind. Vøtø er mod Øst, ud mod Havet, bedækket med Sand, kun ved Byen og
enkelte andre Steder findes Agerjorder, ud mod Noret betydelige Saltenge. Beto-
Noer, der hos Begtrup angives til en Størrelse af 8000 Tdr. Land, er i det Hele
lavt og grundet, .paa enkelte Steder endog saa lavt, at man kan kjøre og vade
derover- Den bekjendte Historiograph Niegels, der eiede en Gaard i det sydlige
Falster, proieeterede at lade Noret udtørre. Han interesserede sig saa meget for
denne Sag, at zhan paa egen Bekostning i Fallesskab med nogle Bonder begyndte
at lade kaste en dyb Grøft tcet ovenfor Byen Marebcek, hvor Landtungen er
3,-4 Miil bred, og lod grave omtrent 1J4 Miil, men standsede derefter dermed-
Christian ll. coloniserede, som bekjendt, Amager med Hollcendere, og paa samme
Tid skulle Nogle af disse ogsaa have nedsat sig paa Sproge-, hvorfra de senere
flyttede til Beto. Tiden for denne Flytning angives hos Rhode til Aar 1516. At
der har virret en Jndvandring af hollandske Familier i det ltide Aarhundrede, synes
afgjort. Aar 1552 angives 13 Hollcendere at have erholdt Feeste as Boto paa
Livstid, og 1610 fornyedes dette Feeste. Aar 1670 blev imidlertid Fastet opsagt af
Dronning Sophie Aniiilie, og det er rimeligt, at det er fra denne Tid af, at de
hollandske Familier udbredte sig over det sydlige Falster og Hasseloz sidstncevnte O
har dog maaskee allerede faaet sine hollandske Nybyggere samtidig med Beto.
Dronningen lod af de af Hollirnderne forhen beboede Gaarde paa Bøtø oprette 2
Meierigaarde paa 100 Koer hver, til hvilke tvende Gaarde samtlige Bonder paa
Giedser maatte gjøre Hoveri. 1685 døde Dronning Sophie Arnal»ie, og da man
fandt, atJndretningen ikke svarede Regning, og Bonderne paa Giedser bleve øde-
lante ved det moisommelige Hoveri, ophævedeKong Christian V. det Hele og overlod
Boto til 4 af de bortreiste Holleenderes Afkom med flere. » » .
Hasselo (i Valdemars Jordebog «Halsø«). Foruden det almindelige Ager-
kag haves- he1·, ligesom paa Amager, en ikke ringe Produetion as Kielkenvcerten
J en foreliggende Beretning, dateret Ode Septbr. 18-’·-6 meddeles om Hasielo og
dens Beboere: »Det er vistnok ntvivlsomt, at enDeel af de tilAmager indvandrede
Hollcendere derfra ere blevne flyttede til Hasselø, men angaaende Tiden haves kun
den Formening, at Kong Frederik ll.’s Enkedronning fik dem herover til sin Be-
qvemmelighed, altsaa efter 1588. Traditionen om Nedstanimelsen er kun svag blandt
Oens Folk, formodentlig fordi de ere blevne sanimenblandede med mange Fremmede
især Lolliker. Spørger man En af de Ætdste blandt de renestvedligeholdteFaniilcer,
om de ikke nedstaniine fra Amager, svare de gjerne: »Jo, det sige de rigtignok.«
Først vidner imidlertid Klædedragten om deres hollandske Ertraction, idet Mændene
bære Stormburer, og Konerne røde og sorte Trøier, hvilket dog mere og mere for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
