Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herridslev Sogn. Nysted Landsogn. 867
J Sognet: Byerne Herridslev med Kirke (med Taarn), Skole
og Bindmolle, Skaarup, og Stnbbernp med Skole, Avlsgaarden
Egholm, under Grevskabet Christiansholm, 20 Tdr. Htk. Jalti
Sognet 48 G. og 58 H.«, hvoraf 26 G. og 23 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 750. Jordbrug er udelukkende Erhverv.
Sognet hører under Nysted Birks Jnrisdiction, Maribo Amtstue-
og Lægedistrict; 3die ngds. Amtets 55de Lægd. Kirken tilhører
Grevskabet Christiaiisholm
Egholm er oprettet i Begyndelsen af forrige Aarhundrede af 4 nedlagte
Bondergaardez den første Eier Erik Andersen solgte den til Geheimeraadinde v.
Nabsn for 1670 Rd. eller 100 Rd« pr. Td. Htk. Det antages af Nogle at Byen
Egholm var Theologen Niels Hemmingsens Fødeby.
Nysted Landfogn omgivet af Nysted Kjobstad, Kjettinge, Breig-
niuge og Herridslev Sogne samt Guldborg-Sund o Lollands-Beltet.
Arealet, 5262 Tdr. Land, hvoraf 1100 Tdr. Land Fredskov (endeel af
Bækkeskov, Hestehave, Folehave Skov), er høitliggende og
bølgeforniigt, Jordsmonnet sandblandet. J Sognet findes de smaa Ind-
soer Store- og Alle-Sø og ved Kysten i Lollands-Beltet tvende
nldeboedeHolme, Store- og Lille-Skaane. Landeveiene fra Nysted
til Nykjobing og Rodby passere Sognet. Htk. 335 Tdr. A. og E.,
18 Td. Skik og 31,«c·- Td. Mst
o
Ǥ Sognet: Byerne Aalholm, Vandtore med Skole, og
Taagense; Hovedgaarden Aalholm, Hovedscedet i Grevskabet Chri-
stiansholm, 98 Tdr. Htk Jalt i Sognet 32 G. og 49 H., hvoraf
21 G. og 34 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 710. Foruden ved Jordbrug, som er Hovederhvervet,
finde endeel af den arbeidende Klasse Erhverv ved Skovarbeide. Et
Teglvcerk
Sognet hører under Nysted Birks Jurisdiction, Maribo Amtstue-
og Lægedistrict; 3die ngds. Amtets 49de Lægd. Sognet danner en
egen Commune og har Kirke fælles med Stjobstadem
Aalholm, Hovedscedet i Grevskabet Christiansholm, var alt i det 14de
Aarhundrede en fast Borg, paa hvilken Lehnsmccndene over Lolland boede. Borgen
blev 13329 af Christoffer ll. pantsat til Grev Johan af Holsteen, men kom snart,
udentvivl allerede under Valdemar Atterdag, tilbage til Kronen og blev fra
136t»t—63 Nesidents for Kongens Søn Christopher, Hertug af Lolland. D. 28de
Juli 1366 sluttedes paa Aa·lholm-Slot en Traetat imellem nysnævnte Konge og
den svenske Konge Albrecht af Mellenborg J Kong Valdemars Krig med Hanse-
stæderne og de holsteenske Grever beleirede disse Sidste Aalholm, som dog ei blev
erobret, da den kongelige Befalingsmand paa Slottet fik en Vaabenstilstand bragt
tilveie. Jblandt Lehnsmcendene paa Aalholm var i det 15de Aarhundrede Hks
Oluf Axelson Thott en kort Tid; under Christian ll. Hr. Otto Kknmpen« J
Grevens Feide blev Slottet taget ved Overrumpling af Christianile Tilhængere,
men tvende Aar efter tilbageerobret af Christian Ul.’s Tropper« Frederik l.’s
Enkedronning Sophie erholdt Aalholm, Ravnsborg og Npkiobing Slotte med
Lolland og Falster til Livgeding. Hun døde 1568, hvorefter Aalholm atter fik
kpngeltg Lehnsmccndz »en af disse var Hak ukfstand, i hvis Tid 1581—88 betyde-
llge Bygnings-Arbeider foretoges paa Slottet og sammes tvende Taarne.
Efttft stdetik ll.’s Død fik Enkedronning Sophie Lolland og Falsier som Liv-
gedmg»k11 sln Død 16313 iblandt hendes Lehnsmcend paa Aalholm vare Knud
Urne til Aarsmarke og Hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup. Efter Enevolds-
magtens Indførelse forblev Aalholm som et kongeligt Amt under Kronenz l670—85
hørte det med det øvrige Lolland og Falster til Enkedronning Sophie Amalies Liv-
geding, og paa samme Maade havde Enkedronning Charlotte Amalie Slottet til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
