Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorebh Sogn. 861
med Færgegaard og Overfart til Nykjobiiig paa Falster, Besordrings-
station; Hovedgaardene Rosenliind, under Grevskabet Hardenberg-
Reoentlow, 88 Tdr. Htk., 581 Tdr. Land Ager, 86 Tdr. Land Eng
og 50 Tdr. Land Græsning, tildeels belagt med store Stene,’ Fugl-
sang, 70 Tdr. Htk. og Prierskov, 401»·z Td. Htk» de 2 sidste til-
sammen 844 Tdr. Land Ager, 154 Tdr. Land Eng (56(3 Tdr. Hil.
Fæftegods, Thoreby Kirke med Kirke- og Kongetiender); Avlsgaardene
Nagelsti Skovgaard, 18 Tdr. Htk» 192 Tdr. Land,·Lange-
gaarden, 121»lsx Tv. Htk., 140 Tdr. Land. Jalt i Sognet 135 G.
og 215 H., hvoraf 77 G og 81 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 2521. Det væsentligste Erhverv udenfor Jordbrug
er Skovarbeide. Enkelte af Indbyggerne finde Erhverv ved Færge-
farten imellem Sundbh og Nykjobing Fiskeriet er ubetydeligt. Ved
Prierskov er et Teglværk. » · . , »
Sogiiet hører under Musse Herreds Jurisdiction (Saxk1ob·ing),
Maribo Anitstue- og Lægedistrict; 4de ngds. (Nt)i·job1ng paa Falster).
Amiets 61de Lægd. Sognet, der er inddeelt i 2 Sognefogeddistricter,
det nordlige og sydlige, danner en egen Commune. Kirken tilhører
Besiddereii af Fuglsang og Prierskov Gods-er. Præstekaldets Regule-
ringssum er 2528 Rd. Præstegaardeiis Areal er 14 Tdr. Land, af
2352 Td. Htk. ·
Den ældgamle store og efter lollaiidske Forhold høitliggende Sogiiekirke er
for Storstedeleii opfort af Kanipesteen, med høie Hvælvinger og et anseeligt Taarn
med Spidstag Kirken er i sin Tid udvidet med mindre Tilbygninger mod Nord
og Syd, saaledes at den nu har 3 Gange med 4 Rækker Stole talt. Den er i
det Hele smukt udstyret og har en smuk ny Altertavle. J Kirken er en aaben
Begravelse med Marmor-Epitaphium over den Walmodenske Familie, der indtil
1818 eiede Kirken tilligemed Fuglsang og Prierskov Godser.
Den bekjendte Poet Hans Nordrup var Præst her fra 1747 til l750»
En af de tidligste Eiere afFuglsang var Lyder Kabel, Lehiisniand paa Navnet-
borg, i det 15de Aarhundredes første Halvdeel J Kong Hans’s Tid tilhorte
Fiiglsang den gamle adelige Slægt Neb, fra hvilken den ved Arv»kom til en anden
Adelsslægt Botle, og fra den ved Giftermaal til Ruderne, nemlig Hr. Knud Rud
til Vedbygaard, som var gift med Fru Dorihe Madsdatter Bolle og døde i Aaret
15:’)t. Sønnen, Erik Rud, arvede Fuglsangz han deeltog ligesom Broderem den
beromte Otto Rud, i den nordiske Syvaarskrig og var med i flere Bataillerz han
var nok forøvrigt af en lidet fredelig Natur, og havde allerede i sin Ungdom havt
en blodig Strid med en Adelsmand Niels Skram, som han 1542 ihjelstak paa
Vognseriip i Sjælland. Han døde 1577, og hans Søn Corfitz Nud til Sandholt
arvede Fuglsang, som han ved sin Død 16730 etterlod til en Datter, Fru Helvig
Nad, gift nied Hr. Gregers Krabbe, Rigsraad og Statholder iNorge, s s(55:"). Efter
en kort Tid »at være eiet af Familien Daa blev Fuglsaiig kjøbt af Dronning
Sophie Amalie, efter hvis Død 1685 den tilfaldtKronen, men blev 1725 tilligemed
Prierskov,· som var bleven oprettet as iiedlagte Bøndergaarde, solgt til Kammer-
herre Stiftaintmaiid v. Gabel. Denne solgte Aaret efter begge Godserne til Hr.
Abrahan Lehn, hvis Svigersøn Geheimeraad v. Wallmoden (s— 17913), blev Eier
at Fuglsang og Prierstov, som forbleve i hans Familie til Aar 1818. Siden have
de været i den Neergaardske Families Besiddelse.
» Paa Fuglsang er en ny grundmuret Hovedbygning med Kjælderetage og
gieiineingaaende Kvist, der er opfort 1840 og 1841, og efterat Udhusene ved Lynild
vare afbrændte 1851, er i samme Aar og i 1852 opfort nye grundmurede Udhuse
i 2· varallel løbende Længder, 160 Alen lange og 26 Alen brede. Forpagter-
boxlgen og Meieribygningen ere ældre Bindingsværks-Bygninger, og disse i For-
ening med Hovedbygningen omgivne afGrave, der danne en Holm, som ligger midt
for Gaardspladsen mellem de nævnte Udhuse.
Hovedgaarden Prierskov (om dens Historie see ovenfor) har et i 1854
opfort grundmuret Stuehuus og Staldhuus, der parallelt med Lade og Magasiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
