- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
806

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



806 Raffiin

Borgere, strar uden Sværdslag ·overgavsig Det var talt af Borgernes Hjerter,
da en Jndvaaner af Byen kort efter i Digtet »Nakstovs Klageraab over sit Fald«
slutter samme med disse Stropher: -

»zs«tlen vil min Konge mig sit Svterd og Maade give
Igjem og lade Mod og cskinnedin hos mig bo·

Da skal jeg med mit Blod mig blandt de Stieder skrive-,
Der var sig selv, sit slank-, sit cfollti sin CKonge tro.«

Dette Løfte indløstes ogsaa tilfulde i det følgende Aar, da Nakskov med en ringe
Garnison af 1000 Mand, hvoraf 7300 vare Borgere , kun 500 Soldater oa Resten
Bønde»r, Haandværksfvende og Tjenestekarle, udholdt et Bombardement og en formelig
Beleirtng af et Corps paa 12 Regimenter i en Tid af ll Uger fra lste Mai til
15de Juli, paa hvilken sidstncevnte Dag Fæstningen først overgav sig, dog saaledes,
at Garnifonen skulde drage bort med klingende Spil og Borgernes Liv og Gods
være ukrcenket. Dog dette sidste blev kun slet holdt.

»«Crilsut blev taget ouer zhaand
xtlod Tich og Segl saa stærkkei

Og blev man lagt i Iiolt og Haand,
Det maatte soie og 11a«rlee.«

Dog »deOffere, Byen dengang bragte, vare foevundne inden Aarhundredets Udgang;
men Mindet om Vorgernes Bedrifter lever endnu i Alles Erindring og vil aldriq
uddøe, saalænge Æresfolelse, Fædrelandskjærlighed og Tapperhed kaldes Dyder af
os Danske.« Fæstningens Commandant var Joachim von Korber »en tapper, for-
standig og krigserfaren Mand.« Under ham stod den brave Oberstlieutenant David
von Bernbaeh, der faldt ved·"det største Udfald d. 9de Juni. Foruden disse udmærkede
sig under Beleiringen Sognepræsten Magister Laurits Mortensen Vidsted, Borgermester
Niels Nielsen, Chef for Vrandcompagniet, og Borgernes ene Anforer, den energiske
Diderich von Esfen. Ved Beleiringen og den derefter følgende Oeeupation, under hvilken
Byen maatte betale en Brandskat af 20,0()0 Rd. og udrede den svenske Besætnings
Forpleining, leed Nakskov overmaade meget, og Byen stod efter Freden saa øde og
forladt, at Borgerne endnu i 1662 maatte patrouillere paa Gaderne om Natten,
for at forhindre, at man bortsijal Døre, Stolper og andre Ting fra de tomme
Huse. Det er formodentlig som en Belønning til Byen, at Kong Frederik Ill-
to Aar efter Freden gav den Privilegium paa, s-at hvis Domme, som falder her til
Bytinget, skulde af ingen anden Landsdommer paakjendes efter denne Dal end
af Borgermester og Raad og deres Domme at appelleres for Hs Maiestæt se v og
den Holesteret.« Efter 21 Aar mistede Byen atter denne Forret, »der forresten ikke
skulde hjælpe stort til at fylde de tomme Maver.« En anden kun forbigaaende
Rettighed, som den dog vel paa denne Tid ikke havde Midler til ret at benytte,
var Stapelretten for Lolland, hvorved Nakskov blev hele Landets Oplagssted. Den
bevilgedes 16(i»7’, men synes at være bleven hævet nogle faa Aar efter. Væsentlig
bidrog det til igjen at hæve Nakskov, at Byen 1667, som Godtgssrelse for den i
Krigen lidte Skade, erholdt Frihed i 8 Aar for alle Tynger og Skatter og Frihed for
det Halve af disse i de næste lti Aar. Byen, der allerede i Christian V.’s Tid
ophørte at være Fæsining, blev ogsaa ved at tiltage indtil Midten af det forrige
Aarhundrede, men synes derefter atter at være gaaet noget tilbage. J Danske Atlas
(Vl. S. 487) anføres saaledes-: »Vyens fornemste Fordeel har forhen bestaaer i
Handelen, da den forhen har havt50 Fat-tøier, men nu ikkun 18.« En saadan Astagen
som dette kunde tyde paa, har imidlertid paa ingen Maade fundet Sted, men
Flækken Marstals Judvaanere havde sueeessive vidst at skaffe sig Fkagkfart paa
Nakfkov, og Skibsrhederiet tog i Forbindelse hermed efterhaanden af, medens det
forøgedes blandt hine endnu den-Dag idag i denne Retning saa virksomme Række-
beboere. Som foran bemærket, er Nakskov, der ligesom de fleste danske »Kiobstæder
i de senere Aar har havt en gunstig Udvikling, ogsaa i Skibsrhederietigien gaaet
fremad, og man kan vistnok i dette Øieblik med fuld saa megen Frie som i sm
Tid anvende de foran citerede Arent Berntsens Udtryk om Nakskovs Handel.

Judtil Aaret 183«3 havde Nakskov en lærd Skole. » » ·

AfSkrifterne om Nakskov mærkest S. Assenius, Historisk-oeeonomisk Beskrtvelfe
as Nakskov, 17843 G. L. Baden, Nakskovs nærværende Forfatning, 17963 J. d. Fs
Friis, Mindeblade om Nakskovs Fortid, 1852.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free