Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800 Maribo. Nakskov
stæder, thi dens Anpart var ansat til 10 Dele, medens Nykjobings knn var 5,
Nysteds 4 og Sarkjobings 3; ikkun Nakskovs og Stubbekjobings vare stor-re, resp.
20 og 12. J Frederik tl.’s Tid findes Maribo stadig paa Lisierne over Kjøb-
siæderne, og i et Brev af 19de Octbr. 1559 nævnes Borgerinester og Raad i
Byen. Siden den Tid har den altid været anerkjendt som Kjøbstad.
Aar .1596 overgik Byen en stor Jldebrand, som tillige øde-lagde dens ældre
Sognekirke, hvorefter Klosierkirken blev Byens eneste Kirke. J Resens Atlas seer
man endnu en stor Deel aleosierbhgningerne, saaledes Omgangen af Muiikeklosiret
fvd for Kirken, til hvilken den umiddelbart stødte op; et Par mindre Rygninger af
samme Klofier anføres at være Sogneprcestens Residentsz Nonneklostrets Hoved-
bygning nord for Kirken sees som Ruinz en mindre Sidebygning staaer endnu.
Et isoleret staaende Taarn sees tæt ved Kirkens Chor. Af Nonneklostret findes
endnu Muurlevninger i en privat Have. Endeel af sammes Mnre og Hvælvinger
bleve 1672 med kongl. Tilladelse anvendte til Vognsted Kirketaarns Opførelse.
Resten af Klosierbogningerne nedbrodes i Løbet af forrige Aarhundrede. J Grund-
tielgihingen og Prospectet af Maribo i Danske Atlas findes der intet Spor af
O o ret.
Ved Marlbo sindes tvende gamle Borgpladse, nemlig iSkoven Vest for Grim-
strup-Sø »Hoislottet« eller »Liusemose Slot« og paa Boro eller Borgo i Maribo-
So ligeud for Refshale By. J Valdemars Jordebog nævnes ikke Refshale By,
nien »Refshaleburgh«, der sandsynligviis har været det Fæste, hvoraf der paa O·en
er Spor-. Jdet man fortiden er beskjæftiget med at rydde de gamle Grave af Linie-
mose Voldsied, har man fundet uniiskiendelige Spor af, at denne Borg i fin Tid
er bleven odelagt ved Ild.
Da Maribo Klofier af Christian iv. blev inddraget, synes Kongen at have
overdraget Benyttelsen af en Deel afLadegaardens Jorder tilBhenMaribo. Disse
Jorder kaldtes Udniarkerne. Da de imidlertid ikke benyttedes af Jndvaanerne,
stjodede Kong Christian v. dem tilligemed Maribo-Ladegaard til Kongens Leveran-
deur Werdelman’s Enke. Hun eiede ikke Gaarden mere end et Aar, og afhændede
den da til Grev Adam Christopher Knuth, hvorefter den blev incorporeret i Grev-
skabet Knuthenborg
Nakskov,
Kjobstad iNorreHerred, den anseeligste, vigtigste og største af Lollands
Kjøbftæder, ligger ved den store Nakskoonord paa en lav, jevn, siid
og leret Grund, der kun lidet hæver sig over Vandspeilet, omgiven mod
Landsiden af tildels nu udjevnede og saniinensnnkne gamle Volde. Af-
standen til Maribo er 372 Miil, til Saxkjobing 43Z4 M., til Gaabense
9 M., til Rodby 3 M., til Nysted 6 M. og ·til Taars Færgested 172»M.
Byen har 19 Gader og 561 Gaard-o og Huse (i1837: 308),·
hvoraf 99 udenfor Byen. Bygningernes Brandforsikkringssiim var i
Marts 1857: 1,297,730 Nd» i 1843: 530,790 Nd. J Brandforsikkrings-
felskabet for Stiftets Kjobstaeder havde i 1856 256 Medlemmer i Nak-
skov forsikkret for 645,000 Rd.
Byen-3 Areal og samtlige Jordser udgjør 9991««2 Tdr. Land,
hvori er indbefattet Kjobstadens Byggegrund, 42 Ter Land. Alle
Jorderne ere udstiftede og deeltei336 Matricnlnumere. Htk 1263««4 Td.
Til Nakskov Sogn hører foruden Kjøbftad-Communen tillige eii La n d-
Commune, som bestaaer afLandsbvcrneKrukholm og Abildtorp e,
samt nogle enkelte Steder. Land-Communeii har sit eget Coniniunalvæsen
iiafhcengigt af Kjobstaden og danner et selvstændigt Sogneforftanderfkah
Folkenicengden iLand-Communen udgjør 253 Mennesker; Hartkornet er
c. 63 Tdr. Ager og Eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
