Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794 Lolland
Gjennemsnit 1-; Miil bred. Den er meget fiskerig. Mindre Soer
ere: Al-So,Rogebolle- eller Ulriksdals-Sø, Vesterborg-So
og Pederstrnp-So.
En Hovedlandevei fører fra Guldborg-Færge over Saxkjohing,
Maribo og Nakskov til Taars Færge.
Lolland med tilhørende Øer har: 68,876 Indvaanere, hvoraf
i Kjobsteederne 9,1l35.
Paa Lolland ere Kjøbstæderne: HJanibQ Nakskov, Nysted,Ne-dby
og Sarkjobing og folgende 4 Herreder: SoiidersHerired, Visere-Herred,
Fuglse Herred og Masse Herred.
Det synes ikke blot i og for sig rimeligt, at Venderne, som sra Ostetsrcns
sydlige tiystlande indtil Valdemarernes Tid gjorde saa hyppige og ødelæggende
Angreb paa de lige overfor liggende Lyster, ogsaa til enkelte Tider have sat sig fast
paa de nærmest liggende danske Øer; navnlig Lolland og Falsterz men flere Omstændig-
heder henpege ligefrem paa et slavisk Clements Optagelse af Befoltningen paa
Lolland i den tidligere Middelalder. Tolland ligger kun i halvtredie Miils Afstand
fra Femern, hvilken O ligesom det hosliggendeVagriety som bekjendt, var befoltet
af Venderz Saro .beretter ndtrykkelig, at der var en Tid, hvori Lolland som en
statstyldig Provinds var Slavernerl Herredomnie underkastet, og adskillige Stedsnavne,
saavel paa selve Oen, som ved dens sydvestlige og sydlige sysler, der vende mod
Femern lttramnitze, Billese, Vinnitze, Tillitze, Kiiditze), bære nmiokiendelig Præg
af slavist Oprindelse 7). Da den vendiste Prinds Priolav, efter at have ladet sig
døbe, fit Valdemar l.’s Søster tilccgte, gav hans longelige Svoger ham efter Saro
betydelige Forlehninger paa Øerne, hvortil rimeligviis ogsaa Lolland har hørt, og
Prislavs Son med den danske Prindsesse, Knud, som døde 1183, siges ligefrem
hos Saxo at have havt Lolland i Forlehning Siden Valdemar Seiers Tid var
denne Konges yngste Søn Christoffer Herre af Lolland og Falster lhan kaldesi
Diplorner og Kroniler ,.(lominu8 Lalatnliæ,«s ikke dux eller Hertng), indtil han selv
efter sine ældre Brodres blodige Død blev Danmarks Konge 12-’)2. Jnden han
besteg Tronen, var hans Søn, den slette Konge Erik Glipping, efter en gammel
Kronikes Angivelse (Sek. ret-. Dan. I. p. 25), født paa Lollandz Stedet betegnes ikke
nærmere· Valdemar Seiers nægte Søn Finnd fik kort før sin Død, som indtraf
1260, efter Hvitfeldt Lolland iForlehning af Erik Glipping istedetfor 3Bleking,
som han havde havt fra fin Faders Tid. J Danmarks Oplesningsperiode efter
Christoffer lt.’s Fordrivelse 1326 fik den holsteenske Greve Johan ved Rigets’ Udstyi-
ning s. A. af Interimslongen Valdentar Eritsen Lolland, Falster og Femern, og
efter Christoffers Tilbagekomst beholdt han ved etForlig med denne sin Halvbroder
1329 Lolland som Pant tilligemed Sjælland og Skaanez dog synes idetmindste
noget af Den at have hørt til de ringe Rester af Riget, som endnu vare i denne
Danmarks usleste og almindelig foragtedeKsonges Besiddelse, da han døde; thi han
opholdt sig meget her i sine sidste Leveaar, og i den nærmeste Tid efter hans Død,
i Aarene 1333 og l:33;, kaldte hans Søn Prinds Otto sig i Diplonier, som meest
ere ndstedte iSarkiobing, »Hertug af Lolland.« Da Valdentar Atterdag igien
havde samlet Rigets adsplittede Provindser, gjorde han sin Son Christofser til
Hertng afLolland 113593 men dennePrinds døde tidlig, i en Alder af 19Aar, l:3l33,
og derved banedes Veien for hans Søster, den beromnielige Dronning Margrete,
til Thronen. Kong Christian IV.’s ældste Søn Christian var en Tid lang Stat-
holder over Lolland og Falster. J den svenske Krig·1658—60 blev Lolland, ligesom
saa mange andre danske Provindser, holdt besat af Fjendenz jfr. Nakskov.
Saavel i den katholske Middelalder som lige til ind i dette Aarhundrede have
Lolland og Falster hørt til Fyens Stift. Den 30te Dee. 1803 sik disse Øer deres
egen Biskop cegen Stiftamtmand havde de alt forlcengst havt) og have siden til-
ligemed de omliggende Smaaoer udgjort et eget Stift.
f) Jfr. en Ashandling af Prof. F. Schiern: ,,O111 den slaviske Oprindelse til nogle Stedsnavne
paa de danske Sinaaoer« i hans ,,.Hiit. Studier,« 2det Vind, Kbhvn.1857, S. 440—75.
.
,i
l
i
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
