Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steenstrup, Lunde og Kverndrup Sogne. 737
Otto Krags store Vesiddelser i Fyen, og eiedes efter hans Død af hans Søn og
Sønnefon, Geheimeraad Niels Krag og Etatsraad Niels Krag, samt Sidstncevntes
Enke Sophie Juel indtil henimod Slutningen af forrigeAarhundrede Senere var
Conferentsraad Obelitz Eier. J dette Aarhundrede eiedes Gaarden i længere Tid
af den driftige Landmand Proprietair C. F. Berg, af hvis Bo den for et Par Aar
siden solgtes til Besidderen af Grevskabet Muckadell.
Hovedgaarden Loitved forekommer første Gang 1385, da der omtales »en
»thno Aghisson af Loghetweth,« som ogsaa nævnes 1394 (Suhms Danm. Hist.
le. S. 150 og 333)z den Laurits Findsen af »Løgetved«, der forekommer hos
Hvitfeldt i den lange Række af Herremænd, som undertegnede Forbundet imellem
Kong Erik af Poinmern og den polske Konge Vladislav ll. i Kjøbenhavn 1-119,
maa have været en Søn af denne Fin Aagesen Senere tilhorte Loitved Familierne
Thott og Give, Breide Rantzau, Rigsraad og Statholder i Kjøbenhavn H 16i8),
der var gift med Karen Gjoe, Familien Kula og tilligemed Skjoldemose, Flint-
holm, Egeskov o. M. Familien Krag (see ovenfor). Jmod Slutningen af forrige
Aarhundrede tilhorte Gaarden i nogle Aar Justitsraad Lange til Rødkilde, senere
Kammerjunker Stie Tonsberg Krogthodset afhændedes paa denne Tid til Fæsterne.
Den nuværende Hovedbhgning er 1843 opfort af Grundtnuur.
Kroghenlund, oprindelig en Parcelgaard fra Løitved, er opfort af oven-
ncevnte Kammerjunker Krogh i Slutningen af forrige eller Begyndelsen af dette
Aarhundrede.
Lunde Sogn, Annex til Steenstrup Sogn, omgivet af dette S.,
Kirkeby og sterndrup Sogne samt Gudme Herred. Kirken, sydvestlig
i Sognet, 1U4 M. n.n.v. for Svendborg Arealet, 3186 Tdr. Land,
hvoraf c. 130 Tdr. Land Skov, der dog ikke er Fredskov, (Høies Riis),
er noget bakket, og Jordsmonnet af rødleret, leer- og sandmuldetBonitet.
Handevexen fra Svendborg til Odense passerer Sognet. Htk. 245 Tdr.
. og ds.
J Sognet: Byerne Lunde med Kirke og Skole nordost for Byen,
Høie og Bobjerg; Avlsgaarden Langkildegaard, 165««»S Td. Htk»
185 Tdr. Land Ager, 4 Tdr Land Eng, 16 Tdr. Land Skov og 5 Tdr.
Land Mose, et Teglværk, Lundegaard og Honsehave Gaarde.
JaltiSognet 56 G. og 113.H., hvoraf 37 G. og 62 O. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 810. Jordbrng og ubetydeligt Skovarbeide udgjør
Indbyggernes Erhverv. .
Sognet hører under de samme Administrativ-Jnddelinger som Hoved-
sognetz 2den ngds. Amtets 39te Lægd. Kirken tilhører Stamhuset
Egeskov. ·
Lunde Kirke er opfort aldeles ny 1852, med Spiir, uden Hvælvinger, med
spidsoplobende paa det underste Sparreværk lagt Loft, afdeelt iFyldinger med for-
gyldte Lister. Kirken er meget hoi, dertil lys og idet Hele smuk. Den gamle
Kirke, som blev nedrevet, var meget lille, snever og mørk-
Tcet ved Langkildegaard findes et Sted, som af de Omboende kaldes Herre-
gaarden, hvor man endnu finder Muursteensbrokker og Spor af Grave.
Ktkerndrup Sogn, det nordligste Sogn i .Oerredet, omgivet af
Lunde og Steenstrnp Sogne samt Gudme og Salling Herredev Kirken,
omtrent midt i Sognet, 3-«4 M. n. n. v. for Svendborg. Arealet,
5584 Tdr. Land, hvoraf 429 Tdr. Land Fredskov («—J"tortorpe-Skov
og Sønderhave), er noget bakket, og Jordsmonnet af rodleret og
leermuldet .Bonitet. Tvende Arme af Odense-Aa udspringe i Sognet
og »g1ennemskjære sammes Midte. Hovedlandeveien fra Nyborg til
Bolden og Landeveien fra Svendborg til Odense passere Sognet og
dgnne 1 Midten en Korsvei. Htk. 4821«t4 Td. A. og E» 16338 Tds
Sksk. og 4 Tdr. Msk. ·
ds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
