- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
721

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Svindinge og Langaa Sogne. 721

Elefantridder Christian Ludvig v. Plessen, hvis Arvinger solgte det til Grev Chr-
Fred. Otto Wedel-Jarlsberg, som dog kun eiede det ganske kort. 1762 blev Glorup
kjøbt af Grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved» der lod en ny smuk Hoved-
bpgning opfore. Hans Enke af andet Ægteskab Sophie Hedvig v. Raben oprettede
den 3die Juli 1793 af Glorup, Anhof og Rvgaard Stamhiiset »Moltkenborg for
sin ældste Søn, senere Geheime - Conferentsraad og Elefantridder Grev Gebhard
Moltke, der ifølge kgl. Bevilling af 1843 antog Navnet Moltke-Hvitfeldt og
døde paa Glorup den 20de Decbr. 1851; hans Søn er Stamhusets·nuværende
Besidder. Ifølge Erections-Patentet har Stamherren Ret til blandt sine Sønner
at vælge sin Eftermand. Hovedbhgningen er opfort i Midten af forrige Aarhun-
drede. Om Haven see L. Wedels Jndenlandsreise S. 38—39.

Stamhuset Moltkenborg bestaaer efter Statshaandbogen for 1857 af Hoved-
gaardene Glorup, Anhof og Rhgaard, af Htk.— af alle Slags 11241Z4 Td., hvoraf
under Hovedgaardene 21072 Td., Bondergods 8673J4 Td.·, matr. Kirke- »og
Kongezxende 46 Tdr. (Langaa, Oxendrup og Svindinge Kirker)z iBankactier
7600 . d.

Langaa Sogn omgivet af Annexsognet Oxendrup, Hesselager,
Gudme, Gudbjerg og Svindinge Sogne. Kirken, midt i Sognet,
3x4 M. f. s. v. for Nyborg og 2U4 M. n. n. o. for Svendborg.
Arealet, 1878 Tdr. Land, hvoraf 194 Tdr. Land Fredskov (Taarup-
Skov), er bakket, og Jordsmonnet deels af leertnnldet og deels af
grunsmuldet Bonitet. Til Sognet hører den ubeboede O Vresen i
Store-Belt. Stokkebæks-Aa begrændser Sognet mod Sydost.
Landeveien fra Svendborg til Nyborg-Boiden-Hovedlandevei pas-
serer Sognet. Htk 17 M Td. A. og E. og 5313 Td. Skik

J Sognet: Byen Langaa med Kirke, Præstegaard og Skole;
Hovedgaarden Rygaard, under Stamhuset Moltkenborg, 413X8 Td.
A. og E., 53-"8 Td. Sksk., med et Areal af 322 Tdr· Land Ager,
30 Tdr. Land Eng og 143 Tdr. Land Skov. Jalt i Sognet 28 G.
og 16 H., hvoraf 14 G. og 5 H. udenfor Byen.

Indvaanere: 372. Jordbrug og noget Skovarbeide udgjør Ind-
bhggernes Hovederhvero

Sognet hører Under Sunds og Gudme Herreders Jurisdiction
sSvendborg), Nyborg Amtstne- og Svendborg Lægedistrict; 2den ngds.
Amtets 53de Lægd. Med Annexet Oxendrup een Commnne. Kirken
tilhører Stamhnset Moltkenborg. Præstekaldets Regiileringssum er
930 Rd. Præstegaardens Areal er 45 Tdr. Land af GIZS Td. Htk.

» Langaa Kirke er lille og lys, forholdsviis lang og smal, med smukke Hvæl-
vinger og et lavt Taarn uden Spiir. Hist og her i denne Kirke findes Levninger
af gamle Vægmalerier (Pilatus, som toer sine Hænder —— den opstandne Frelser
—, en fortabt Siæ—l), som for endeel Aar siden ere komne tilsyne under Kalken ved
Kirkens Reparation. Under Choret er en tom Gravhvaelving, som tidligere har gjemt
Benene af Johan Urne, Eier af Rygaard, og Fru Anna Ronnov, hvis Skikkelser
ere udhuggede i Ligstenen. Paa den nordre Væg i Choret er et ret smukt Epita-
phium med mange Vaabenmccrker over Familien Urne, men uden Juscription.
Længere nede findes en anden tom Gravhvcelving, men uden Ligsieen eller Epitaphium.
Hovedgaarden Npgaard bestaaer af en gammel anseelig griindmnret Borg-
gaard med 4 sammenbhggede Floiez den er opfort i en Suinp paa nedrammede
Perle; Jnde i Gaarden findes to rnnde Taarne, fra hvilke man har en viid Ud-
sigt til Beltetz Gaardsrummet er saa snævert, at man neppe kan vende derinde
med en Vogn. J Midten af det l4de Aarhundrede tithrte Rpgaard en Ridder
Hauburd og længere hen i samme Aarhundrede Claus Serlin af en gammel anseet
Slægt. Naar den rige Familie Skinckel nævnes som Eier af denne Gaard i det
dee Aarhundrede, da hidrører dette fra en Forvexling med Kongeborgen Rugaard
i Qdense Attit, som Berneke Skinckel og hans Son Otto havde i Panteforlehningz
derimod var Rhgaard en af de 9 Hovedgaarde (hvoraf de 8i Fyen), som paa














<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free